torsdag den 13. december 2012

5 tips til hvordan man bedst køber sine julegaver gennem online tilbudssider

Flere og flere danskere er begyndt at købe deres julegaver på nettet gennem online tilbudssider ( dealsider ) for at spare penge på julegaverne, men mange er i tvivl om hvordan man giver en såkaldt deal som gave. Derfor har Bownty her samlet 5 gode tips til hvordan man bedst køber sine julegaver gennem disse tilbudssider.

1. Sådan giver man et tilbudsprodukt i julegave
Hvis man vælger at købe et produkt, som fx tøj, elektronik, møbler eller andet, er det nemt at benytte den som julegave, da man kan få produktet tilsendt eller selv afhente det og derved selv har mulighed for at pakke gaven ind, før juleaften.
Hvis man vil sikre sig at gaven kan byttes, eller hvis man ender med at være ude i sidste øjeblik med julegaveindkøbene, er det også muligt at pakke værdibeviset til produktet ind, hvilket giver modtageren mulighed for selv at udløse gaven.

2. Sådan sikrer man sig at man modtager gaven med posten inden jul
Når man bestiller en julegave på nettet, er den største frygt at man ikke når at modtage den før juleaften. Man skal derfor være i god tid med at bestille sine julegaver og undersøge hvor lang leveringstid varerne har, før man bestiller dem. Ofte er det også muligt selv at afhente gaven i butikken, således at man kan sikre sig produktet inden jul.

3. Sådan giver man en tilbudsoplevelse i julegave
Hvis man vælger at købe en oplevelse, som fx en restaurantmiddag, en ferie eller teaterbilletter, bliver det noget sværere at pakke den ind som en gave. Heldigvis vil man altid modtage et værdibevis, når man køber sådan en gave, og man har derfor mulighed for at pakke værdibeviset pænt ind. Man kan også give oplevelsesgaven et mere kreativt præg ved at lave sit eget personlige gavekort, som man kan pakke ind, eventuelt sammen med nogle billeder af den oplevelse, man giver.

4. Sådan sikrer man sig at gaven kan byttes
Det varierer meget mellem de forskellige tilbud, om man har mulighed for at bytte de ting, man har købt. Hvis man ikke er sikker på om modtageren vil kunne lide gaven, er det derfor vigtigt at man finder ud af om produktet eller oplevelsen kan byttes, før man køber det. Hvis man ønsker at gaven skal kunne byttes, er det som udgangspunkt en god ide ikke at udløse værdibeviset, da man som udgangspunkt har en fortrydelsesret med en frist på 14 dage efter købet af et værdibevis. Nogle tilbudssider tilbyder endvidere, at ikke indløste værdibeviser kan ombyttes til et tilgodebevis til den pågældende tilbudsside (også efter de 14 dage).
Hvis man derimod vælger at modtage produktet med posten, er det ikke altid at man har mulighed for at bytte det. Om man kan bytte produktet afhænger af hvilken leverandør tilbuddet er købt gennem og det skal man derfor læse sig frem til ved det enkelte tilbud, før man køber det. Hvis der ikke står angivet noget om returret, skal man som udgangspunkt gå ud fra at produktet ikke kan byttes.

5. Sådan finder man de bedste online tilbud
Der findes et hav af forskellige tilbuds-sider, som alle sælger forskellige produkter og oplevelser, så det kan være svært at skabe sig et overblik over alle de online tilbud. Derfor er den nemmeste måde at finde gode tilbud på at søge efter dem på en tilbudssøgnings-hjemmeside som Bownty.com, der samler tilbud fra alle de danske tilbudshjemmesider, herunder Sweetdeal, Downtown og 19 andre, og fininddeler dem i kategorier, således at det er nemt at spotte tilbuddene på de produkter og oplevelser, som man er ude efter.

Hvad er deals
Deals er daglige online tilbud, der giver besparelser på 40-70 %. Tilbuddene omfatter alle former for produkter og oplevelser som for eksempel tøj, ferier, restaurant-middage, skønhedsbehandlinger, kro-ophold og meget mere. Læs mere om hvad en deal er på http://da.bownty.com/dealsites.



Læs mere her

tags: billetter, restaurant, juleaften, julegave, penge, kreativ,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar