tirsdag den 30. juli 2013

Unge Brøndby-iværksættere tæsker krisen

Mens alle snakker om krise og trange tider for erhvervslivet har to unge iværksættere fra Brøndby skabt en spirende webshop med iPhone-tilbehør. Siden opstarten af Motil, som shoppen hedder, i september sidste år har de formået at øge omsætningen med mere end 300 procent, og fremtiden tegner rigtig lyst.

For godt halvandet år siden opstod idéen til webshoppen for Glen Michaelsen, 24, og Theis Brouer-Jensen, 28, og der var ikke langt fra tanke til handling. De begyndte at undersøge muligheder for leverandører sideløbende med udviklingen af siden, og mindre end et halvt år efter var de klar til at gå i luften.

- Vi havde begge fuldtidsarbejde ved siden af, så der blev lagt rigtig meget blod, sved og fritid i projektet. Derfor er det selvfølgelig også en kæmpe tilfredsstillelse at følge den eksplosive vækst, vi har oplevet. Vi er i hvert fald ikke længere i tvivl om, at vi har ramt noget med et stort potentiale, og iPhone-markedet er jo i konstant udvikling. Så handler det for os bare om at følge med og hele tiden sørge for at have de bedste produkter på hylderne, fortæller Glen Michaelsen, den ene af de to Motil-ejere.

Google har vist vejen
Motils eksplosive vækst er ikke mindre imponerende af, at de to Brøndby-drenge ikke har brugt så meget som en krone på annoncering i opstarten. De har begge en baggrund inden for søgemaskineoptimering, og en præcis, omfattende og gennemtænkt strategi inden for Google-optimering af Motil.dk er det, som har gjort dem synlige for kunderne.
Nu har de skabt kapitalen til at kunne udvide markedsføringen, men de to unge iværksættere holder fast i, at vejen til kunderne går gennem Google.

- Der ligger så store muligheder i at markedsføre sig gennem Google, og vi ved, at der er meget mere at komme efter på den front. Vi er netop begyndt en smule med Adwords (Googles betalte annoncering, red.), men vores fokus er stadig på søgemaskineoptimeringen, fortæller Glen Michaelsen, der har svært ved at spå om, hvor stort det kan blive.

- Det er jo endnu meget nyt, så det er svært at spå om, hvor stort potentialet egentlig er. Men der er da ingen tvivl om, at vi fortsat regner med at opleve en markant vækst i resten af 2013.

Besøg webshoppen på www.motil.dk

Læs mere her

tags: Brøndby, markedsføring, 2013, Google, omsætning, erhvervslivet, iPhone, strategi, søgemaskine, søgemaskineoptimering,

1 kommentar:

  1. Easily Boost Your ClickBank Commissions And Traffic

    Bannerizer makes it easy for you to promote ClickBank products with banners, simply go to Bannerizer, and grab the banner codes for your chosen ClickBank products or use the Universal ClickBank Banner Rotator Tool to promote all of the available ClickBank products.

    SvarSlet