lørdag den 4. januar 2014

Deals dumper pris på oplevelser under juletræet

Denne jul tager mange deal-sider kampen op med de klassiske oplevelsesgavekort. Ved at udvide bytteretten på de populære deals til efter jul, kan danskerne i år spare op til halvdelen på at give en personlig oplevelse i julegave.
Samme ophold – forskellig pris
Der er flere eksempler på kæmpe prisforskelle på nøjagtig den samme oplevelse – afhængig af om gaven bliver givet som traditionelt oplevelsesgavekort eller som "juledeal". For eksempel kan man købe et ophold for 2 i Nordjylland med velkomstdrink, 3 retter og morgenbuffet for bare 480 kr som deal med bytteret. Men opholdet på samme sted ville koste hele 999 kr, hvis den glade giver i stedet havde lagt et Bellevuebox oplevelsesgavekort under juletræet.

Danske deals med bytteret samlet ét sted
All2day.dk viser i forvejen et samlet kort resumé af alle deal-sidernes daglige fristelser på ophold, restauranter, wellness m.m. Og i anledning af at mange deals nu kan byttes efter jul, har All2day.dk oprettet en særlig julesektion kun med de gave-egnede deals.
Udviklingen glæder tilbudsjægeren Peter Alexanian, som er medejer af All2day.dk: "Vi og vores brugere har jo vænnet os til hurtigt at kunne finde et godt tilbud på næsten alt, og så gør det jo ondt at betale fuld pris – bare fordi det er en gave". Han fremhæver, at deals er en mere personlig gave end normale gavekort, fordi giveren jo vælger en bestemt middag eller ophold ud. Og netop derfor er det vigtigt for modtageren, at gaven kan byttes efter jul.

Spar på alt fra Michelin til sokker
Der er allerede nu et stort udvalg af jule-deals på ophold og wellness-oplevelser fordelt over hele landet, ligesom man kan spare penge på at lægge en fysisk gave under juletræet. De fleste restaurant-deals ligger dog i hovedstadsområdet, fx har du kunnet få rabat på at forære en komplet gourmetmiddag med vine på Michelin-restauranten formel B på Frederiksberg. Og der er gode penge at spare for alle, uanset om du vil give sokker til 99,- eller en tur i luftballon. I øjeblikket har mindst 10 deal-sider bytteret på udvalgte tilbud, og flere vil følge efter inden jul.

Læs mere her

tags: restaurant, retten, Frederiksberg, Nordjylland, julegave, hovedstad, penge,

Køberne har valgt Årets Mobil 2013

Mobilkøberne har udpeget HTC One som vinderen af titlen Årets Mobil 2013. Det var i et tæt kapløb mellem Samsung Galaxy S4 og iPhone 5S..
Blandt 30 nominerede mobiltelefoner er Årets Mobil 2013 blevet fundet. Det blev HTC One, der løb med den prestigefyldte titel.

Opløbet var tæt, og skulle næsten afgøres på målfoto. Kun ganske få stemmer adskilte første og andenpladsen.

HTC One blev vinderen med 16,96 procent af stemmerne, mens andenpladsen med 16,55 procent, tilfaldt Samsung Galaxy S4.

- "Det er den retfærdige og rigtige vinder af titlen, overordnet set. HTC One har siden salgsstarten i foråret, været anmeldernes favorit. Dertil kommer en lang række udmærkelser, blandt andet en EISA-award. Køberne har også været udpræget begejstrede. Jeg synes HTC One forener enestående design- og kvalitetsfølelse med lethed i brugeroplevelsen, for ikke at tale om telefonens fantastiske stereolyd," lyder vurderingen fra mobilekspert John G. Pedersen fra MereMobil.dk, der har stået bag afstemningen.

Selvom mange er enige om kvaliteterne ved HTC One, er det ikke det samme som høje salgstal for produktet. HTC har ikke selv offentliggjort salgsstatistik, men i september 2013 rapporterede Pocketlint.com, at HTC One blev solgt i fem millioner eksemplarer de første 30 dage den var i handlen. Samsung Galaxy S4 solgte 10 millioner styks, 30 dage efter dennes salgsstart.

Til sammenligning solgte Apple 9 millioner iPhone 5S og iPhone 5C (samlet) på blot tre dage, efter den globale salgsstart den 20. september 2013.

HTC har ved aflæggelsen af regnskabsrapporten i sommer udtalt, at HTC One klarer sig godt i markedet, og bedre end det foregående års flagskibsprodukter.

Forud for præsentationen af Samsung Galaxy S4 i marts var forventningerne enorme, og selvom Samsung ikke formåede at indfri dem alle, blev Galaxy S4 et populært produkt.

Det samme kan siges om nummer tre, Apple iPhone 5S, der heller ikke i manges øjne var den store nyhed. Alligevel elsker mobilkøberne iPhone, og salgshitlisterne taler deres tydeligt sprog.

LG G2 opnåede en fjerdeplads i afstemningen, og denne smartphone er ekspertens favorit.

- "LG turde prøve noget helt nyt, ved at flytte alle knapperne om på bagsiden, og det modige tiltag virker fremragende. G2 har fantastisk kamera, skærm, og processor-performance sammen med en utrolig skarp pris. Ydelsen er på næsten alle punkter bedre end HTC One. Derfor er dette telefonen jeg personligt ville vælge. Men jeg erkender, at kvalitetsfølelsen er større på HTC One, hvilket klart skyldes valget af aluminium som gennemgående materiale. Mens LG G2 er skabt i plastik," fortæller John G. Pedersen.

TOP 5 2013

1. HTC One (16,96 %)

2. Samsung Galaxy S4 (16,55 %)

3. Apple iPhone 5S (15,88 %)

4. LG G2 (11,57 %)

5. Google Nexus 5 by LG (7,4 %)

Afstemning er udført via MereMobil.dk, Dagens.dk, Facebook, Twitter, LinkedIn og Google fra den 23. december til 31. december 2013. Der er afgivet 1.043 stemmer.

I tidligere års afstemninger blandt mobilkøbere har Samsung været vinderen i både 2012 og 2011 for produkterne Galaxy S III og Galaxy S II.

HTC Desire lå nummer ét i 2010, mens 2009-prisen tilfaldt HTC Hero. Og nu har HTC altså endnu engang snuppet førstepladsen.

Læs mere her

tags: 2009, 2010, 2011, regnskab, 2013, Facebook, Google, december, førstepladsen, 2012, hitliste, iPhone, sprog, LG, Samsung, kamera, stemmer,

fredag den 3. januar 2014

Syndig mad på mobilen vandt årets første dag

Danskerne har en unik vane for d. 1. januar at overlade madlavningen til andre end sig selv. Traditionen tro blev det årets største dag for takeaway, og en rekordstor andel af den blev bestilt på mobilen. Hungry.dk, den nye store aktør på takeawaymarkedet, oplevede enorm aktivitet, og håndterede tusindvis af bestillinger fra sultne danskere, i samarbejde med hundredevis af lokale restauranter.
Sidste dag med syndig mad
Mange har sat sig nytårsforsætter som involverer slankekur og sundere livsstil, men på årets første dag er det de klassiske fastfood retter som pizza og burger der dominerer, og sundere typer som sushi og sandwich vælges i mindre omfang end normalt.

"Folk sætter sig sunde mål for det nye år, men når det kommer til dagen derpå, så viser vores tal at folk vælger det som bedst plejer tømmermændene – nemlig den salt- og sukkerholdige mad som pommes frites og cola. Så må den sunde diæt vente", siger Rune Risom, administrerende direktør i Hungry.dk.

Baseret på de mange tusinde bestillinger, har Hungry.dk lavet en hitliste over de retter danskerne foretrak til at stille sulten d. 1. januar. På førstepladsen ligger pommes frites, og dernæst kommer den klassiske Hawaii pizza, tæt efterfulgt af cheeseburgeren og kebabruller. Først et godt stykke nede af listen finder man sundere alternativer som sushi, salat og sandwiches.

Mobilbestilling vokser eksplosivt
En stadig større del af bestillingerne hos Hungry.dk foretages via smartphones og tablets, og 1. januar var også på dette punkt en rekorddag.

"Vi var klar til at tage imod brugernes bestillinger fra morgenstunden, og dagen igennem oplevede vi en enorm interesse og travlhed. Især bestilling via vores mobile apps til iPhone og Android hittede stort, og vi så en mangedobling af den kanal. Et tydeligt tegn på at brugerne virkelig har taget den bestillingsform til sig", siger Rune Risom.

Hungry.dk bragede ind på markedet for takeaway i marts 2013, og har siden da, på kort tid indtaget en solid position som udfordrer til de eksisterende tilbud. Portalen samarbejder med flere end 650 restauranter fordelt over hele Danmark. Hungry tilbyder en unik bonusordning, hvor brugerne optjener gratis bonusmåltider fra lokale restauranter, når der bestilles på web og mobil.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, restaurant, bilen, nytår, 2013, Android, førstepladsen, hitliste, cola, slank, iPhone, livsstil, salat,

torsdag den 2. januar 2014

Gråt guld går julegaveamok på nettet

Tror man, at nethandel kun er for de unge, kan man godt tro om igen. En stor forbrugerundersøgelse foretaget af A&B analyse for e-mærket viser, at mere end hver fjerde dansker på over 65 griber mus og tastatur, når årets julegaver skal købes. Fordelene for den ældre del af befolkningen ved at klare julegaveindkøbet på nettet er mange, og får f.eks. pensionen til at strække lidt længere. Læs her hv
Tror man, at nethandel kun er for de unge, kan man godt tro om igen. En stor forbrugerundersøgelse foretaget af A&B analyse for e-mærket viser, at mere end hver fjerde dansker på over 65 griber mus og tastatur, når årets julegaver skal købes. Fordelene for den ældre del af befolkningen ved at klare julegaveindkøbet på nettet er mange, og får f.eks. pensionen til at strække lidt længere. Læs her hvordan.

Nethandlen har for alvor vundet indpas blandt danskere i alle aldre, og selvom det er de yngre segmenter, der lægger sig i front, er gruppen af danskere på 65+ ikke langt efter. I en ny undersøgelse foretaget af e-mærket, den danske mærkningsordning for sikker nethandel, svarer mere end 25 pct., at mindst en af årets julegaver skal findes på nettet, og mere end hver tredje forventer at købe flere gaver på nettet end sidste år.

Stræk pensionen længere
Hos e-mærket ser man det som en naturlig udvikling, og direktør Lars Schmidt Larsen peger blandt andet på, at prissammenligningsportaler som Pricerunner, Kelkoo og Priser.dk er gode redskaber. Her kan man få pensionen til at strække lidt længere ved hurtigt at danne sig et overblik over, hvilken netbutik der tilbyder varen billigst. At man samtidig slipper for at gå fra butik til butik for at undersøge priserne er, ifølge Lars Schmidt Larsen nok en af de væsentligste grunde til, at mange ældre vælger nettet, når der skal fyldes op under træet.

"Selvom der naturligvis er hygge forbundet med at købe julegaverne i strøgbutikkerne, skal man ikke glemme, at det for mange ældre rent fysisk kan være lidt af en udfordring. Når vi spørger dem, kan vi se, at det at få varen leveret, fremfor selv at skulle slæbe den hjem, er noget der har stor værdi. Heri ligger en væsentlig fordel ved at vælge netbutikkerne," fortæller han.

Juletransport uden slid og slæb
Muligheden for at få leveret til en anden adresse end ens egen er en af de væsentligste fordele ved at klare netop julegavekøbet på nettet. Skal man holde jul hos børn og børnebørn, slipper man på den måde for at skulle transportere gaverne hele vejen til Køge, Aalborg eller hvor man nu skal hen.

"Mange netbutikker tilbyder at sende gaverne til en alternativ leveringsadresse, hvilket alt andet lige gør transporten noget mindre stressende, og er man nervøs for, at modtagerne smugkigger, er gaveindpakning noget mange netbutikker i dag tilbyder," afslutter Lars Schmidt Larsen.

Skal du også købe julegaverne på nettet i år, afhenter Post Danmark helt ekstraordinært pakker hos netbutikkerne frem til søndag den 22. december. Så selv hvis man er sent ude, skal årets julegaver nok nå frem i tide.

Om e-mærket
e-mærket er den danske mærkningsordning for sikker nethandel stiftet i år 2000 af Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet. e-mærket er en non profit organisation, og har i dag mere end 1.500 godkendte netbutikker. e-mærket yder hvert år juridisk ekspertrådgivning til en lang række forbrugere om alt indenfor nethandel og spørger man danskerne er e-mærket det bedst kendte nethandelsmærke.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, HK, Køge, portal, december, Aalborg, julegave, stress, Forbrugerrådet, organisation, Ford, FDIH,

Lys på en energieffektiv måde

LED belysning med dioder fra USA og Japan. Lyskilderne er typisk fra enten CREE eller SHARP. Dette sikrer den ypperste kvalitet, skåner miljøet og giver lang holdbarhed på produktet.
I Esbjerg sidder der en mand. En dag slår det ham – hvorfor i alverden skal det være så svært at finde den rette LED-pære til hjemmet, så man kan være energirigtig og skåne miljøet Han havde været i det lokale supermarked og det lokale byggemarked, hvor begge da havde et udvalg af LED-pærer, men det var et udvalg der på ingen måde var tilfredsstillende.

Sådan startede idéen om DETLED.dk, og det var en idé der hurtigt skulle fange om sig – for i dag er hjemmesiden blandt de førende på både viden og kvalitetsprodukter inden for LED-pærer på det danske marked.

DETLED.dk adskiller sig fra mange andre onlineforhandlere ved, at satse udelukkende på dansk kvalitets design. Endvidere forhandles der udelukkende LED belysning med dioder fra USA og Japan. Lyskilderne er typisk fra enten CREE eller SHARP, dette gøres for at sikre det ypperste kvalitet, så kunden oplever præcis hvor god en LED-pære rent faktisk er.

I dag er DETLED.dk en af Danmarks førende leverandører af kvalitets LED-pærer. Gennem denne position har man også tilegnet sig megen viden om hvilke dioder der leverer den helt rigtige lysfarve og kvalitet til den enkelte kunde. LED dioder er nemlig et meget lidt gennemskueligt marked, for den almindelige forbruger. Der opereres med termer som lysfarve, målt i Kelvin, yderligere opdeles i kategorier som varmt, neutralt og koldt – med hvert sit sæt tilhørende Kelvin værdier. En anden uigennemskuelig ting for den almindelige forbruger er en lyskildes farvegengivelses-indeks. Her taler man om et tal mellem 0 og 100, som angiver en lyskildes egenskab til at gengive 8 referencefarver – jo højere et tal, des bedre.

De fleste forbrugere er nu, fuldkomment forvirret – for fik man ikke bare at vide man skulle købe en LED-pære og så var det 'fjong' Det er her at DETLED.dk kommer ind og er den afgørende forskel. Med den enorme erfaring, kan DETLED.dk være med til at sikre, at kunderne undgår de typiske beklagelser når det kommer til LED-pærer, såsom svagt og/eller gulligt lys.

I anerkendelsen af forbrugernes mange problemer med netop LED-pærer har DETLED.dk også valgt at konstruere et effektivt showroom på firmaets adresse i Esbjerg. Dette showroom skal, i samarbejde med den store viden, hjælpe alle forbrugere til at træffe de rette valg på LED fronten.

Samlet set bliver alle glade. De kommende generationer lever i en verden med mindre CO2, forbrugerens strømregning bliver mindre og lyset bedre!

Læs mere her

tags: USA, Danmark, Esbjerg, Japan, supermarked, energi, miljø, byggemarked,

onsdag den 1. januar 2014

Folie giver hjemmet helt nyt look

BOLIGEN: Selvklæbende folier er et nemt og billigt alternativ til maling og tapetsering, når stuen eller værelset fortjener at blive piftet op
Kreativiteten vinder ind i privaten. Den forudsigelige hvide maling, som de seneste mange år har været danskernes foretrukne look i hjemmet, udfordres nu af andre og langt mere farvestrålende alternativer.

Om det er i dagligstuen, børne- eller soveværelset, så ser det ud til, at danskerne søger en ny trend, hvor en væg peges ud for at få den helt store overhaling med mønstre og farver, som kan bryde det traditionelle hvide look.

Og faktisk er der nu et både kreativt, billigt og kvalitetsstærkt alternativ til maling og tapet på markedet: selvklæbende folier – også kaldet wallstickers – som man selv kan designe, skære ud og klistre direkte på væggen.

- Wallstickers er ideelle, hvis man ønsker at pifte en væg op med nye farver og dekorative mønstre. Folien er nem at arbejde med, og den efterlader et meget tilfredsstillende æstetisk resultat, siger Rune Fabricius, indehaver af Foliekniven.dk, der har specialiseret sig i at lave selvklæbende folieprodukter til boligen.

Folie er for alle
Alt, hvad der kræves for at arbejde med wallstickers, er en hobbykniv eller saks samt en rolig hånd. Folien, der har en tykkelse på 0,08 millimeter, er et blødt materiale, som problemfrit former sig efter væggen uden at efterlade limrester.

- Alle kan arbejde med wallstickers, og det er faktisk rigtig sjovt at gøre sammen i familien. Ønsker man at dekorere et børneværelse, kan man få børnene til at hjælpe med at tegne de mønstre, som så derefter bliver trykt på væggen, siger Rune Fabricius.

Trend i køkkenet
Allerede nu går selvklæbende folier deres sejrsgang i mange køkkener over det ganske land. Ved at pakke de udtjente skabslåger ind i farvestrålende eller mønstrede folier, kan man på en enkelt formiddag skabe en æstetisk forvandling. Rune Fabricius er ikke i tvivl om, at folietrenden også vil vinde ind i hjemmets øvrige rum.

- Om det er en kridttavle, et eksotisk alligatormønster eller en indramning af et vægafsnit, man ønsker, så kan stort set alt lade sig gøre med folie – og så gør det jo ikke noget, at man slipper for afdækning af rummet for at undgå malerpletter, siger Rune Fabricius.


Læs mere her

tags: OL, kreativ,

Danskerne er vilde med at købe juletræer på nettet

I år vil markant flere danskere købe juletræ på nettet og få det leveret til døren. Det sparer tid i en travl julemåned, og vi er blevet trygge ved kvaliteten.
I de kommende uger vil medarbejderne fra find-juletrae.dk ringe på døren og aflevere juletræer til kunder over hele Storkøbenhavn.
For stadig flere danskere er det blevet naturligt ikke bare at købe julegaver, men også juletræet på internettet, fortæller Johan Braad Petersen fra find-juletrae.dk:

- Vi oplever en stor interesse fra både virksomheder og borgere, som gerne vil spare tid og besvær i en travl julemåned, siger Johan Braad Petersen fra find-juletrae.dk.

Han henter sine nordmannsgran og rødgran fra plantagerne i Østjylland, der også leverer til det krævende tyske marked. De træer, som bliver leveret i København, stammer alle fra førstesorteringen, kaldet prima. Derfor er det også muligt for find-juletrae.dk at give tilfredshedsgaranti.

- Vi har i al beskedenhed Københavns flotteste juletræer, og vi lægger stor vægt på, at folk skal kunne være trygge ved at købe deres juletræ på nettet. Derfor kan vi også tilbyde, at man kan få ombyttet træet, hvis man ikke er tilfreds, siger Johan Braad Petersen.

I de seneste uger har find-juletrae.dk solgt juletræer til en række virksomheder, og i den kommende tid vil der blive travlt med at køre juletræer ud til private.

Juletræerne leveres onsdag og søndag mellem 17 og 21.30, når folk er hjemme. Træerne leveres i net og med mulighed for at tilkøbe fod, så de er lette at opbevare og stille frem i stuen, når tiden kommer.

Hvis man alligevel hellere selv vil hente juletræet, så sælger find-juletrae.dk træer af samme kvalitet fra stadepladser på Hvidovre Torv & Trekronergade/Vigerslev Allé.


Læs mere her

tags: København, internet, Hvidovre, Østjylland, julegave, virksomhed,