lørdag den 4. august 2012

E-handel sendt til tælling af EU-parlamentet

Den danske regering skal stå fast over for EU-parlamentet og Rådet, der er blevet enige om bestemmelser i Forbrugerrettighedsdirektivet, der hverken er til glæde for forbrugere eller e-handel.

Det er hverken i forbrugernes eller erhvervslivets interesse, at forslagene fra EU-parlamentet til det nye Forbrugerettighedsdirektiv gennemføres. I FDIH er vi derfor fortørnede over, at parlamentet i dag meddeler, at man er nået til enighed om direktivet med Rådet, der repræsenterer medlemsstaternes regeringer, herunder den danske, siger adm. direktør Annette Falberg fra FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel.

Vi mangler at se de endelige forligstekster, men EU-parlamentets pressemeddelelse i dag antyder, at nogle af de såkaldte forbedringer af forbrugernes rettigheder indebærer en kraftigt øget risiko for svindel over for de europæiske e-butikker. Vi har fra starten klart givet vores holdning til kende, og vi opfordrer på det kraftigste den danske regering, herunder Justitsministeriet, der koordinerer de danske synspunkter til at nøje at gennemgå Rådets forhandlingsresultater og vende dem med erhvervslivet.

EU-parlamentet fremhæver en 14 dages fortrydelsesret som en landvinding. Det er der allerede i dansk e-handelslovgivning, men når parlamentet vil detailregulere forløbet af fortrydelse og tilbagebetaling, så risikerer vi, at e-butikken forpligtes til at tilbagebetale købesummen, før varen er butikken i hænde. Det er at åbne en ladeport for svindel, og vi har gentagne gange advaret mod det forslag, der vil medføre tab og flere omkostninger for e-butikker. Der er kun de lovlydige forbrugere til at betale den regning i sidste ende, konstaterer Annette Falberg.

E-butikker, der ved en fejl glemmer at oplyse om den lovpligtige fortrydelsesret, skal give kunden mulighed for at returnere varen i et helt år efter købet.
Det er rendyrket nonsens. Hvis kunden fortryder efter 11 måneder og 27 dage, skal man så kunne returnere en brugt vare For der er vel ingen, som gemmer en ubrugt vare i et år , spørger Annette Falberg.

Det positive ved enkelte forslag er, at danske e-butikker i det mindste får mere ensartede vilkår i forhold til konkurrenter ved e-handel over grænserne i EU, siger Annette Falberg.
Man kræver fx fuld oplysning om priser og alle omkostninger ved e-handel. Det er der allerede i dansk e-handelslovgivning. Ligeledes kræver man, at kunden skal informeres om, at kunden selv skal bære omkostningerne ved returnering af varer, når man har fortrudt købet. Det sker allerede i Danmark i dag.

Europas e-handelsorganisationer, heriblandt FDIH, er så sent som for 14 dage siden gået sammen om at kræve en balanceret tilgang samt foreslå konkrete forbedringer af det nye direktiv.

###

Yderligere informationer : Adm. direktør Annette Falberg, mobil 2240 8803 eller kommunikationschef Henrik Theil, mobil 2096 5667

FDIH Foreningen for Distance- og Internethandel - er interesseorganisation for virksomheder, der forretningsmæssigt bruger internettet og andre digitale kanaler. Med over 500 medlemmer repræsenterer vi både de væsentligste danske e-handelsvirksomheder, og de virksomheder som leverer de tekniske løsninger til e-handel. FDIH styrker dansk e-handel ved at levere viden om og foretage analyser af dansk e-handel, ligesom vi deltager i beslutningsprocesser og debat om forhold, der kan fremme e-handel i både Danmark og EU. Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande med en befolkning, der handler online for mere end 40 mia. kr. årligt.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, EU-parlamentet, Europa, direktør, internet, Justitsminister, EU, lovgivning, virksomhed, Justitsministeriet, erhvervslivet, omkostninger, regering, kommunikation, organisation, pressemeddelelse, e-handel, FDIH,

Just-Eat millionær investerer i online supermarkedet OSUMA

Markedet for dagligvarehandel via internettet er hurtigt voksende. Manden bag Just-Eat, Jesper Buch, har netop købt en andel af onlinesupermarkedet OSUMA og forventer en betydeligt øget omsætning de kommende år. Selv vil han bidrage til fortsat udvikling af forretningens omdrejningspunkt, logistik og teknologien.

Onlinesupermarkedet OSUMA leverer madvarer via nettet fra dag til dag. Det sker i et samarbejde med udvalgte butikker i COOP-kæden, og OSUMAs kundetilgang er stærkt stigende. Flere og flere danske familier vælger det afslappede i med få klik at bestille varer og få dem leveret hjemme i stedet for at bruge tid på fysisk at gå rundt i et supermarked. Nu har den unge og succesfulde online-iværksætter, Jesper Buch, købt sig ind i OSUMA.

Vækst via udvikling og kvalitet
Han er ikke i tvivl om, at OSUMA kommer til at opleve en betydelig vækst i årene fremover.
Jeg har valgt at investere i få, udvalgte, skalerbare onlinevirksomheder, der har et stort potentiale, og hvor folkene bag har en ægte iværksætterånd. For at få succes er det afgørende, at man har en professionel indstilling og arbejder dedikeret.

IT-motoren skal hele tiden udvikles, og vi skal levere en høj kvalitet , fastslår Jesper Buch. Kundekredsen skal desuden udvides. Lige nu leverer OSUMA i Aalborg-området, i Østjylland og i Trekantsområdet, og i den kommende tid skal der ekspanderes til Sjælland og i andre områder af Danmark.

OSUMA er kommet godt fra start
Sælgeren af Jesper Buchs andel er bestyrelsesformand og medstifter af OSUMA, Søren Christiansen. Han har tidligere selv etableret og senere solgt to gazelle-virksomheder i Skandinavien og fortsætter som bestyrelsesformand og medejer af OSUMA.

Jeg var med til at stifte OSUMA i 2007. I opstarten investerede vi i en stærk IT-motor for at sikre kvalitet og effektivitet i alle led fra køb til levering. Vi har brugt mange penge på driften de første år og skal ifølge forretningsplanen begynde at tjene penge i løbet af 2012. Det ser ud til at holde stik, hvilket samlet set er meget tilfredsstillende, fortæller Søren Christiansen.

Og det er ikke så underligt, at vi i stadig højere grad benytter os af internettet, når der skal købes ind. Alle undersøgelser peger nemlig på, at det samlet set er billigere at handle via nettet frem for i en fysisk butik. Ud over dyrebar tid er udgifter til transport og impulskøb med til at gøre turen ud af huset til en bekostelig affære.

Ekstra billede og logo materiale www.osuma.dk/presse

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jesper Buch
0034 60 84 64 641

Søren Christiansen
20 73 31 00

Læs mere her

tags: Danmark, internet, Sjælland, bestyrelsesformand, Østjylland, Aalborg, 2012, omsætning, virksomhed, 2007, penge, teknologi, supermarked, Skandinavien,

fredag den 3. august 2012

e-handelsfonden fraråder handel på danskdatasalg.dk

På trods af en seddel i vinduet hos Dansk Datasalg med besked om at virksomheden er gået konkurs, er deres netbutik stadig aktiv. Det betyder at en række forbrugere risikerer at komme i klemme.

e-HANDELSFONDEN FRARÅDER
e-handelsfonden ser det derfor, som en nødvendighed at komme med det meget klare råd til de danske forbrugere, at de under ingen omstændigheder bør handle på danskdatasalg.dk. Så kort kan det faktisk siges.

Det er samtidig vigtigt at gøre opmærksom på, at man altid bør klikke på en butiks e-mærke logo inden man handler, da dette linker til butikkens valideringsside. Gør man dette på danskdatasalg.dk fremgår det tydeligt at butikken ikke længere er et sted man bør handle.

e-mærket er til for at sikre de danske forbrugere, og derfor reagerede vi prompte på oplysninger om at Dansk Datasalg var gået konkurs. Vi ophævede med det samme samarbejdet med butikken, og opdaterede oplysningerne på vores hjemmeside så dette fremgår hvis forbrugere klikker forbi, fortæller Lars Schmidt Larsen, direktør i e-handelsfonden.

HVAD MED INDSIGELSESORDNINGEN
Man er, som forbruger, normalt sikret af den såkaldte indsigelsesordning, hvilket betyder, at man, hvis man ikke modtager en given vare, men pengene er hævet fra ens konto, får sine penge igen. Dette gælder dog kun såfremt betalingen er foregået med kort.

Problemet i sagen om Dansk Datasalg er, at det i denne netbutik er muligt at vælge forudbetaling, og så er man som forbruger pludselig ikke længere beskyttet af ovennævnte ordning.

I den pågældende sag betyder det kort sagt, at hvis man ikke er klar over at butikken er gået konkurs, og man vælger at forudbetale en eller flere varer i netbutikken, ja så er pengene faktisk gået tabt, Slutter Lars Schmidt Larsen.

OM e-MÆRKET
e-mærket er den danske mærkningsordning et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en netbutik drives lovligt og etisk forsvarligt.

e-mærket varetages af e-handelsfonden, en non-profit fond, som følgende organisationer står bag: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.


Læs mere her

tags: direktør, HK, konkurs, SF, virksomhed, penge, Forbrugerrådet, organisation, e-handel, FDIH,

torsdag den 2. august 2012

Reproduktioner af Verner Panton møbler kan nu fåes hos INFURN

Online møbel udbyder INFURN producerer høj-kvalitets reproduktioner af Verner Pantons klassiske møbler, til fantastiske fabrikspriser. Se vores udvalg af produkter på http://www.infurn.com/us/designer/verner-panton.

Verner panton var født i 1926 og tilbragte hans barndom på Langesø som ligger tæt ved Odense på Fyn. Han drømte om at blive en kunstner men hans far pressede ham til at studere arkitektur på Det Kongelige Kunstakademi - Kunstakademiets Arkitektskole i København. Efter han blev student arbejdede han i praktik hos Arne Jacobsen, som han lærte en del hos. I 1950'erne brugte Panton også et par år på at rejse rundt i Europa i hans camping vogn. På denne rejse fik han mange venner og kontakter som hjalp ham igennem hans liv.

Verner Pantons interiør design karrier startede med Kom-Igen kroen på Langesø nær Fyn. Panton var ansvarlig for kroens udvidelse og hele interiøret som inkluderede møbler og tilbehøret. Her præsenterede han Kræmmerhusstolen og stolen skabte et start på et nyt producent firma, Plus-Linje. Andre kendte møbler er Hjertestolen, Panton stolen og en flot samling af diverse lamper med stærke farver og nye former såsom Panthella produkterne, Løg lamperne, Flower Pot hængelampen og Spiral lamperne. Disse lamper gav hvilket som helst rum, karakter.

Panton er en af Danmarks mest inflydelsesrige interiør og møbel designere i den 20. århundrede og hans produkter bliver stadig nyt af befolkningen. Verner Pantons originale produkter bliver i dag produceret af Verpan.

Om INFURN

INFURN er Europas største producent af skræddersyet reproduktioner af kendte designmøbler fra 1950'erne til 1970'erne og af INFURNs egen linje af møbler. INFURN's portfolio inkluderer produkter fra mange kendte designere bl.a. Charles Eames, L. Mies van der Rohe and Philippe Starck.

INFURNs 350 designs har de bedste kvalitetskrav og med de valgmuligheder til at skræddersy dit produkt er der op til 9000 forskellige variationer man kan vælge imellem. Firmaet har et vel-etableret netværk af produktionspartnere som hovedsageligt ligger i Asien. Dette medvirker til at gøre det muligt at reagerer hurtigt på udsvingene i efterspørgelsen.

INFURN leverer direkte fra fabrik til kunden ved at skære mellem-forhandlerne væk og dette gør det muligt at tilbyde produkterne til en lavere pris. INFURN leverer allerede møbler til individuelle mennesker og firmaer i mere end 30 lande og vil fortsætte med at vokse.

Kilde:
Designfurn Limited print gratis for brug i presse

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, København, kunst, Odense, Asien, Design,

Nyt EU Forbrugerdirektiv er ikke i lovlydige forbrugeres interesse

EU godkender i dag et nyt forbrugerdirektiv, der skal implementeres inden udgangen af 2013

Det nye direktiv betyder bl.a., at en forbruger, der udnytter sin fortrydelsesret, skal modtage sine penge retur, inden internetbutikkerne har haft lejlighed til at kontrollere, om varen er i en stand, så den kan sælges igen, eller om den oprindelige vare i det hele taget er i pakken.

Allerede i dag kan hver femte e-butik berette, at 10-20 % af de varer, der returneres inden for fortrydelsesretten, ikke kan sælges igen.
Dels på grund af direkte svindel, fx hvor pakken ikke indeholde varen, men skrammel, der fylder og vejer det samme som den oprindelige vare.
Dels kreativ anvendelse af varer som fx festkjoler, der allerede har været til sin første fest, og karnevalskostumer til børn, der returneres lige efter, at alle fastelavnsfesterne er afholdt.

Vi frygter, at det nye direktiv animerer til et markant større omfang af den form for misbrug, og vi tror desværre at det ligefrem kan lokke svage sjæle til misbrug, hvilket vil medføre øgede omkostninger, og i sidste ende vil den regning skulle betales af de lovlydige og knapt så smarte/kreative kunder.

- Mon ikke forbrugerne synes, det er rimeligt, at netbutikken får 3-4 arbejdsdage til at modtage varen, kontrollere denne og så returnere pengene til kunden
- Mon ikke vores gode kunder gerne ser sig fri for at købe festkjoler, der allerede er brugt
- Mon ikke vores gode kunder gerne vil være fri for at skulle betale for, at andre snyder

En del af de harmoniserede ændringer implementerer regler, vi allerede i Danmark, så set i konkurrencens stærke lys er det fint, at andre EU lande får samme skrappe regler, som vi har. Andre vidtrækkende konkurrenceforvridende forslag til fordel for den fysiske handel fik vi forpurret; fx at internethandlerne skulle betale alle returomkostninger.

Men vi må desværre konstatere, at det på et par vitale og afgørende punkter ikke er lykkedes at få ændret politikernes holdninger trods massive protester og gode og konstruktive forslag til forbedringer fra FDIH, andre danske brancheorganisationer og fra de samlede europæiske internet organisationer.

De lovlydige forbrugere og de lovlydige internethandlere, som heldigvis repræsentere flertallet, har tabt i første runde, men FDIH tror fortsat på, at den sunde fornuft sejrer, og at netbutikkerne får rimelige vilkår til glæde for forbrugerne og den blomstrende internethandel.
Vi vil kæmpe for, at det nye direktiv ændres.

Et direktiv er kun gældende, indtil der kommer et nyt - og i dette tilfælde bedre direktiv.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, internet, politi, retten, 2013, EU, penge, omkostninger, kreativ, organisation, konkurrence, FDIH,

onsdag den 1. august 2012

Skybrud medfører stigende salg af vandalarmer

Alle ville ønske de brugte krudt på at forebygge, når skaden allerede er sket. Hos Safegear.dk ses at efter skybrud som den, der har været over København i weekenden, har flere end normalt brugt krudt på at købe vandalarmer så de har mulighed for at gøre noget næste gang.

Der findes flere forskellige typer vandalarmer. En stand-alone model som har indbygget sirene, og så findes der også vandalarmer, der kan kobles på et alarmsystem så man kan modtage en SMS i tilfælde af kælderen bliver fyldt med vand - igen.

En vandalarm alarmerer dog kun, og sikrer ikke mod vand. Vil man gerne sikre alle sine værdier bør man til næste gang have et vandtæt skab at sætte tingene ind i.

Læs mere her

tags: København,

Royal Copenhagen skaber øget trafik, omsætning og loyalitet med webdanmark.com

Den traditionsrige designvirksomhed, der siden 1775 har produceret noget af verdens fineste porcelæn, har valgt at indgå samarbejde med webdanmark.com.

Samarbejdet har til formål at skabe mere trafik og øget omsætning på Royal Copenhagens website, ligesom der skal implementeres et nyt system til effektiv eksekvering og tracking af virksomhedens e-mailmarketingkampagner.

Den øgede trafik og afledte omsætning realiseres gennem en række målrettede indsatser, der skal søgemaskineoptimere såvel virksomhed, som produkter.

Det nye e-mailmarketingsystem skal sikre hurtig og effektiv kampagneeksekvering, ligesom Royal Copenhagen bliver i stand til at segmentere modtagerne i forhold til demografi og købshistorik. Hermed får man et værdifuldt værktøj, som blandt andet skal være med til at højne loyaliteten blandt nye og eksisterende kunder og skabe flere genkøb.

Netop evnen til at kombinere marketing med teknik var for Royal Copenhagen afgørende i valget af samarbejdspartner:

Samarbejdet kom i stand gennem et seminar hos webdanmark.com, som netop omhandlede online marketing. Vi vægtede især deres evne til at kombinere marketingkompetencer med teknik, og vi forventer os meget at det nyligt påbegyndte samarbejde. Rikke Smidth-Fibiger, Marketing Manager, Royal Copenhagen.

Besøg www.webdanmark.com eller www.royalcopenhagen.dk



tags: omsætning, virksomhed, designvirksomhed, søgemaskine, værktøj,