fredag den 27. april 2012

Nye danske kartofler på hylderne hos nemlig.com

Det er altid et sikkert forårstegn, når de første danske forårsgrøntsager begynder at dukke op af jorden, og hos nemlig.com kan du nu tage en bid af foråret. Her har du lige nu mulighed for at købe nogle af de allerførste danske kartofler.

Det er nemlig lykkedes online supermarkedet at få fingrene i helt nye danske kartofler. Der er tale om sorten Solist , som kartoffelavler Karl Larsen fra Herrested på Fyn har avlet i drivhus. Prisen ligger lige nu på kr. 100,- pr. halve kilo.

Det er den rene delikatesse at sætte tænderne i en af årets allerførste danske kartofler, og de smager fantastisk lover grøntchefen hos nemlig.com Niki Bønnelycke.

Der er endnu kun kommet ganske få kartofler op af den danske jord, så du skal være hurtig på tasterne, hvis du vil sikre dig en bakke af de eftertragtede rodfrugter. Om 3-4 uger er næste bølge af nye kartofler over os.

Det er ikke kun nye danske kartofler, der ligger klar på hylderne hos nemlig.com. Du kan allerede nu bestille årets første agurker, og om ganske kort tid vil vi kunne nyde at sætte tænderne i årets første danske tomater.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar