mandag den 6. august 2012

Star Tour åbner fremtidens første online rejsebutik

Star Tour fester de næste seks dage, for at fejre den gennemmoderniserede online rejsebutik, der nu slår dørene op på Rådhuspladsen i København, som den første af sin slags i Danmark. Ideen er at afskaffe det gammeldags skrankesalg helt og give kunderne samme muligheder, som når de er online
derhjemme - bare med mulighed for at tale med og få hjælp af Star Tours medarbejdere i butikken, når de vil. 60 % af Star Tours kunder køber i dag rejsen online, og tallet stiger støt, mens 90 % er online på et tidspunkt i processen med at vælge rejsen.

- Vores mål med den nye butik er, at få den online verden til at smelte sammen med den fysiske butik. Vores kunder skal have samme muligheder for inspiration og information, når de kommer i vores butik, som når de sidder og surfer rundt i rejsefilm, fotos, informationer og tips på vores hjemmeside derhjemme. Forskellen er blot, at der i butikken altid er folk klar til at hjælpe kunden med at skabe overblik over mulighederne, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Overalt i butikken er der skærme, hvor kunderne kan hente inspiration og information, og ved hver medarbejder er en skærm, hvor kunden og medarbejderen i samarbejde kan gå online for, f.eks., at se et bestemt hotel, et kort, fotos eller film af rejsemålet etc. Med tiden er det meningen at også Star Tours butikker i Århus og Aalborg skal samme modernisering igennem.

- De næste seks dage fejrer vi vores nye butik med specielle arrangementer, konkurrencer og kæmpe rejseudsalg Vi glæder os til at vise vores nye baby frem, siger Stig Elling.

Festen begynder i morgen torsdag og varer til onsdag næste uge.

Læs mere her

tags: Danmark, København, direktør, Århus, Aalborg, konkurrence, kaffe,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar