onsdag den 29. april 2015

Korte nyheder om e-handel

Fem råd fra eksperten: Sådan omstiller du til mobil e-handel - inden det er for sent
Direktøren i e-handelsbureauet Vertica, Jeppe Hansen, har arbejdet med online forretningsudvikling siden internettets start.
Læs mere her

onsdag den 15. april 2015

Rekord tilslutning til business boost bag tremmer i FÆNGSLET

Med beskæftigelsesministeren i spidsen står 6 borgmestre, 87 virksomheder, 36 talere, 6 top mentorer, 9 finalister til IVÆRKSÆTTERPRISEN, et elitehold af rådgivere og Østjyllands største iværksætterildsjæle klar til at byde velkommen til et gevaldigt business boost bag tremmer - på Iværk&Vækst i FÆNGSLET i Horsens d. 16. april. Det er ikke kun i København, det sker. De østjyske iværksættere er rykket helt frem i iværksætterbussen.
De fem seneste iværksætterårgange beskæftigede 18.000 personer i Østjylland i 2013 og der er appetit på mere!

Gang i den østjyske iværksættergryde
"Det er tydeligt, at der er gang i iværksættergryden i Østjylland", siger Eva Vedel, der er arrangør af Iværk&Vækst. "Forhåndsinteressen er stor og gejsten blandt de lokale iværksætterildsjæle i top. Det er en fornøjelse at opleve den store opbakning og lyst til at dele ud af viden og erfaringer.
Det gælder lige fra den nye stjernevirksomhed Superego, der er Danmarks hurtigst voksende reklamebureau med ildsjælen Anders Juel i spidsen til den etablerede designkomet Rolf Hay fra HAY og CULT iværksætteren Brian Sørensen.

Fængselsnøglen til kapital
Finansiering til vækst er fortsat en udfordring for mange iværksættere og de kan derfor glæde sig til mødet med pengefolket på kapitalgangen i Arresten, hvor penge sidder løst, hvis ideen er stærk nok.

Insero, Syddansk Teknologisk Innovation, Markedsmodningsfonden, Capnova, Borean Innovation, Flex Funding og Fundraiseren er blandt de aktører, der deler ud af råd og måske penge Også iværksætterne, der er lykkedes med at få kapital giver tips til, hvordan man gør sine hoser grønne overfor iværksætterne.

Brainreader, der står bag en banebrydende analyse af hjernen og som vandt sidste års Iværksætterpris, er kommet stærkt videre og COOL4SEA, der har udviklet et køleanlæg, der udnytter overskudsvarmen fra et skibs motorer, fik forudbetalte ordrer, inden prototypen var klar. De vil nu ud og "fiske" i de store farvande.

Madudbrydere i The State Prison Food Court
Innovative madkoncepter, trendy foodtrucks, proteinbarer med insekter, madaktører fra udlandet og spritnye produkter er hovedingredienserne, når der sættes fokus på Food Innovation på Iværk&Vækst i Horsens. Her kan man både smage på iværksætteriet, møde aktørerne og deltage i de sprøde debatter.

Programmet er spækket med Iværksættertopmøde, prisoverrækkelser, involverende workshops, iværksætterprædikener i Fængselskirken og mulighed for at træne til DM i pitch. Og går man all in, kan man få lavet en tatovering med sit nye logo eller iværksættermotto.
Målet er at få skabt endnu flere arbejdspladser!

Fakta
Hvor: FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens
Hvornår: Kl. 9-18
Pris: Gratis entré

Læs mere her

tags: Danmark, København, Horsens, 2013, OL, Østjylland, udland, virksomhed, penge, tatovering, mentor, beskæftigelsesminister, iværksætteri, beskæftigelse, Fakta,

tirsdag den 14. april 2015

Kritik for at vildlede om normalpris

Forbrugerombudsmanden har i en ny afgørelse besluttet at tildele TilbudiByen.dk kritik. TilbudiByen.dk beklager, at en kunde kunne misforstå oplysningerne i et tilbud, og sørger selvfølgelig for fremadrettet, at sikre at hjemmesiden bliver endnu mere klar og tydelig. Tilbuddet, som sagen handler om, var aktivt på TilbudiByen.dks hjemmeside i sommeren 2014 og angik et værdibevis på et hotelophold i Tyskland. Prisen på værdibeviset var 1.275 kr., og normalprisen hos TilbudiByen.dks leverandør, en selvstændig rejseudbyder, var 2.550. I forbindelse med udarbejdelsen af teksten på hjemmesiden hos TilbudiByen.dk, angav TilbudiByen.dk selvfølgelig navnet på leverandøren sammen med en vejledning om, hvordan kunder kunne udnytte deres værdibeviser hos leverandøren. I sammenhæng med disse oplysninger angav TilbudiByen.dk også navn og adresse på hotellet i Tyskland, således at kunderne kunne se hotellets placering på et kort og finde et link til hotellets hjemmeside.

En enkelt kunde blev desværre forvirret over oplysningerne på TilbudiByen.dks hjemmeside og fik det indtryk, at tilbuddet kom direkte fra hotellet. Kunden klagede efterfølgende til Forbrugerombudsmanden over, at normalprisen var angivet for højt i tilbuddet, da han ikke kunne finde prisen 2.550 kr. på hotellets hjemmeside.

Jan Mejlkjær udtaler: "Værdibeviset til et hotelophold blev solgt af TilbudiByen.dk og selve tilbuddet kom fra en selvstændig rejseudbyder. Da vi opbyggede tilbuddet på vores hjemmeside, synes vi selv, at det fremgik tydeligt, hvem leverandøren var. Da vi videre skrev oplysningerne om hotellet ind i tilbuddet, ville vi egentlig blot sørge for at give kunderne mest mulige information, før de skulle lave deres køb. At det kunne skabe forvirring, havde vi ikke regnet med, men vi beklager det selvfølgelig mange gange".

Tilbuddet til kunderne var specielt med flere ekstra ting, som man ikke altid kunne købe direkte hos hotellet, ligesom rejseudbyderes havde et salær for salget af rejsen. Dette var grunden til at normalprisen angivet i tilbuddet var højere end hotellets egen normalpris. Forbrugerombudsmanden har da heller ikke fundet anledning til på nogen måde at betvivle TilbudiByen.dks angivelse af normalprisen, sådan som Forbrugerombudsmanden ofte gør det i sager mod dealsites. "Tilbudibyen.dk er kede af, at Forbrugerombudsmanden finder anledning til at give kritik til TilbudiByen.dk, men vi er enormt glade for, at der ikke har været anledning til at kritisere vores priser, som jo ellers ofte er et problem i branchen. Vi vil nu sørge for at indrette vores tilbud og hjemmeside, sådan at kunderne altid tydeligt kan se, hvem tilbuddet stammer fra, og hvilke oplysninger vi blot har sat ind for at hjælpe kunden med at give et godt overblik" udtaler Jan Mejlkjær.

TilbudiByen accepterer således kritikken fra Forbrugerombudsmanden og beklager at én kunde fandt anledning til at klage.

Om TilbudiByen
TilbudiByen.dk er et 100 % danskejet dealsite med stor erfaring indenfor salg af værdibeviser, de såkaldte deals. TilbudiByen.dk ønsker særligt at være kendt for at være forrest på kundeservice–fronten, hvor der ydes et højt niveau af service, herunder med garanti for tilbageførelse af penge til forbrugernes TilbudiByen.dk-konto, når værdibeviser ikke benyttes i tide, samt hurtig og loyal behandling af 70% af alle kundehenvendelser indenfor 24 timer. TilbudiByen.dk har desuden særdeles gode ratings på Trustpilot – med 4 ud af 5 mulige stjerner



Læs mere her

tags: Tyskland, selvstændig, penge, ombudsmand, 2014,

Dealsite får kritik for at vildlede om normalpris på hotelophold

Når dealsites markedsfører tilbud, skal de tydeligt oplyse, hvis de ikke bruger leverandørens normalpris. Det har Tilbudibyen.dk ApS ikke gjort i en konkret sag, og det finder Forbrugerombudsmanden kritisabelt og i strid med markedsføringsloven. I den konkrete sag købte en forbruger et tre-dages hotelophold til en nedsat pris på 1.275 kroner på tilbudibyen.dk. Ifølge dealsitet var normalprisen 2.550 kroner.

Efterfølgende opdagede forbrugeren dog, at samme hotelophold kunne købes til 1.440 kroner på hotellets egen hjemmeside.

Tilbudibyen.dk har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at det har en samarbejdsaftale med en rejseudbyder. Og at det var rejseudbyderens – og ikke hotellets – normalpris, der var angivet i markedsføringen af dealen.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at forbrugeren naturligt må opfatte en prissammenligning på et dealsite som en sammenligning med leverandørens normalpris, medmindre andet fremgår tydeligt af markedsføringen.

Af tilbudibyen.dk's markedsføring af dealen fremgik det dog ikke, hvilken normalpris der blev sammenlignet med. Forbrugerombudsmanden finder det vildledende og i strid med markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger:

"Det er vigtigt, at forbrugerne ved, hvor normalprisen stammer fra. Hvis det ikke er leverandørens egen, skal dealsitet klart og tydeligt oplyse om det. Det har tilbudibyen.dk ikke gjort, og jeg har derfor indskærpet reglerne over for dem".

Markedsføringslovens forbud mod vildledning
Ifølge markedsføringsloven må erhvervsdrivende ikke bruge vildledende eller urigtige oplysninger eller undlade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.

Læs mere her

tags: markedsføring, økonomi, ombudsmand,

fredag den 10. april 2015

Tidsrejser vil revolutionere rejseindustrien

Kampen om at være den bedste rejsesøgemaskine er hård, men nu præsenterer den danske rejsesøgemaskine travelmarket.dk en nyhed, som for alvor vil skille rejsesiden ud fra konkurrenterne. Brugerne på travelmarket.dk får i dag eksklusivt mulighed for at søge og bestille tidsrejser.

Turene udbydes af det danske rejsebureau Tidsrejser.dk, der samarbejder med den amerikanske virksomhed Galaxy Time Travel, som står bag den revolutionerende teknologi, der snart gør det muligt at rejse både frem og tilbage i tiden.

Rejserne vil blive gennemført om 5-6 år, når teknologien er endeligt testet og klar, men det forventes, at der bliver rift om tidsrejserne.

Tidsrejserne udbydes kun i en kort periode og med et meget begrænset antal pladser, og derfor bør man allerede i dag sikre sig en af de mange spændende rejser.

Et udvalg af de planlagte tidsrejser:
- Oplev gladiatorkampene i Rom, år 73 f. Kr.
- Oplev Justin Biebers sidste koncert, år 2029
- Sol og badeferie på Grønland, år 2343
- Kom i form med de japanske samuraier, år 1337

Tidsrejserne gennemføres med danske rejseledere, og der er max. 10 personer på hver af de eksklusive ture.

"Jeg tror virkelig på en fremtid for konceptet, og det vil revolutionere hele rejseindustrien. Jeg er overbevist om, at konceptet bliver utroligt populært, selvom priserne for nogle af disse rejser er i den højere ende," udtaler direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk.

Se de mange forskellige tidsrejser på www.travelmarket.dk/tidsrejser.


Læs mere her

tags: direktør, Grønland, virksomhed, koncert, teknologi, Rom, rejsebureau, rejseleder, søgemaskine,

torsdag den 9. april 2015

Den ikoniske Y-stol af Hans J. Wegner i 24 flotte specialfarver hos brdr. friis møbler

Ystolen en af tidens mest populære og med et arkitektonisk design i særklasse, designet af Hans J. Wegner Y-stolen designet af Hans J. Wegner anses for at have et af de mest populære og tidsløse designs med sin yderst høje kvalitet og sit smukke, elegante og klassiske udtryk.

Hans J. Wegner designede stolen tilbage i 1949 og den blev i 1950 sat i produktion af Carl Hansen & Søn, og har siden været i konstant produktion. Stolen går også under navnet 'Wishbone chair', som kommer af ryggens facon der ligner et ønskeben, 'Wishbone'.

Kvaliteten af denne stol er ikke til at tage fejl af. Det håndflettede sæde består af mere end 120 meter papirsnor og træstellet med sit bøj i ryggen, er skabt ved dampning, hvilket giver stolen en utrolig lang levetid. Samtidig er det med til at give stolen en yderst behagelig komfort.

Carl Hansen og Søn har lanceret dette stilikon i 24 specialfarver, som netop nu kan fås til kampagnepris hos brdr. friis møbler.

De 24 specialfarver giver et utal af muligheder for at indrette sit hjem på helt egen måde, og giver samtidig mulighed for at sammensætte flere stole i forskellige farver alt efter behov. Der er noget til enhver smag og ethvert hjem.

Kampagnepris:
Y-stolen med sæde i naturflet og lakeret stel i samtlige farver: kr. 3.995,- tilbuddet gælder indtil 1. juni 2015.

Oplev stolen hos brdr. friis møbler i Søborg, Gladsaxevej 311, eller besøg brdr. friis møblers hjemmeside.


Læs mere her

tirsdag den 7. april 2015

Korte nyheder om e-handel

Minister afviser statspenge til bedre internetdækning
Bedre internet- og mobilforbindelser til danskerne bliver uden statsstøtte, for det ødelægger konkurrencen, siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, som ser e-handel som en gylden mulighed for, at butikker i Udkantsdanmark kan overleve. Foto:
Læs mere her