onsdag den 9. december 2015

Sådan nethandler du sikkert i julen: Ekspertens tips til tryghed i juletravlheden


Julehandlens årlige rekordstore omsætning er også blevet en højtid for de internetkriminelle. Sikkerhedseksperten Anders Nilson hos ESET giver her sine bedste tips til en sikker julehandelKattens leg med musen mellem internetkriminelle og deres ofre har pågået siden det blev almindeligt med computere i hjemmene. Da store summer begyndte at skifte ejere via e-handel, internetbanker og nu senest digitale valutaer, blev legen blodigt alvor.

- Der findes helt enkelt nye muligheder for at tjene hurtige penge gennem internetkriminalitet, siger Anders Nilson, sikkerhedsekspert hos antivirus-virksomheden ESET.

Professionelle bander har dette som sine levebrød, de tjener penge på indtrængning og ved salg af tjenester som f.eks. kreditkortsoplysninger, adgang til botnets og hackerværktøjer.

I dag findes der god beskyttelse mod alle typer af skadelige programmer. Moderne og intelligente sikkerhedsprogrammer bruger avanceret analyse for at finde skadelige programmer, selv dem der ikke er set tidligere.

De store problemer opstår, når brugerne selv bliver snydt til at installere ondsindede programmer eller når der dukker ukendte sikkerhedshuller op i operativsystemer eller tredjepartsprogrammer.

- Intet program i verden beskytter den som selv lader sig snyde, siger Anders Nilsson, og fortsætter: Det vi, som arbejder med sikkerhed, kan gøre, er f.eks. at beskytte mod skadelig kode og blokere hjemmesider som vi ved er fup, samt kryptere alt, som kan krypteres. Vi påvirker det som brugeren ikke selv kan påvirke, men for at være så tryg som muligt, så kræves der kundskab og at man følger nogle enkle regler.

Det det f.eks. kræver for at julehandle sikkert online, er at man tænker på en ny måde. Anders Nilssons vigtigste råd er at bruge sin mavefornemmelse og undgå tilbud som er lidt for attraktive. Hvis man falder for disse 'gode tilbud', kan man risikere at modtage falske produkter eller slet ingen. Ud over det risikerer man at blive bestjålet, få sine kontooplysninger opsnappede eller blive ramt af skadelig kode.

- Den vigtigste regel: Hvis tilbuddet virker for godt til at være sandt, så er det det sikkert også, siger Anders Nilsson, og fortsætter: For eksempel så findes der mange sider, som sælger kopivarer af tøjmærker som f.eks. Canada Goose og Nike. De retter sig tydeligt mod unge som måske ikke er lige så mistænksomme som dem med større erfaring. Alt for gode tilbud skal man se bort fra eller undvige, uanset hvor man støder på dem.

Vigtigt når du handler online, eller skal flytte/overføre penge:
Brug altid et opdateret sikkerhedsprogram
Opdater computerens operativsystem og alle programmer på den
Kommer du ind på siden via et link Kontroller da at adressen passer og virker troværdig
Kontroller at e-handelssider og internetbanker er krypterede. Du ser det oftest ved at der er en hængelås i adressefeltet og at hjemmesideadressen starter med https – ikke http
Brug ikke ubeskyttede netværk til økonomiske transaktioner. Hvis du er i byen eller på en cafe, brug en mobil opkobling, dvs 3G eller 4G.

Om ESET
ESET blev grundlagt i 1992 og er en global leverandør af sikkerhedsløsninger til både private og virksomheder. Det verdensberømte ESET NOD32 Antivirus er brancheledende indenfor proaktiv detektering af skadelige programmer og har verdensrekorden i antallet af udmærkelser fra Virus Bulletin, VB100-awards. ESET har herudover den længste uafbrudte serie af VB100-udmærkelser af alle antivirusproducenter og har ikke misset et in-the-wild-vira siden testene blev startet i 1998. ESETs hjemmebrugerprodukt ESET Smart Security er blevet kåret til "Best i test" af Forbrugerrådet Tænk de sidste 3 år i træk.

ESET har sit globale hovedkontor i Bratislava, og kontor i San Diego, Buenos Aires, Singapore, Jena, Prag og Säo Paolo. Herudover findes der forskningscentre i Bratislava, San Diego, Buenos Aires, Singapore, Prag, Kosice, Krakow, Montreal, Moskva samt et omfattende partnernetværk i over 180 lande. Eurosecure har hovedagenturen for samtlige ESETs produkter i de skandinaviske lande.

Læs mere her

tags: internet, økonomi, verdensrekord, Canada, computer, omsætning, virksomhed, 1998, Moskva, kriminelle, penge, Buenos Aires, Forbrugerrådet, Nike, skandinavisk, Singapore, sprog, e-handel, antivirus, værktøj,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar