Viser opslag med etiketten økonomi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten økonomi. Vis alle opslag

torsdag den 10. maj 2012

Familier i Horsens finder flere timer hver uge!

Ved du, hvor du skal finde et par timer ekstra til arbejde, familiehygge eller fritidsaktiviteter hver uge Mange familier i Horsens har fundet fidusen. De får bragt deres dagligvarer til døren fra Osuma.dk, som for et halvt år siden begyndte at levere i Horsens-området. Familierne sparer tid og indkøb forvandler sig til en hyggestund i hjemmet.

Flere end 200 familier fra Horsens har taget Osuma.dks koncept til sig og sparer hver uge masser af tid på dagligvareindkøb. Det giver mere kvalitetstid til familierne, hvilket kan mærkes af både børn og voksne:
Vores eftermiddage bliver mindre kompakte, når jeg er fri for at tage ud at handle. I stedet kan jeg koncentrere mig om at hygge og lave lektier med børnene. Det har i alt givet mig 4-5 timers ekstra fritid hver uge, vurderer Karen Meldgaard, der har handlet på Osuma.dk siden den første leveringsdag i området.
Det er halvt år siden, Osuma.dk begyndte at levere her, og allerede nu ligger Horsens på niveau med de andre områder, Osuma.dk leverer til.

Klarer de tunge indkøb
Indtil videre har Osuma.dk bragt over 10.000 varer ud til forskellige kunder i Horsens-området. Det er især de tunge indkøb som mælk og kød, familierne gerne vil spares for. At være fri for dem giver ikke blot et tidsmæssigt overskud familien får også en mere hyggelig og afslappet hverdag. Mange af de handlende på Osuma.dk har gjort dagligvareindkøbene til en fast del af familiens samvær, så det, der før var en huslig pligt, nu er forvandlet til et tidspunkt for hygge.
Det er en anden måde at skaffe sine dagligvarer på. For os er det blevet nemmere at styre økonomisk, og det er blevet nemmere at finde de helt rigtige produkter, fortæller Karen Meldgaard og tilføjer, at det også spiller ind, at chaufføren er flink og yder en god service.

Undgår spild og impulskøb
Endnu en fordel ved at købe sine dagligvarer over internettet er, at man her tenderer til at handle mere rationelt. Derved undgår man ofte spild og unødvendige impulskøb.
Vi undgår blandt andet fristelserne i supermarkedet det betyder, at vi med vores har nemmere ved at overskue hvilke produkter, der er billigere og bedre end hvis vi stod i supermarkedet, pointerer Karen Meldgaard.
Osuma.dk leverer dagligvarer til både virksomheder og private. Sortimentet tæller omkring 6.000 varenumre fra Super-Brugsen, og leveringen sker i specialindrettede køle- og frostbiler. Man vælger selv, om man ønsker varerne leveret i tidsrummet kl. 12-16 eller kl. 16-19.

Læs mere her

tirsdag den 8. maj 2012

Salg af dagligvarer på internettet er en bragende succes

I årets første kvartal kan online supermarkedet Osuma.dk som den første spiller på det online dagligvaremarked præsentere et overskud på bundlinjen. Således har man i årets første kvartal for første gang gjort det til en god forretning at forsyne danskerne med alt fra dåsetomater over frugt og grønt til frosne varer via internettet.

Osuma.dk har siden juni måned sidste år oplevet, at danskerne for alvor har fået tiltro til at købe deres dagligvarer på internettet. Omsætningen er altså mere end fordoblet fra juni 2011 til marts 2012. En tendens der gerne skal forstærkes i de kommende måneder ifølge Jesper Elkjær, adm. direktør i Osuma.dk:

Fra juni i fjor har vi formået at mere end fordoble omsætningen i Osuma.dk og sågar skabe et overskud i første kvartal af 2012. I de første måneder af året har vi åbnet flere nye områder og det skal fortsætte i resten af 2012, så vi kan dække op imod 3 millioner danskere inden årets udgang. Blandt andet har vi planer om at åbne for levering i det meste af København inden årets udgang.

Man har hos Osuma.dk kunne spore en stor tilvækst af kunder i årets første kvartal. Således har dobbelt så mange kunder fået deres dagligvarer leveret fra Osuma.dk i marts måned i år sammenlignet med marts måned sidste år. I forhold til juni sidste år har der været en stigning i antallet af bestillinger på mere end 95 %.

De fleste danskere kan se fidusen i at gøre deres indkøb online i forhold til tidsbesparelsen man slipper altså for køen. Langt færre ved dog, at der rent faktisk også er en økonomisk gevinst at hente til trods for at den enkelte vare måske ikke er billigere. Der hvor man for alvor sparer penge er ved at undgå impulskøbene og ved at kunne danne sig overblik over sine indkøb, mens man sidder i køkkenet, i bussen eller i toget og bestiller på den måde undgår man at købe ting, man ender med ikke at få brugt.

Ud fra udviklingen i årets første måneder har Osuma.dk for alvor mulighed for at opfylde forventningerne til 2012, der gerne skulle give et mindre overskud. Særligt ud fra den store tilvækst af kunder på særligt Sjælland, i Østjylland og i Ålborg kan man underbygge disse forventninger.

Bestyrelsesformand for OSUMA.dk, Søren Christiansen, der sammen med Karol Fuks oprindeligt tog initiativet til OSUMA.dk, har tidligere være medstifter af to meget succesfulde gazellevirksomheder, henholdsvis AS3 og A2B, og bestyrelsesformand Søren Christiansen ser nu frem til, at OSUMA.dk bliver den tredje gazelle.

Læs mere her

onsdag den 2. maj 2012

Nyt betalingskoncept gør op med klamphuggere

En drøm om et nyt badeværelse, et nyt køkken eller sågar endda et flot hegn udenfor huset, kan hurtigt blive til et mareridt for hele familien. Et nyt betalingskoncept er klar til at stoppe festen for klamphuggere, hvor de nye tiltag skal sætte fokus på forbrugernes ønsker, tryghed og garanti for veludført arbejde.

Det nye betalingskoncept der skal stoppe dårligt udført arbejde og svindel, er udviklet samt implementeret af projektlederen Mickey Kristensen og Kenni Madsen som er ejeren af Jima Hegn I/S.

En bro mellem online og offline handel
Mickey Kristensen udtaler at ideen med betalingskonceptet var, og stadig er, at gøre klamphugger oplevelser til en saga blot. Når vi danskere køber fra internettet med vores dankort, har vi en hvis garanti for at få det vi har betalt for. Hvis ikke vi får de produkter, services og ydelser vi køber, kan vi trække pengene tilbage via vores bank siger projektleder Mickey Kristensen, som tilføjer at denne slags sikkerhed for online kunder nu er en realitet for forbrugerne i brancher der ikke agerer online.
I blandt andet håndværkerbranchen ser vi ofte at man betaler over netbank eller kontant, hvilket øger risikoen for at blive udsat for klamphuggere, da forbrugeren økonomisk set stilles meget dårligt siger Mickey Kristensen, derfor har vi valgt at bygge en bro fra online verdenen til offline verdenen, og udviklet et betalingskoncept netop til dette formål, så dem der driver en uærlig forretning ikke længere kan gøre det .
Ideen er at give kunder i offline brancher samme sikkerhed som ved almindelig nethandel.

Et langtrækkende betalingskoncept
Betalingskonceptet går ud på at man som kunde køber monteringen og materialerne online, hvor beløbet kun reserveres på dankortet. I løbet af købsprocessen får man to forskellige betalingslink, hvor de to betalingslink dækker over hhv. materialerne og montagen. Reservationen på dankortet bruges som bevis på kundens kreditværdighed overfor leverandører af materialer og montører. Hertil er pengene endnu ikke trukket fra kundens bankkonto.

Når de bestilte materialer er leveret hos kunden, vil det første betalingslink for materialerne blive trukket fra kunden. Det andet betalingslink til monteringen bliver først trukket, når monteringen er færdig. Desuden vil kunden modtage et opkald fra Jima Hegn I/S, som vil sikre sig at kunden har været tilfreds med forløbet.

Jima Hegn I/S er i dette tilfælde formidleren, og betalingskonceptet har en selvrisiko på 1.200 til 1.500 kroner. Mickey Kristensen og Kenni Madsen forudser at betalingskonceptet kan benyttes i en lang række brancher. Nu kan man have samme tryghed som en helt almindelig internet handlende, når man skal have lavet et nyt køkken, badeværelse eller få monteret hegn afslutter projektleder Mickey Kristensen.

Betalingskonceptet er blandt andet implementeret på hjemmesiden Jimahegn.dk, som er en leverandør af hegn.

Læs mere her

lørdag den 21. april 2012

Ny netbutik sælger gravsten til nettopriser

I dag åbner nettogravsten.dk. Her er prisen på gravsten helt i bund, mens udvalget og serviceniveauet er tilsvarende skåret ind til benet. Man betaler kun for den rå vare, gravstenen men har dog mulighed for at tilkøbe enkelte serviceydelser.

De sidste 10-15 år har den måde, vi køber gravsten på, ændret sig markant. Først og fremmest er vi blevet individualister vi vil have gravsten på alle mulige, forskellige måder. For nogle er det væsentligt, at gravstenen fremstår flot og stilig, for andre er det afgørende med et naturligt udtryk. Andre igen vægter det højtidelige, at råvaren er dansk, eller at stenarbejdet er udført af en faglært håndværker og for nogle er prisen det vigtigste. Som en del af bestræbelsen på at imødekomme den sidste gruppe har Danske Stenhuggerier i dag åbnet netbutikken nettogravsten.dk.

Netto gravstenspriser
Princippet for nettogravsten.dk er den lavest mulige pris i kraft af et begrænset sortiment og et minimalt niveau af serviceydelser. Der er fx tre skrifttyper at vælge imellem og et udvalg på 5-10 stentyper, der fås i nogle få forskellige størrelser. Man kan vælge mellem plænesten og urnesten, mens det ikke er muligt at bestille en gravsten til et større gravsted (kistegrav).
Kistegravsteder er så individuelle i størrelse og udformning, at vi ikke finder det fagligt forsvarligt at tilbyde sådan et produkt på internettet. Her må man henvende sig til den lokale stenhugger, som kender de lokale kirkegårdes traditioner og sædvaner og fx kan overskue, hvilken type gravsten der vil passe godt ind i miljøet af gravsteder på nordsiden af netop den og den lokale kirke, forklarer Michael Rohde-Petersen fra Danske Stenhuggerier.

Fleksibilitet i valg af serviceydelser
Bestiller man via nettogravsten.dk, får man en prisbillig løsning, hvor den almindelige rådgivning er skåret bort. Eksempelvis skal man selv sætte sig ind i diverse servitutter og undersøge, om stenen har den rigtige størrelse og i øvrigt overholder de regler og traditioner, der gør sig gældende på den konkrete kirkegård. Man har dog mulighed for at tilvælge visse ydelser, som man måske er mere tryg ved at lade en professionel stenhugger varetage. For et mindre beløb kan man fx få gravstenen opsat på gravstedet, og man kan få sit eget design af gravstenen vurderet og justeret af en ekspert.

Forskellige gravsten til forskellige grupper
Gravstenskunder er i dag en meget mere differentieret gruppe end for blot 10 år siden, og der er en langt større efterspørgsel på individuelle løsninger. Der er kunder, for hvem den fulde service og personlige betjening er det vigtigste, og kunder, for hvem det vigtigste er at finde en budgetmæssigt fornuftig løsning. Som markedsleder er det Danske Stenhuggeriers ansvar at udvikle markedet og sørge for et vareudbud til alle segmenter med produkter, der er tilpassede de forskellige grupper. nettogravsten.dk er målrettet den gruppe, som primært søger en økonomisk attraktiv løsning, siger Michael Rohde-Petersen.

nettogravsten.dk er godkendt af e-handelsfonden og har desuden trustpilot, så man kan dele sin oplevelse af at handle på nettogravsten.dk med andre kunder.

Læs mere her