lørdag den 26. maj 2012

SAXO.com - nu også på mobilen

Danmarks største internetboghandel er nu tilgængelig i lommeformat. Men der er ikke skåret ned på udvalget: I toget, i køen i supermarkedet og fra sofaen - hvor som helst du kan få forbindelse med din smartphone - kan du nu få adgang til mere end 6 millioner bøger. Det er nu blevet både lettere og hurtigere, at finde frem til lige præcis de bøger, du leder efter. Uanset hvilken smartphone du bruger.

Når SAXO, som den første danske e-boghandel i Danmark, lancerer en mobiloptimeret butik, skyldes det ganske enkelt, at handlen via mobil er i rivende udvikling:

Vi kan se at en større og større andel af vores trafik og omsætning kommer fra smartphones især fra iPhones. Folk bruger i stigende grad mobilen til at søge efter information og bestille varer, og derfor er det et naturligt træk for os, at komme ud i en mobiloptimeret version: Der er et reelt behov hos vores kunder, udtaler Jørgen Balle Olesen, direktør for SAXO.com.

Sammenligner man mobiltrafikken på SAXO.com i november med samme periode sidste år, er trafikken steget 258% og antallet af transaktioner er steget med hele 670%. Og disse tal er vel og mærke nået på en side, der ikke har været optimeret til mobil.

Dansk e-handelsanalyse har for nyligt offentliggjort, at dobbelt så mange danskere handler via mobiltelefonen sammenlignet med sidste år (Dansk e-handelsanalyse, 3. kvartal 2011). Og der er ingen tegn på, at den udvikling vil stoppe. Tværtimod. Hver tredje dansker har i dag en smartphone og det betyder, at mobilen for alvor er ved at ændre forbrugernes indkøbsvaner.

På mange måder kan Pc en ikke hamle op med mobilen, når det kommer til at handle på internettet. I modsætning til Pc en er telefonen altid tændt, og den er med overalt. Derfor skal man heller ikke undervurdere det lille format, siger Jørgen Balle Olesen og slår fast: Potentialet er kæmpe stort.

Fakta om salg af bøger på mobil:
Ifølge analysen "Mobilshopping 2011", der bygger på 2.900 svar fra danskere over 18 år, kan 56% af de adspurgte iPhone-brugere se en værdi i at handle bl.a. bøger via mobil. Ser vi på digitale varer, som f.eks. e-bøger og lydbøger, er tallet endnu højere med 71%. For andre typer smartphones er de tilsvarende tal henholdsvis 36% og 56%. Blandt respondenterne kan man også se, at trykte bøger, cd er og dvd er er den syvende mest populære produktgruppe at handle via mobil. Elektronisk indhold er helt oppe på en andenplads.

Fakta om mobilshopping
21% af alle smartphone-ejere har købt i en webshop fra deres mobiltelefon.
I dag er andelen af smartphones 33% - i januar 2013 forventes den at være 80%.
40% af alle iPhone-ejere mellem 30 og 39 år har købt i en webshop fra deres mobiltelefon.
85% af smartphone-ejere bruger deres mobiltelefon til at browse på internettet
Fortsætter udviklingen som hidtil, så vil den årlige mobilshopping I Danmark udgøre over 1,3 milliard kr. i 2014.

Kilde:
Mobilshopping 2011 (Dwarf 2011)
http://www.dwarf.dk/publikationer/mobilshopping_2011.html


Læs mere her

tags: Danmark, 2011, direktør, internet, dvd, bilen, 2013, trafikken, omsætning, supermarked, iPhone, e-handel, SAXO.com, boghandel, publikation, 2014, Fakta,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar