søndag den 31. marts 2013

Ny webshop satser stort

Legetøjsgiganten.dk startede i august 2012, siden da har virksomheden bruset frem.

Deres administrerende direktør Camilla Grønberg udtaler " De første par måneder er gået rigtig godt, det er ikke nemt at starte noget nyt i disse krisetider, men vi er kommet rigtig godt fra start".

Virksomheden har fået investorer her i 2013 og fremtiden ser lys ud for den unge virksomhed. Omsætningen er markant stigende og udsigterne for 2013 er meget lovende.

For Camilla Grønberg er det ikke første gang hun arbejder med webshops. Den unge iværksætter på blot 29 år og mor til 2, har arbejdet med webshops siden 2008.

Camilla Grønberg kender mange af faldgrupperne. "Det er klart, at man altid vil støde ind i problemer undervejs, men jeg syntes, vi har formået at komme rigtig godt fra start. Det vigtigste er, at man har familie og venner, der støtter én".

Virksomhedens strategi er at yde en markant bedre service end man får på andre webshops idag.
"vores mål er, at blive en af danmarks største webshops. Vi vil gøre vores bedste for, at give alle kunder en god oplevelse".

Vi har spurgt, hvad de vigtigste parametre er i en succesrig webshop.
"Det vigtigste er, at sende ordrerne afsted hurtigt, vi sender ordre afsted samme dag, hvis kunderne bestiller inden kl. 12. Så kan kunderne forvente at modtage pakken dagen efter". "Herefter bruger vi meget tid på, at udvælge netop de produkter, som vi selv ønsker at købe, det er et meget vigtigt parameter for os, at varerne er af en god kvalitet og er spændende for børnene at lege med".

Fremtidsplanerne er at udvikle produktsortimentet, så man også kan finde børnetøj, interiør til børneværelset og et stort udvalg af babyudstyr på webshoppen.

Herudover arbejdes der også på andre spændende projekter i den spirende virksomhed.

Læs mere her

tags: 2008, direktør, 2013, 2012, virksomhed, strategi, investor,

torsdag den 28. marts 2013

Digitale tilbudsaviser eksploderer i popularitet

28 % af danske husstande takker nu nej til reklamer og 300 husstande tilmeldes dagligt ordningen hos Post Danmark. Samtidigt melder landets største digitale tjeneste for tilbudsaviser om kraftigere tryk på kedlerne end nogensinde før.

Jorden rundt kan dækkes to gange af sider fra tilbudsaviserne, hvis man opgør de 400 millioner digitalt bladrede sider, som den digitale tjeneste eTilbudsavis havde i 2012. Og tendensen er endnu mere tydelig i 2013:

- Den samfundsmæssige udvikling for trykte tilbudsaviser, skinner tydeligt igennem hos os. 2013 har allerede budt på flere end 120 millioner bladrede sider, dvs. en stigning på hele 40 % i forhold til 2012, forklarer Christian Birch, medstifter af eTilbudsavis og fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at forbrugerne elsker tilbudsaviserne og blot ønsker digitale tilbudsaviser frem for fysiske. Tilbudsaviserne giver inspiration til ugens indkøb og vi hører fra utallige forbrugere, at de sparer mange penge hver måned ved at handle efter tilbud.

Med flere end 685.000 downloads, og en velbesøgt hjemmeside, er eTilbudsavis Danmarks mest populære, digitale tjeneste for tilbudsaviser. eTilbudsavis er stiftet af iværksætterne Christian Birch (24) og Morten Bo (23) mens Karsten Ree og Frank Ludvigsen (tidl. Den Blå Avis) er blevet en del af ejerkredsen, ligesom mange dygtige medarbejdere er kommet til, så eTilbudsavis fortsat kan være danskernes foretrukne univers for tilbudsaviser og tilbud, ligesom man også er på vej ud over Danmarks grænser.

Læs mere her

tags: Danmark, 2013, 2012, penge, husstand,

lørdag den 23. marts 2013

Send en påskelilje eller et påskeæg som leveres til din ven/venindes mobiltelefon på få sekunder

I forbindelse med påsken gør Sendentanke.dk det muligt, at sende en påskelilje eller påskeæg via mobilen i samarbejde med Interflora og Peter Beier Chokolade.

Sendentanke.dk tilbyder danskerne at sende en gave til én de holder af. Det kunne være en oplagt gave til hende eller gave til ham. I forbindelse med påsken tager Sendentanke.dk den traditionelle måde at give blomster og chokolade på, og tilsætter den en mere nytænkende og sjovere twist. Det eneste man skal gøre for at glæde sin elskede, er følgende 3 trin.

1. Gå ind på www.sendentanke.dk
2. Vælg enten en påskelilje eller et påskeæg, og tilføj en personlig hilsen
3. Gaven leveres på få sekunder til modtagerens mobiltelefon.

Modtageren vil efterfølgende kunne gå ned i en af Interflora s 500 butikker og indløse den digitale påskelije til en fysisk påskelilje, eller gå ind på www.pbchokolade.dk og indløse påskeægget.

Vi vil gerne give danskerne muligheden for at glæde dem man holder af på en helt anderledes måde i påsken. Sidder du i København kan du overraske én i Jylland med et påskelilje eller påskeæg på få sekunder. Det bliver ikke nemmere at sende en gave. udtaler Rune Eirby Poulsen, idémanden bag Sendentanke.dk.

Om Sendentanke.dk
Sendentanke.dk blev lanceret i april 2012 i Danmark, og gør det muligt for danskerne at glæde og overraske dem som man holder af, med udgangspunkt i mobiltelefonens muligheder. Sendentanke.dk samarbejder med større nationale brands som Just-Eat, Nordisk Film, Miinto.dk, Interflora, Wunderwear, Comedy Zoo, Boozt.com, Saxo.com m.fl.

Materiale samt billeder: http://sendentanke.dk/om-sendentanke-dk/presse/
Påskelilje: http://www.sendentanke.dk/sendenpaskelilje/
Påskeæg: http://www.sendentanke.dk/sendenpaskehilsen/

Læs mere her

tags: Danmark, København, bilen, chokolade, Film, Jylland, 2012,

fredag den 22. marts 2013

Valtech henter stærk e-commerce kapacitet fra kundesiden

Med ansættelsen af Søren Thingholm Jensen som Account Director med fokus på e-commerce og digital forretningsrådgivning, har Valtech sikret sig lidt af et angrebs-es

Søren Thingholm Jensen er pr. den 15. marts 2013 ansat som Account Director i Valtech med fokus på at styrke husets strategiske position indenfor e-commerce og digital forretningsrådgivning overfor såvel nye som nuværende kunder.

E-commerce løsninger er ikke længere bare webshops, men i stigende grad også forretningsplatforme, der blandt andet kræver personalisering, konverteringoptimering og stærk integration til den digitale markedsføring. Fundamentalt set handler det om at digitalisere kundens forretning, hvilket kræver strategisk tyngde og forståelse for kundens forretningsmæssige situation. Det er Valtech s hjemmebane, og med Søren s tilkomst har vi sikret os lidt af et angrebs-es , udtaler Mari-Ann Herloff Mortensen, Sales & Marketing Director i Valtech.

Søren Thingholm Jensen tilfører Valtech 16 års erfaring fra både konsulent- og kundesiden, og kommer senest fra en stilling som Udviklings- og Marketingschef hos Brødrene A & O Johansen A/S. Søren formåede her, ved at tage afsæt i den kommercielle drift af virksomheden, at flytte en stor del af omsætningen over på digitale kanaler. Dette gav ikke alene resultater i forretningen, men resulterede også i 2012 e-handelsprisen for bedste e-commerce løsning på den mobile platform.

Jeg er utrolig glad for at starte hos Valtech. Både på grund af virksomhedens stærke kompetencer inden for digital marketing og e-commerce, men også fordi jeg hos Valtech bliver en del af en global organisation bestående af 1600 konsulenter. Det internationale aspekt finder jeg meget tiltrækkende. Jeg ser virkelig frem til i samarbejde med både danske og internationale kolleger at hjælpe virksomheder med at udfolde deres digitale forretningspotentiale , fortæller Søren Thingholm Jensen.

Vi er meget glade for at kunne byde Søren velkommen. Hans profil og mangeårige hands-on erfaring indenfor specielt BtB-markedet komplementerer den stigende efterspørgsel på digital rådgivning indenfor såvel e-commerce som på digital marketing. En af hans markante styrker ligger i hans forståelse for kundens situation, da han helt instinktivt tænker forretning inden han taler teknisk implementering. , fortæller Mari-Ann Herloff Mortensen, Sales & Marketing Director i Valtech.

Fra vi mødte Søren første gang har vi kunnet se et oplagt match mellem hans personlighed og vores kultur, hvor værdien af tværfaglighed, teamindsatser og respekt for hinandens personligheder skaber en arbejdsplads, hvor vi hele tiden udfordrer og udvikler os selv til glæde for de løsninger, vi skaber sammen med vores kunder , supplerer Kenneth Miepe, Director for People & Culture.
Søren Thingholm Jensen startede den 15. marts 2013 og vil i sin nye rolle få ansvar for strategisk rådgivning indenfor e-commerce og digital marketing til såvel nye som nuværende kunder.

OM VALTECH
Valtech er blandt Danmarks førende digitale konsulenthuse med lige fokus på forretning, teknologi og kreativitet. Kontorerne i København og Aarhus rummer knap 90 medarbejdere, og indgår i en global organisation med 1600 medarbejdere og kontorer i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, USA, Korea, Ukraine og Indien.

Valtech arbejder i dag med såvel danske som internationale kunder bl.a. L Oreal, Audi, Novo Nordisk, Normann Copenhagen, Bluegaarden, Trygfonden, Lantmännen, Coloplast, IC Companys, Jabra, Arla, Dansk Supermarked og B&O (BeoPlay).

KONTAKT
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte enten Director, Sales & Marketing, Mari-Ann Herloff Mortensen på mobil 20 53 77 84 eller Director, People & Culture, Kenneth Miepe på kenneth på mobil 53 60 94 14.

Læs mere her

tags: USA, England, markedsføring, Danmark, Sverige, Tyskland, København, Frankrig, 2013, Dansk Supermarked, Arla, Audi, Ukraine, Indien, B&O, 2012, omsætning, virksomhed, Novo Nordisk, teknologi, kreativ, faglighed, Coloplast, strategi, organisation, ansættelse, e-handel, Korea,

torsdag den 21. marts 2013

DBA introducerer ny app til android

FashionPeople - fashion for the people

Du er her: Forside
404 - sorry
 
FIND BUTIK HER

  




SENESTE NYT





Artikler




 
NYESTE BUTIKKER


SENEST OPDATEREDE BUTIKKER



MEST BESØGTE BUTIKKER



MINDST BESØGTE BUTIKKER



TILFÆLDIGE BUTIKKER


Seneste Søgninger


Tøj
Gør FashionPeople til din startside - Tilføj FashionPeople til foretrukne - Privacy Policy
DBA er aktuel med ny app, der gør det muligt at købe og sælge brugt fra smartphones med android.

Få uger efter lanceringen af en ny app til iPhone, der gjorde det muligt at sælge fra mobilen, er turen kommet til android.

Ligesom på iPhone app en kan man sætte sine brugte ting til salg direkte fra mobilen. Ønsker man at færdiggøre annoncen på computeren, er det også en mulighed. Har man travlt og skal ud af døren, kan man gøre annoncen færdig fra mobilen.

Hvis vi skal gøre det så nemt som muligt at handle at brugt, skal vi først og fremmest være der, hvor brugerne er. Lige nu kommer 37 % af den totale trafik på DBA fra mobilen, og det tal er stigende. Derfor er det kun naturligt, at vi satser på mobilen - iPhone som android," fortæller kommunikationschef for DBA og eBay Danmark, Simon Karsø.

Simplicitet er mottoet

Android app en indeholder samme funktioner som den nyligt præsenterede iPhone app. For eksempel kan man logge ind på sin DBA konto, kontakte sælger eller køber pr. tlf., sms, mail eller via spørgsmål og svar . Man kan gemme tidligere søgninger og lave en hurtig eller detaljeret søgning, eller søge efter varer i ens nærområde.

Det skal ikke tage mere end to minutter at handle brugt. Derfor skal app en først og fremmest være simpel og nem at betjene. I den forbindelse har vi ladet os inspirere af app en til iphone og lavet en android app med et overskueligt antal funktioner, der gør nemt og hurtigt at købe eller sælge, fortæller Simon Karsø.

Man kan nu både købe og sælge brugte ting på DBA fra iPhone, android eller fra computeren.
Hent den nye app til android på nedenstående link.

Læs mere her

tags: Danmark, bilen, Android, computer, iPhone, kommunikation,

Ny cykeltøjs-kollektion til Børn

Den danske webbutik frimersport .dk har netop fået den nye børnekollektion fra den Danske Cykeltøjsproducent Vangàrd.

Vangàrd har aldrig før lavet cykeltøj til de mindste i familien kun der hvor at det var klubberne der bestilte ikke til den almindelige handel men det er den nu.

Kollektionen består af en kortærmet cykeltrøje og et par lækre cykelbukser med seler og den helt dyre pude. Sættet er lavet i samarbejde med og afprøvet af blandt andre Team Bluewater Cycling - Team Concordia Rival og Herning cykelklub.

- Vi forventer os en del af denne kollektion udtaler ejer Bo Vang Der er en stigende efterspørgsel på netop denne slags produkter. Det er derfor en kollektion vi forventer os en del af siger Bo Vang.

Fakta: Vangard Retail har siden 1999 lavet og udviklet cykeltøj til mange af de helt store hold heri blandt det dengang store hold Team Jack and Jones samt mange andre. Udviklingen af cykeltøjet har altid foregået med flere forskellige partnere og der er altid lagt vægt på funktionalitet, kvalitet og pasform. Det er netop det der nu også skal komme de mindste til gode.

- Vi håber at forbrugerne vil sætte pris på den børnekollektion der lever fuldt op til de professionelle standarder der er på alle Vangàrds produkter. Denne kollektion er enkel i sit udtryk men netop det tror vi forbrugeren vil sætte pris på udtaler Bo Vang

Cykeltøjs kollektionen er netop lanceret på www.frimersport.dk som det eneste sted.

Læs mere her

tags: Herning, Cykel, Fakta,

onsdag den 20. marts 2013

Velgørenhed behøver ikke at koste ekstra

Forbrugeren af dagligdagsvarer som rengøringsmidler og produkter til personlig pleje, kan nu forene det nyttige med velgørenhed - uden at det koster ekstra.

Produktionsvirksomheden DOT DOT A/S har indgået et banebrydende samarbejde med Røde Kors om udvikling og salg af rengøringsmidler og personlige plejeprodukter. Ved køb af Røde Kors produkterne giver DOT DOT 60 procent af overskuddet til Røde Kors hjælpearbejde i forbindelse med katastrofer.

Forbrugeren vil ikke skulle betale ekstra for at støtte Røde Kors hjælpearbejde. Som forbruger gør man med andre ord en forskel uden at skulle have flere penge op af lommen. DOT DOT A/S ser samarbejdet med Røde kors som en naturlig del af virksomhedens forpligtelse over for det samfund, som den er en del af.

Virksomhedens to direktører Christian Olsen og Louise Irgens har begge oplevet nødstedte mennesker i den 3. verden. Det er de oplevelser, der ligger til grund for indgåelse af samarbejde med Røde Kors.
Vi har indgået samarbejde med Røde Kors, fordi de opererer på mange fronter både nationalt og internationalt , siger direktør Christian Olsen.
Det er et meget spændende samarbejde, vi har indgået og vi glæder os til at se, hvor meget volumen, det kan få. Det er dejligt, at der er virksomheder, der som DOT DOT er parat til at involvere deres kunder i projekter som dette, der kan gøre en reel forskel for mange mennesker i nød, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.

Stormagasinet Magasin er de første til at lancere DOT DOT produkter med mærket Røde Kors.
I Magasin vælger vi altid top-kvalitetsprodukter, og foretrækker, at produkterne er fremstillet i Danmark. At salget af DOT DOT produkterne endvidere gavner Røde Kors er naturligvis en ekstra fordel og i tråd med Magasins mangeårige tradition for velgørenhed. , siger Ricky van Overeem, Foodmanager i Magasin.
DOT DOT produkterne med mærket Røde Kors kan købes i Magasin stormagasiner over hele landet.

Pressemøde onsdag den 20. marts klokken 13.00 hos Magasin, Mad & Vin, Kgs. Nytorv med deltagelse af Røde Kors.

Produkterne
Røde Kors serien der er lavet på recepter, hvor miljø-, hud-, og allergivenlighed er i højsædet - består af:
Personlig pleje: Shampoo, Balsam, Shower gel, Bodylotion, Håndsæbe og håndcreme.
Rengøring: Universalrengøring, Glasrens, Opvask, Køkkenrengøring og Badrengøring.

For yderligere information: Kontakt Christian Olsen +45 2960 6151- www.puredotdot.com og http://www.rodekors.dk

Fakta om Røde Kors serien: Produkterne indeholder ikke ammoniak, klor, parabener, ftalater, formaldehyd, kunstige farvestoffer, fosfater eller petroleum destillater. De er heller ikke testet på dyr.


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, generalsekretær, kunst, Røde Kors, storm, virksomhed, recept, velgørenhed, penge, Kgs. Nytorv, miljø, Fakta, allergi, parabener,

onsdag den 13. marts 2013

Forfriskende forår på coop.dk

I uge 11 lancerer coop.dk Et forfriskende forår på coop.dk ; et katalog med stærke, uimodståelige tilbud, der sender dig direkte ind i de lyse tider med lange dage og korte nætter. Sommer- og ferietid. Fri for frost og kulde.

Gå aldrig ned på udstyr
Forår er ferietid og cykeltid, så i kataloget er der rigtig gode tilbud på cykler, el-cykler og cykeltilbehør. Spar op til 4.000 kr. på cykler til både børn og voksne.

Mustang er cykler i god kvalitet, for Coop har rejst verden rundt og håndplukket præcis de leverandører af cykelkomponenter, der gør cyklerne robuste nok til at modstå det hårde danske klima. Vores Rocky-cykler er også i god kvalitet og tegnet af danske designere, men er lidt billigere end Mustang, så alle kan være med. Fælles for vores cykler er, at de altid har været igennem strenge sikkerhedstest, for hos Coop er sikkerhed i højsædet.

Poul M. Volthers og Hans J. Wegner på budget
Forår er også tid til hovedrengøring og indretning af hjemmet. Væk med mørket, frem med lyset. Ud med det gamle, ind med det nye. Ind med fx nye armaturer, sofaborde, sofaer, børnesenge, reoler, puder, bestik, køkkenmaskiner og vaskemaskiner.

Eller måske en helt ny lænestol
En af dem, du altid har drømt om, men aldrig har haft råd til. Fx en af de gode, gamle designklassikere Corona eller Ox. Begge tegnet i 60 erne, da form lærte at gå hånd i hånd med funktion, da de aner- og verdenskendte danske designere Poul M. Volthers og Hans J. Wegner var på deres højeste og legede med Cava-læder, feminine former og FDB, og da en stol ikke længere bare var et sted at sidde. Er du med i CoopPlus, kan du opnå en medlemsrabat på 7.858 kr. på Corona og 15.018 kr. på Ox.

Fra skov til have med god samvittighed
Åbn sommerhuset eller møblér din have med produkter, der gør arbejdet lettere, legen sjovere eller haven grønnere. Få forårstilbud på havemaskiner, drivhuse, højbede, krukker, legehuse, trampoliner, havemøbler og grill, og vid dig sikker på, at alle vores træhavemøbler er FSC-certificerede. Coop er nemlig den eneste forhandler i Danmark, der sælger træhavemøbler udelukkende i træ, der har FSC-mærket, for det betyder bæredygtighed og gode forhold for alle led i processen fra skov til have og det er vigtigt for os.

Et forfriskende forår på coop.dk ruster dig også til konfirmationerne. Her er gode tilbud på Wii, PlayStation, iPads, bærbare pc er, kameraer, tv er, dvd-afspillere, bordtennisborde, smartphones og shavere alt, hvad et konfirmand-hjerte begærer. Eller måske dit

Gå foråret i møde frisk og forført af gode tilbud med coop.dk.
Se det nye Forårskatalog fra coop.dk

Læs mere her

tags: Danmark, dvd, samvittighed, bordtennis, Coop, kamera,

mandag den 11. marts 2013

Fupbutik slår plat på fodboldglade danskere

Salg af sportsudstyr er en milliardforretning i Danmark, hvilket gør markedet til et oplagt sted for it-svindlere. Lige nu forsøger netbutikken fodboldstovlerdenmark.com, med lidt for gode tilbud, at lokke danske forbrugere i fælden. e-mærket, den danske mærkningsordning for sikker nethandel, råber nu vagt i gevær, og advarer danske forbrugere mod at handle på sitet.

Hvert år omsættes der for milliarder af kroner inden for sportsudstyr, og Danmark er blandt de EU-lande, der ligger højest på listen. Især salg af fodboldmerchandise på nettet er et kæmpe marked for såvel ærlige erhvervsdrivende som for udenlandske svindlere. Nu har en ny fupbutik set dagens lys og forsøger, med lidt for gode priser, at lokke danske forbrugere i fælden.

Kroner bliver til dollars
Netbutikken hedder fodboldstovlerdenmark.com og er, ifølge e-mærket, en fupbutik. Organisationen advarer nu de danske forbrugere.

Midt under et testkøb vi foretog, ændrede valutaen sig pludselig fra først at være i danske kroner til derefter at være i dollars. Derudover ændrede beløbet sig også, fortæller Lars Schmidt Larsen, direktør hos e-mærket, og fortsætter:

Netbutikker af denne type prøver ofte at lokke kunder i fælden med meget billige priser, og det virker som regel også efter hensigten. Vi vil dog på det kraftigste advare folk om at købe noget som helst fra netbutkkken, der på alle måder, opfylder kriterierne for en fupbutik, siger Lars Schmidt Larsen,

Udover meget billige og mistænksomt skæve priser, bærer siden præg af at være oversat af en maskine. Sproget er gennemgående ukorrekt og til tider helt uforståeligt. Fx står der på forsiden Fodboldstøvler Shop fokuseret på udviklingen af fodboldstøvler ved at finde og skabe en ret par støvler klamper miljø for sin customers. Derudover er der intet telefonnummer man kan træffe butikken på og der er heller ikke blevet svaret på de mails, e-mærket har sendt netbutikken.

Mange flere fupsider
Fodboldstovlerdenmark.com er langt fra den eneste fupbutik, der huserer blandt danske forbrugere. Også netbutikker som ostyler.com og danmarkmall.com er blandt de mange svindlere, som hvert år fanger e-mærkets opmærksomhed.

Selvom man hos e-mærket er klar over problemet, er det dog svært at sætte en stopper for.

Rent juridisk er det vanskeligt at gøre noget ved det, da bagmændene ofte befinder sig uden for EU's grænser. Det er også tilfældet i denne her sag med fodboldstovlerdenmark.com. Vi opfordrer dog altid til at forbrugere, der måtte være kommet i klemme på en af fupbutikkerne, tager fat i e-mærkets gratis Forbruger Hotline, hvor vi sidder klar til at hjælpe og vejlede, afslutter Lars Schmidt Larsen.


Lær at spotte en fupbutik

1. Produktnavne i web-adressen er ofte tegn på svindel. Vær derfor altid på vagt overfor adresser som: canada-goosejakke.com eller mulberrytaskeroutlet.info/
2. Mange fupbutikker er oversat af maskiner, og er derfor skrevet på meget dårlig dansk.
3. Skæve priser som f.eks. 244,67 kr. bør også få alarmklokkerne til at ringe. Et skævt tal som dette bærer præg af at have været en tur igennem en valutaomregner uden at blive afrundet efterfølgende.
4. Fupbutikker reklamerer ofte med mange forskellige betalingsmuligheder, men når du kommer ind på betalingssiden, er mulighederne ofte anderledes. Betal aldrig forud med bankoverførsel, check eller lignende.
5. Send butikken en mail eller prøv at ringe til dem. Virker deres mail-adresse ikke, får du svar på gebrokkent engelsk eller slet ikke, så er der som regel noget galt.
6. Lyder et tilbud for godt til at være sandt, er der stor sandsynlighed for, at det også er det. Så brug altid din sunde fornuft, inden du trykker på køb knappen.
Kilde: e-mærket den danske mærkningsordning for sikker nethandel

e-mærket er en uvildig og nonprofit organisation som arbejder for sikker nethandel. Bag e-mærket står Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, EU-lande, HK, EU, fodbold, dollar, danske krone, Forbrugerrådet, organisation, miljø, FDIH, banko,

torsdag den 7. marts 2013

Flere og flere køber vin pr abonnement

Vinkasser og vinabonnementer hitter overalt i Danmark, hvor travle erhvervsfolk og børnefamilier vælger turen til vinhandleren fra og i stedet vælger at få sendt nye og inspirerende vine direkte til deres adresse.

Danskerne er ved at udvikle sig til en nation af vinelskere men det til trods kæmper mange små vinhandlere for deres overlevelse, og vinentutiasterne overlades til supermarkedernes sortiment.

Det faktum har efterladt et hul på vinmarkedet, der tvinger de eventyrlystne og kræsne kunder til at gå nye veje. I stedet for månedlige besøg ved den lokale vinforhandler, får de nu en kasse med vin sendt til deres hjemadresse.
Vinkasserne, der sælges af flere online vinbutikker i mange forskellige udgaver, er en ubetinget succes. Og at salget foregår over nettet, giver kunderne en lang række fordele.

Først og fremmest er det blevet lettere at specialisere sig. Fordi netbutikkerne dækker et større geografisk område, har de mulighed for at specialisere sig i enkelte vindistrikter eller lande, og det øger kundernes mulighed for, at få fingrene i de vine, der ikke finder vej til supermarkedernes hylder.

Samtidig undgår netbutikkerne den dyre husleje, et erhvervslejemål på byens hovedgade koster, og dermed kan de holde priserne på vinen på et konkurrencedygtigt niveau.

Det handler om passion

Anders Hagstrøm er indehaver af vinbutikken Gallovini, der netop har lanceret fire nye vinkasser, der kan købes på måneds- eller kvartalsabonnement.

Og kunderne har taget godt imod Gallovinis nye vinkasser.
- Det er gået helt forrygende. Meget bedre end vi havde forventet, fortæller Anders Hagstrøm, der vurderer at det er fleksibiliteten og prisen, der har fået kunderne til at tegne abonnement på vinkasserne.

- Hos os kan kunderne vælge at få ekstra vine med i deres månedskasse, og de kan på få sekunder vælge en vinkasse fra. De er ikke bundet til noget, og det giver selvfølgelig tryghed. Samtidig tilbyder vi eksklusive vine til 25 til 30 procent under markedsprisen og det har selvfølgelig også betydning, fastslår Anders Hagstrøm.

Gallovini er netop en af de mere specialiserede vinbutikker. Gallovini forhandler nemlig udelukkende italienske vine, og hovedfokus er lagt på Toscana.

- Det skyldes helt enkelt, at jeg har en passion for italienske vine. Det er dem, der har min helt store interesse, og derfor er det også de smagsoplevelser, jeg selv får, når jeg besøger de italienske vingårde, jeg gerne vil dele med mine kunder, forklarer Anders Hagstrøm.

Læs mere her

tags: Danmark, fleksibilitet, supermarked, konkurrence, lejemål, husleje, Ford, vingår,

onsdag den 6. marts 2013

Erhvervskunder tager godt imod DBA som handelsplads på nettet for nye varer

DBA s strategiske satsning bliver mødt positivt hos erhvervskunderne, der melder om stigende omsætning og besøgstal.

For godt to måneder siden indtog DBA en ny rolle som handelsplads for erhvervsdrivende med nye varer under navnet dba Business. Selvom konceptet stadig er relativt nyt, har flere erhvervskunder allerede oplevet positiv effekt som annoncører.

Mere end 600 virksomheder har tilsluttet sig dba Business, der tæller virksomheder som Ilva, Telmore og Jysk og Biva blandt de nye annoncører.

Da vi hørte om dbaBusiness, så vi en mulighed for at hente omsætning til vores webshop i en relevant målgruppe fra DBA. Indtil videre har vi både hentet mere trafik og mere omsætning via dbaBusiness, fortæller Jannie Jakobsen, markedsføringsansvarlig hos Biva.

Det er imidlertid ikke kun større danske virksomheder, der har haft glæde af konceptet. Michael Malling, indehaver af webshoppen MBM Data, der handler med el-artikler på nettet, fortæller:

Vi var nysgerrige, for det er første gang, vi ser den form for erhvervsannoncering i Danmark. Lige nu undersøger vi effekten af tiltaget, men kan i hvert fald slå fast, at vores besøgstal er steget, siger Michael Malling.

Netop det faktum, at konceptet er nyt i Danmark er da også en af grundende til, at DBA så potentiale i konceptet:

Vi kunne se, at der var et hul og et behov i markedet. Der er endnu ikke nogen danske sites, der både tilbyder sig som en handelsplads for private brugere og en handelsplads for erhvervsdrivende og deres butikker, siger kommunikationschef hos DBA og eBay Danmark, Simon Karsø og fortsætter.

Som Danmarks største handelsplads på nettet med mange erhvervskunder er det oplagt, at vi også kigger på, hvordan vi kan være med til at understøtte deres forretninger, slutter Simon Karsø.

DBA forventer, at dba Business også bliver tilgængeligt fra mobilen inden for nærmeste fremtid











Læs mere her

tags: markedsføring, Danmark, bilen, omsætning, virksomhed, Biva, Ilva, kommunikation, strategi, Telmore,

Barfodssko giver fødderne friheden tilbage

Barfods-trenden fra USA er nu endelig kommet til Danmark. AP Marine er stolt af at kunne udbyde de revolutionære Leguano barfodssko, som er produceret af det tyske kvalitetsmærke Leguano.

Det er videnskabeligt bevist, at det er sundere at løbe barfodet, end det er at løbe i træningssko. De færreste mennesker går dog barfodet, især ikke i offentligheden. Det kan der nu laves om på. Ved brug af Leguano barfodsskoen får man følelsen af at gå barfodet, og musklerne i fødderne bliver stimuleret på en helt ny måde. Skoene fremmer desuden børns motorik og søger for, at voksne får en naturlig og sundere gang.

Leguano barfodsskoen består af to dele; en sål og en strømpe. Skoen er udviklet til løb i bare tæer, men kan anvendes til meget mere. Skoen kan f.eks. bruges som hjemmesko, til vandre- og gåture, både kort- og langdistance, til kontoret og til fitness. Skoen er især egnet til skibsbrug, da sålen er ekstrem skridsikker og ikke laver mærker i dækket.

Sålen er yderst slidstærk, og den tilpasser sig føddernes og musklernes bevægelser. Sålen er desuden robust og beskytter mod skarpe og spidse genstande. Strømpen er blød og smyger sig behageligt om foden. Leguano barfodsskoen har en varmeafledende effekt og holder foden varm - også ved minusgrader.

Skoen har en lang række fordele som bl.a.:

- Hurtigere gå-tempo og længere udholdenhed.
- Fodmassage igennem knopperne i sålen.
- Perfekt hold og tilpasning til foden.
- Bedre kropsholdning.
- Den naturlige gang genfindes.
- Alle fodens 26 knogler og muskler stimuleres.

Barfodskoen kan købes på www.apmarine.dk til børn fra 419 kr. og til voksne for 599 kr. Skoene findes i størrelserne XS (36-37), S (38-39), M (40-41), L (42-43), XL (44-45) og XXL (46-47).

Skoen fås i farverne sort, marine blå, rød, grå, orange, business- sort, hvid samt i pink og rød til børn.


Læs mere her

tags: USA, Danmark, videnskab, fitness, massage,

tirsdag den 5. marts 2013

Youshoe.dk vækster i Danmark

Den danske skobutik Youshoe har netop lanceret en ny og forbedret webshop. Webshoppen som er baseret på open source løsningen Prestashop har vist sig at være en god platform for skobutikkens webshop.

Omsætningen har været støt stigende lige siden Youshoe gik I luften med skobutikken online. Men en enorm tilgang af besøgende der leder efter billige sko til kvinder.

Virksomheden markedsfører sig primært i Danmark, men sælger alligevel til kunder I Norge, Sverige og Grønland. Med et nyt design på siden, der blev implementeret I februar måned, samtidig med muligheden for at handle via faktura har gjort at omsætningen er eksploderet.

De seneste 6 måneder har den jyske virksomhed fra Højslev oplevet en vækst på over 200 pct. i Danmark. Ifølge Rune Svenninggaard vidner det om, at virksomheden har foretaget nogle vigtige justeringer på shoppen.

Vi har absolut en fordel i at være små, nemlig den tætte kontakt med kunderne og vores udvalg er udelukkende baseret på sko til kvinder. Derudover kan ændringer i virksomhedens struktur ændre fra time til time. Vi har en filosofi om at man skal afgrænse sig og gøre det man gør 100%. Væksten vidner om at Youshoes koncept er rigtigt siger Direktør Rune Svenninggaard.

Planer om at blive størst i Danmark

Youshoe reinvestere hele resultatet for året før. Det har stor betydning for væksten og tempoet, for hvor hurtigt virksomheden vokser. Dette vil være tilgangen de kommende år og vil medvirke til, at sko butikken når ambitionen, om at blive førende i Danmark indenfor 5 år.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Norge, open source, Grønland, omsætning, virksomhed,

fredag den 1. marts 2013

Sælg dine brugte ting fra mobilen

DBA er klar med ny app til iPhone, der giver nye muligheder for at handle over mobilen.

DBA, Danmarks største handelsplads på nettet, har netop lanceret en app til iPhone, der gør det endnu nemmere at handle brugt. Med den nye app kan man i løbet af bare to minutter sætte en vare til salg direkte fra mobilen.

Danskerne har rigtig mange ting i gemmerne, som de ikke længere bruger, og derfor lige så godt kan sælge. Nu er det blevet endnu nemmere at sætte tingene til salg. Faktisk kan man sætte cyklen til salg direkte fra garagen, og så tager det ikke mere end to minutter, siger kommunikationschef for DBA og eBay Danmark, Simon Karsø.

Det er også muligt at oprette en annonce fra computeren og gøre den færdig fra mobilen, hvis man skal ud af døren. Omvendt kan man også oprette en annonce fra mobilen og færdiggøre den på computeren.

Flere og flere foretrækker mobilen, men der er stadig mange, som bruger computeren, når de handler på nettet. Derfor gælder det om at få det tekniske til at tale sammen, så det både er nemt og hurtigt at handle fra mobilen og fra computeren, fastslår Simon Karsø.

Den nye App byder også på en del andre funktioner. Vil man hellere købe varer, kan man foretage en hurtig eller detaljeret søgning og gemme resultatet. Det er også muligt at søge lokalt efter varer i nærområdet, og så kan man kommunikere med køber og sælger via sms, mail eller via spørgsmål og svar .

Den nye iPhone app kan hentes gratis i App store, og DBA forventer at have en version klar til android i næste måned.


Læs mere her

tags: Danmark, bilen, computer, iPhone, kommunikation,

Makeup webshop - Uden farlig kemi

Rawmakeup er en dansk eksklusiv makeup webshop, der satser på de økologiske, naturlige og mineralbaserede makeupmærker.

Butikken er grundlagt af den 25 årige filosofistuderende Cecilie Mossin, der ønskede at skabe et stilrent og overskueligt site, hvor kun de absolut bedste, rene og naturlige makeupprodukter var samlet ét sted.

Cecilie vil med Rawmakeup gerne bredt udbrede kendskabet til de sunde mærker og budskabet om hvor langt man er nået inden for udviklingen af naturlige og rene kosmetikprodukter.
Hun mener at kvaliteten af disse produkter er i dag på et lige så højt, hvis ikke endnu højere niveau, som kvaliteten af de konventionelle makeupmærker.

Youngblood, gloMinerals og Dr. Hauschka er blandt de mere kendte mærker hos Rawmakeup, men butikken har også et bredere, og i Danmark måske ukendt sortiment, såsom australske Nvey Eco og amerikanske Honeybee Gardens. Butikken fører alt lige fra prisvindende mascara, økologiske øjenskygger og sund øjenpleje til silkebløde foundations, naturlige neglelakker i utallige nuancer og forførende læbestifter.
Fælles for produkterne i butikken er, at de alle er fri for hormonforstyrende parabener og allergifremkaldende kunstige indholdsstoffer.

Det 100 % økologiske makeupmærke Nvey Eco anbefales og bruges af professionelle makeupartister verden over, og Youngbloods mineralbaserede makeupserie har allerede imponeret i utallige lande og bestemt også herhjemme i Danmark.

Rawmakeup er en glamourøs og let overskuelig butik. Den er enkelt delt op med direkte mulighed for at gå til de enkelte brands, eller i stedet browse i de inddelte hovedkategorier, øjne, læber, ansigt og negle.
Der er gjort et stort arbejde ud af farvegengivelserne på de enkelte produkter, så det er let at udvælge lige netop den farve og nuance man ønsker.

Mærker:
Youngblood, gloMinerals, Dr. Hauschka, Honeybee Gardens, Nvey Eco, Organiqs, Acquarella, Bio Sculpture, SpaRitual, Eco Tools, Sparitual, benecos, Burt's Bees og Mirenesse.

Læs mere her

tags: Danmark, kunst, studerende, økologi, allergi, parabener,