torsdag den 6. september 2012

Studerende storhandler deres bøger på nettet

Et rekordstort antal studerende bruger lige nu nettet til at handle brugte studiebøger inden studiestart. Det viser nye tal fra DBA.

DBA, der er Danmarks største handelsportal på nettet, har lavet en optælling, der viser, at handel med brugte studiebøger er steget markant. Tal fra sitet afslører en stigning i antallet af købere på 47 %, mens 30 % flere har solgt de brugte bøger i løbet af den seneste måned.

Jeg tror først og fremmest de store stigninger lige op til studiestart skyldes, at de studerende har øjnet det helt rigtige tidspunkt at købe og sælge de brugte studiebøger på nettet. For de der sælger, kan der være mange penge at tjene på de populære bøger, mens de der køber, samtidig sparer penge , mener kommunikationschef hos eBay Danmark og DBA, Simon Karsø.

Storbyerne handler mest

Ser man på stigningen fordelt på byer, er det klart i Danmarks fire største byer, hvor der handles flest brugte studiebøger på nettet. Her er handelen steget med henholdsvis 81 % i Odense, 64 % i København, mens der ses en stigning på 56 % i Aarhus og 47 % i Aalborg.

Brugthandel supplerer SU en

Ser man stigningerne i et lidt bredere perspektiv, peger Simon Karsø på en ny tendens blandt de studerende:

Der er mange udgifter forbundet med at være studerende. Jeg tror, at flere og flere unge har set potentialet i at handle de brugte studiebøger på nettet og derved forbedre deres personlige økonomi. Det er det, vi kan se effekten af nu , forklarer Simon Karsø.

På DBA bliver 86 % af alle indrykkede varer solgt. Sidste år blev der indrykket over 7 millioner annoncer fra private danskere på sitet.

For yderligere information, kontakt: Simon Karsø: Tlf.: 40 22 63 06, e-mail: Simon.Karsoe@dba.dk


Læs mere her

tags: Danmark, København, økonomi, Odense, portal, Aalborg, penge, kommunikation, studerende,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar