tirsdag den 29. juli 2014

Iværksætter-talent sælger sportsudstyr med succes

Den unge iværksætter Kenneth Hedegaard på bare 19 år har stor succes med sin online sportsudstyrs shop, der forsøger at udkonkurrere de store etablerede spillere på markedet. Kenneth Hedegaard har på kort tid opbygget en konkurrent til de store spillere indenfor salg af sportsudstyr. Han er for længst kommet videre fra den første fase som iværksætter, hvor man ofte forsøger sig med en lille niche forretning, og bruger nu i stedet tiden på at sælge mærker som Nike, Puma og Hummel igennem hans veletablerede online shop Sportsway.dk, der hurtigt har fået etableret sig på det konkurrenceprægede marked.

På trods af hans kun 19-år er han en erfaren herre indenfor online branchen. Hans passion for online forretning startede tidligt, da de andre jævnaldrende stadig brugte tiden på at spille computer.

Allerede som 14-årig blev den unge iværksætter ansat som Junior Manager i et Aalborg baseret webbureau, hvor han blev oplært i online markedsføring og generel forretning på internettet. Her arbejdede han sammen med Casper Blom, der også har fået stor succes med iværksætteri.

Interessen for online forretning og iværksætteri fortsatte for Kenneth Hedegaard igennem handelsgymnasiet, hvor han etablerede sig som freelancer, der arbejdede med grafisk design og online markedsføring, hvilket forsatte indtil 2.G, hvor han droppede ud af skolen. Efterfølgende flyttede han med Casper Blom til Spanien, hvor de sammen arbejdede på at få et stort softwarefirma etableret på internettet og med stor succes.

Store referencer, større projekter og mere blod på tanden

Efter en længere periode i Spanien flyttede Kenneth tilbage til Danmark – mere præcist Farsø tæt på Aalborg - hvor han gennemførte 3.G, fik sin studenterhue og nu er klar til at fokusere 100% på Sportsway.dk på fuld tid. Freelance arbejdet forsatte gennem 3.G, og han kunne nu skrive referencer som Just-Eat stifteren Jesper Buch på listen, der allerede bestod af prominente navne som Casper Blom.

"Jeg havde efterhånden skabt et ret stabilt navn som freelancer, hvilket gav mig mulighed for at møde nogle af de største iværksættere i Danmark. Det gav mig for alvor blod på tanden for at starte et større projekt, og forsøge mig med at stable en ordentlig virksomhed på benene. Jeg besluttede mig derfor for, at etablere en shop indenfor salg af sportsudstyr, da jeg så store muligheder for at få succes indenfor det område." - Fortæller Kenneth om starten af Sportsway.dk.

I januar 2014 åbnede shoppen, og salget er siden da steget markant. Ambitionerne hos Kenneth Hedegaard, for Sportsway.dk, er store – han vil skabe arbejdspladser og biddrage til det danske samfund med virksomheden.

"Forhåbentligt kan vi udkonkurrere de etablerede spillere på markedet, og blive Danmarks største leverandør af sportsudstyr indenfor et par år." - Udtaler Kenneth Hedegaard.

Læs mere her

tags: markedsføring, Danmark, internet, Spanien, Aalborg, computer, virksomhed, Nike, gymnasiet, iværksætteri, konkurrence, 2014, Farsø,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar