onsdag den 10. februar 2016

Rørende billedserie: Her er Sarah Zobels og Burhan G's baby

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
For nylig fødte 41-årige Sarah Zobel sit tredje barn, en sund og velskabt dreng – og kæresten, Burhan G, er dermed blevet far for første gang. Sammen med film fra graviditeten kan man nu opleve barnet online.Psykolog og tidligere fotomodel Sarah Zobel blev den 29. december mor til sit tredje barn. Fødslen fandt sted på Nordsjællands Hospital i Hillerød, og den velskabte dreng vejede 3900 gram ved nedkomsten. Få uger efter er Sarah Zobel og Burhan G parat til at vise deres fælles vidunder frem i et rørende slideshow af private billeder.

– Er han ikke bare sød Ligesom mine andre børn er han en dejlig stor basse. Fødslen gik godt og varede fire-fem timer. Det er jo min tredje fødsel, så selvom jeg var spændt, vidste jeg på forhånd, hvad jeg kunne forvente af smerter. Burhan var en utrolig god støtte og tog hele oplevelsen ganske roligt – ja, som en mand, fortæller Sarah Zobel, der sammen med resten af familien er ved at vænne sig til de nye roller.

– Burhan og jeg er ikke længere bare kærester, nu er vi mor og far. Det er jo fantastisk, men der følger også en del opgaver og pligter med. Samtidig skal jeg lige finde min vej i det at have tre børn, der alle skal tages hensyn til. Heldigvis har de to store en alder, hvor vi taler om tingene, og de kan sagtens forstå, at jeg her i begyndelsen bruger meget tid sammen med lillebror. De har kun udvist glæde og nysgerrighed, og særligt storesøster er meget moderlig, fortæller Sarah Zobel.

Hun har i forvejen børnene Roberta og Vincent, mens Burhan G for første gang kan opleve glæden ved at kalde sig far. De to kendte ansigter har dannet par siden 2012 og er nu bundet sammen af deres nyfødte søn.

Graviditet på video

Sarah Zobels tredje graviditet har skilt sig ud fra de to tidligere på ét særligt område.

– Det har været en speciel oplevelse, fordi jeg undervejs har fortalt åbent om graviditetens små og store emner i en række webvideoer, som jeg har lavet i samarbejde med BabySam. Det har været en lærerig oplevelse, der har gjort, at jeg både fysisk og mentalt har været bedre forberedt end før. Samarbejdet har også givet mig mulighed for at føle, mærke og nyde graviditeten i højere grad, forklarer Sarah Zobel, der samtidig er glad for at dele sine mange gode råd med andre vordende og nybagte mødre.

Videobloggen finder man på BabySam.dk eller på YouTube-kanalen BabySamTV, hvor Sarah Zobel rådgiver om alt fra babyshowers til at bevare intimitet under graviditeten. Kanalen er tilgængelig fra forsiden af BabySam.dk, og Sarah Zobel lover flere nye filmklip i tiden efter fødslen.

Fakta: BabySam er med sine 28 butikker og omfattende webshop med tusindvis af varer og vejledninger, Danmarks største forhandler af babyudstyr. Kæden har desuden et tæt samarbejde med daginstitutioner over hele landet.

Læs mere her

tags: Danmark, Nordsjælland, december, 2012, Hillerød, BabySam, Fakta,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar