Viser opslag med etiketten miljø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten miljø. Vis alle opslag

søndag den 22. april 2012

Fik du nogensinde succes med dit CRM projekt

Med MailPlatform.dk kan du få integreret kundeintelligens fra kun 600 kr. pr. måned. Perfekt til både B2C og B2B virksomheder

De fleste marketing ansvarlige har drømt om fuldtintegrerede CRM projekter, projekter som ville kunne automatiserede og højne relevansen af kommunikationen med kunderne. Og hos langt de fleste er det blevet ved drømmen. Enten kostede projektet spidsen af en jetjager, eller projektet er blevet forsøgt gennemført uden de store resultater.

For netbutikken
Forestil dig du driver en netbutik, hvor du sælger modetøj til kvinder eller børn. Målgruppen er den samme - de købestærke kvinder - men konkurrencen er også enorm i et lettere stagnerende marked.

Tror du dine besøgende, og dine kunder, ville købe mere eller mindre, oftere eller sjældnere, hvis du var i stand til, at målrette dine emails med relevante produkter

Svaret er entydigt - de vil både købe mere, altså en højere basket-size, men også oftere - altså en øget frekvens på kundernes indkøb. Den eneste måde en online forretning kan tjene penge, er ved at fastholde de eksisterende kunder.

Erfaringsmæssigt ved vi, at segmenterede mails konverterer 4-10 gange bedre, end ikke segmenterede emails. Derfor er værdien enorm for alle online købmænd.

Segmenterede mails konverterer 4-10 gange bedre
Måske har du en maildatabase med 20-30.000 modtagere. Det er ikke unormalt for de lidt større netbutikker. Du sender sikkert en mail 1-2 gange i ugen til din database.

Forestil dig en kampagneplan, hvor du sender alle kunder 1 mail hver uge. Men indholdet vil være forskelligt. Du vil anvende små blokke af dynamisk indhold. Indhold der baserer sig på den viden vi har i f.eks. MailPlatform.dk om kunden.

Denne type segmentering hører til i den lettere ende. Du har måske ressourcer til at udarbejde 2 blokke, der hver har 3 forskellige budskaber. Erfaringsmæssigt ved vi, at det vil øge udbyttet fra email marketing udsendelserne med 50-70% , forklarer Kim Østergaard der er grundlægger af MailPlatform.dk. Kim har mere end 15 års erfaring med online og multi-channel retail fra de største danske- og udenlandske virksomheder.

Og det behøver ikke være svært, eller koste en formue for at lave disse simple segmenteringer. De mest simple (eksemplet herover, red.) kræver endog ikke vores nye adfærdsmodul, men baserer sig alene på standardfunktionalitet i systemet , fortæller Kim Østergaard.

De mange efterladte indkøbskurve rummer et stort potentiale
Vi ved at alene efterladte indkøbskurve, dvs. kendte kunder der forlader en fyldt indkøbskurv, uden at gennemføre købet, kan være hele 20% af din totale omsætning fra email nyhedsbreve. Men langt de færreste sender disse reminder mails ud, fortæller email marketing ekspert Kim Østergaard fra MailPlatform.dk. Denne type emails andrager kun 0,3% af en netbutiks samlede email volumen på nyhedsbreve, men er uden sidestykke de bedst konverterende mails.

Med modulet "eCommerce Intelligence" kan MailPlatform.dk opsamle information fra din web-shop, og som en automatiseret handling udsende disse mails X timer eller dage efter, din potentielle kunde har forladt din online shop. Vi har prissat modulet til 600 kr. pr. måned, med et antal sidevisninger der matcher en gennemsnitlig netbutik", fortæller Kim Østergaard.

Et hurtigt regneeksempel med en netbutik der har 100 afbrudte køb pr. måned, hvor gennemsnitsordren er 500 kr. Det er 50.000 i tabt potentiel indtjening. Resultater fra andre kunder fortæller, at ca. 20-40% af de tabte ordrer bliver til en gennemført bestilling. Det giver 10.000 i ekstra omsætning (pessimistisk udregnet med 20%). En tøjforretning skal gerne realisere en bruttoavance på mindst 45% - altså 4.500 i ekstra indtjening.

Hvordan virker integrationen med intelligens modulet
Alt hvad du skal gøre er, at placere et script (dvs. en lille stump kode, der ikke konflikter med din shop), på alle dine sider. Dette kan de fleste online forretninger selv gøre. Skal din udvikler gøre det tager det typisk under 30 minutter at udføre.

Den lille stump kode vil ikke sløve dit site. Vi hoster systemet på et stort CLOUD miljø hos Amazon, der er kendt for at kunne skalere næsten uendeligt.

Systemet vil opsamle en lang række informationer omkring dine kunder og deres adfærd. Dette skal du naturligvis huske at høre opmærksom på i dine vilkår.

Disse informationer sendes automatisk til MailPlatform.dk, hvor du kan segmentere ud fra de opsamlede data. Enten manuelt og sende relevante kampagner til de forskellige segmenter, måske indlejre produkter din potentielle kunde netop har kigget på, i den kampagne mail de modtager. Eller du kan opsætte MailPlatform.dk til automatisk at udsende forskellige skabeloner/mails, når en kunde møder nogle bestemte kriterier. Det kunne være, at hun har efterladt en fyldt indkøbskurv, hun har forladt siden men kigget på nogle bestemte kategorier, hun har købt for mere end XXX kroner - eller mere end X antal gange. Og mange andre lignende scenarier.

Derudover udleder vi også nogle forskellige "scores og ratings", som en del af vores algoritme. Ligesom vi også vil gemme oplysninger omkring den besøgendes computer og operativ system - oplysninger mange brancher kunne anvende for at målrette deres tilbud på tilbehør, nye computere og lignende , slutter Kim Østergaard.

Læs mere her

lørdag den 21. april 2012

Ny netbutik sælger gravsten til nettopriser

I dag åbner nettogravsten.dk. Her er prisen på gravsten helt i bund, mens udvalget og serviceniveauet er tilsvarende skåret ind til benet. Man betaler kun for den rå vare, gravstenen men har dog mulighed for at tilkøbe enkelte serviceydelser.

De sidste 10-15 år har den måde, vi køber gravsten på, ændret sig markant. Først og fremmest er vi blevet individualister vi vil have gravsten på alle mulige, forskellige måder. For nogle er det væsentligt, at gravstenen fremstår flot og stilig, for andre er det afgørende med et naturligt udtryk. Andre igen vægter det højtidelige, at råvaren er dansk, eller at stenarbejdet er udført af en faglært håndværker og for nogle er prisen det vigtigste. Som en del af bestræbelsen på at imødekomme den sidste gruppe har Danske Stenhuggerier i dag åbnet netbutikken nettogravsten.dk.

Netto gravstenspriser
Princippet for nettogravsten.dk er den lavest mulige pris i kraft af et begrænset sortiment og et minimalt niveau af serviceydelser. Der er fx tre skrifttyper at vælge imellem og et udvalg på 5-10 stentyper, der fås i nogle få forskellige størrelser. Man kan vælge mellem plænesten og urnesten, mens det ikke er muligt at bestille en gravsten til et større gravsted (kistegrav).
Kistegravsteder er så individuelle i størrelse og udformning, at vi ikke finder det fagligt forsvarligt at tilbyde sådan et produkt på internettet. Her må man henvende sig til den lokale stenhugger, som kender de lokale kirkegårdes traditioner og sædvaner og fx kan overskue, hvilken type gravsten der vil passe godt ind i miljøet af gravsteder på nordsiden af netop den og den lokale kirke, forklarer Michael Rohde-Petersen fra Danske Stenhuggerier.

Fleksibilitet i valg af serviceydelser
Bestiller man via nettogravsten.dk, får man en prisbillig løsning, hvor den almindelige rådgivning er skåret bort. Eksempelvis skal man selv sætte sig ind i diverse servitutter og undersøge, om stenen har den rigtige størrelse og i øvrigt overholder de regler og traditioner, der gør sig gældende på den konkrete kirkegård. Man har dog mulighed for at tilvælge visse ydelser, som man måske er mere tryg ved at lade en professionel stenhugger varetage. For et mindre beløb kan man fx få gravstenen opsat på gravstedet, og man kan få sit eget design af gravstenen vurderet og justeret af en ekspert.

Forskellige gravsten til forskellige grupper
Gravstenskunder er i dag en meget mere differentieret gruppe end for blot 10 år siden, og der er en langt større efterspørgsel på individuelle løsninger. Der er kunder, for hvem den fulde service og personlige betjening er det vigtigste, og kunder, for hvem det vigtigste er at finde en budgetmæssigt fornuftig løsning. Som markedsleder er det Danske Stenhuggeriers ansvar at udvikle markedet og sørge for et vareudbud til alle segmenter med produkter, der er tilpassede de forskellige grupper. nettogravsten.dk er målrettet den gruppe, som primært søger en økonomisk attraktiv løsning, siger Michael Rohde-Petersen.

nettogravsten.dk er godkendt af e-handelsfonden og har desuden trustpilot, så man kan dele sin oplevelse af at handle på nettogravsten.dk med andre kunder.

Læs mere her