onsdag den 16. marts 2016

Første boligsalg med bitcoins er en realitet


Ejendomsmæglerkæden JUST-SOLD står bag det første boligsalg i Norden, hvor transaktionen er foregået med den elektroniske møntfod bitcoin.Det første boligsalg med den nye virtuelle bitcoin-valuta er gennemført i Norden. Bag handlen står ejedomsmæglerkæden JUST-SOLD, der netop har solgt en ejendom i Mørkøv, hvor køber anmodede om, at transaktionen foregik med det nye betalingsmiddel.

"Hos JUST-SOLD er vi meget tilfredse med, at være den første ejendomsmæglerkæde i Norden, som har benyttet den nye valuta og bagvedliggende teknologi til boligsalg. At gå innovative og nytænkende veje – også inden for betalingsmetoder - ligger som en naturlig del af vores koncept og vores virksomheds DNA, "fortæller Jesper Jørgensen, som er direktør hos JUST-SOLD, der for alvor har fået succes med deres nytænkende koncept, hvor de lader flere ejendomsmæglere konkurrere om boligsalget. Og selvom der er flere mæglere på opgaven, så er det ukompliceret, og sælger skal stadig kun betale ét samlet salær.

Salget og transaktionen, som har en værdi af 290.000 kr., foregik via betalingsudbyderen Coinify ApS, som benytter den bagvedliggende block-chain teknologi, som er udpeget til at være et af de allerstørste IT-gennembrud i nyere tid. Blockchain fungerer som en slags distribueret regnskabsbog - en database, der fx holder styr på hvilke Bitcoins, der er blevet brugt, og som er transparent, sikkert og effektivt.

Fakta om JUST-SOLD:
- JUST-SOLD er den eneste ejendomsmægler i Danmark, der tilbyder at tilknytte flere mæglere på boligsalget. Der betales kun ét salær, som beregnes let på JUST-SOLD's website just-sold.dk
- JUST-SOLD har et erklæret mål om at udfordre og revolutionere det danske marked for boligsalg. Vilkårene for boligsælger skal forbedres, og konkurrencen skal øges, så liggetiden potentielt reduceres. Samtidig vil JUST-SOLD styrke vilkårene for landets lokale mæglere.
- JUST-SOLD dækker i dag 60-65% af alle postnumre i Danmark - koncentreret omkring de største byer.

- 100 forretninger med ca. 250 lokale og erfarne ejendomsmæglere konkurrerer i dag om og varetager salget af boligerne.

Fakta om Bitcoins

- Bitcoin er en digital valuta skabt i 2009. Valutaen er modsat gængse valutaer decentraliseret og bliver ikke styret eller kontrolleret af nogen central pengeudsteder eller reguleret af en myndighed.

- Bitcoinsystemet er peer-to-peer, så brugere kan indgå i transaktioner med hinanden uden mellemled som pengeinstitutter eller centralbanker.

- Bitcoin købes på en række internetbørser, som sætter køber og sælger sammen. Alternativt kan Bitcoin også købes ved en såkaldt Bitcoin miner.

- Bitcoin kan modtages af alle som vælger at installere softwaren. Det er gratis at sende og modtage Bitcoins.

Kilde: bitcoinpenge.dk


Læs mere her

tags: Danmark, 2009, direktør, internet, regnskab, centralbank, OL, virksomhed, penge, teknologi, konkurrence, database, DNA, Fakta,

2 kommentarer:

  1. Claim faucet bitcoins from Moon Bitcoin. 514 satoshis every 24 hours.

    SvarSlet
  2. Claim faucet satoshis over at Easy Bitcoin Faucet. 11 to 33 satoshis per 10 mins.

    SvarSlet