fredag den 27. juli 2012

Blomsterfestival rykker ind i cyberspace

Når årets store blomsterfestival løber af stablen i Odense, vil det tiltrække folk fra hele landet. Samtidig kan alle planter, der i år udspringer fra temaet nordisk mytologi, for første gang nogensinde ses på egen pc hjemme i stuen.

Den 17. 20. august omdannes Odense traditionen tro til et farverigt og blomstrende univers, og folk vil komme valfartende til eventyrbyen fra øst og vest. Blomsterfestivalen, der i år kredser om nordisk mytologi, vil byde på et væld af planter, som har dybe rødder i nordisk historie.

Men skulle man som blomsterelsker misse turen til Odense og fremvisningen af de mange planter, er der ingen grund til at fortvivle. En helt ny og epokegørende webportal har set dagens lys. På bogmadsenonline.com kan man finde alle de potteplanter, der pryder Odense under festivalen.

- Det er selvfølgelig lidt sjovt, at i år, hvor festivalen vil være præget af planter, der har forbindelse til vores tidligste historie, samtidig er året hvor vi nærmest foregriber fremtiden og viser alle planterne i cyberspace, siger Hans Schultz, adm. direktør i fynske Bøg Madsen, som står bag den nye webportal.

Find yndlingsplanten og sæt den på ønskesedlen
Om man kommer på blomsterfestivalen eller ej, så kan man finde hver og en af de fremviste potteplanter. Men her stopper det ikke. Den nye webportal er nemlig intet mindre end et fælles udstillingsvindue for de aktuelle planter fra omkring 250 danske gartnerier samt en række udenlandske.

- Som forbruger har man hidtil været begrænset af det udvalg af planter, som har været i butikkerne. Nu kan man se det væld af planter, som rent faktisk udbydes. I stedet for at vælge mellem de gængse krydderurter i butikken, kan du se et anseligt udvalg af krydderurter på webportalen - og hvor mange af dem også har forbindelse til den nordiske mytologi, som vores kultur opstod i, siger Hans Schultz.

Han understreger samtidig, at det ikke er nødvendigt at være stor blomsterkender for at finde rundt på den nye webportal med mere end tusinde planter.

- Vi har bestræbt os på at gøre det så brugervenligt som muligt. Det betyder, at du kan søge på alt lige fra farve til duft, pottestørrelse, udendørs, spiseligt og luftrensende planter.

- Du kan også kombinere din søgning, så du både søger på farve og pottestørrelse, forklarer direktøren.

Som den seneste nye funktion kan man også lave sin egen ønskeseddel på den nye webportal og maile den til sin blomsterhandler, der bestiller planterne hjem.

Fotolinks

http://bpot.dk/pdf-arkiv/2011-08nordisk01.jpg
http://bpot.dk/pdf-arkiv/2011-08nordisk02.jpg
http://bpot.dk/pdf-arkiv/2011-08Nordisk03.jpg
http://bpot.dk/pdf-arkiv/2011-08Nordisk04.jpg
http://bpot.dk/pdf-arkiv/2011-08Krydderurter.jpg
http://bpot.dk/pdf-arkiv/2011-08Team.jpg

Billedtekst:
Planteinspiration til Odense Blomsterfestival
Bøg Madsen Online Team

Læs mere her

tags: 2011, direktør, Odense, portal, Blomsterfestival, krydderurter,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar