torsdag den 7. maj 2015
Første danske app med fuldt segmentereret push-teknologi
Iværksættervirksomheden Book en Stjerne med Mads Laudrup i spidsen introducerer nu den første app i Danmark, som kan segmentere på både tid, geografi, adfærd og brugerens behov.Book en Stjerne er en digital markedsplads for moderne fan-kommunikation, og portalen tilbyder bl.a. personlige videohilsener fra en lang række stjerner.
"Nu udvider vi med en app, der bygger på en helt ny teknologi", fortæller Mads Laudrup, der er bestyrelsesformand i Book en Stjerne. "Den er baseret på videoindhold, og med segmenterede push-beskeder når vi ud til brugerne lige dér, hvor det er mest relevant".
"Et eksempel fra min fodboldverden, hvor vi segmenterer efter geografi: Der er landskamp, og du er naturligvis i Parken. I lommen har du en smartphone med vores app. Midt under kampen får du en videobesked fra landsholdsbacken Lars Jacobsen, som opfordrer dig til at købe en videohilsen fra ham - fx som konfirmationsgave. Det er bare ét eksempel, og vi forventer os meget af det, app'en kan tilføre vores forretning", siger Mads Laudrup.
Danmark er bagefter
I store app-lande som USA og Storbritannien har man i flere år udnyttet muligheden for at sende meget målrettede beskeder, og der er al mulig grund til at komme i gang herhjemme, pointerer Peter Grumsen fra House of Code, der har udviklet den nye app:
"Mange danske virksomheder har lavet en app uden at have en strategi for det, og det er lidt spild af investeringen. En af de absolutte hovedstyrker ved en app er, at man kan udsende push-beskeder direkte til den enkelte bruger, uanset om app'en er åben eller ej. Udnytter man de teknologiske muligheder og segmenterer på den rigtige måde, så kan det blive en af virksomhedens allerstærkeste marketingaktiviteter".
Segmentér på kryds og tværs
Push-beskederne kan målrettes efter geografi, tid, adfærd og behov, og det betyder fx, at folk med app'en i lommen kan modtage en videohilsen fra Jøden, hvis han giver koncert indenfor 300 meter af, hvor man befinder sig. Eller at en bruger får en videobesked fra Martin Brygmann, tredje gang han besøger skuespillerens profil i Book en Stjerne-app'en. Her takker Brygmann for interessen og fortæller om alle mulighederne for at købe en sjov hilsen fra ham.
"Nu er teknologien her, og det undrer mig ikke, at det er iværksættere, der som de første har set ideen herhjemme", fortsætter Peter Grumsen. "Men mange virksomheder kan få et øget salg ud af deres nuværende app. Tænk for eksempel, hvis en detailkæde kunne udsende tilbud på de helt rigtige varer til den helt rigtige målgruppe på det helt rigtige tidspunkt og sted".
Om Book En Stjerne
Book En Stjerne er en iværksættervirksomhed som tilbyder at få en personlig videohilsen eller en event hjem i stuen. Ca. 100 stjerner er foreløbig på listen - fx Uffe Holm, Claus Elming, Silas Holst og Jeanette Ottesen.
Se mere på www.bookenstjerne.dk og i den nylancerede app. Hent den i App Store, i Google Play eller via SMS: Send bookenstjerne til 1919.
Om House of Code
House of Code er startet på baggrund af to iværksætteres drøm om at skabe the next big thing. House of Codes' spidskompetencer er app-udvikling, hvor de har været med på markedet, siden den første smartphone blev lanceret af Apple tilbage i 2007.
Læs mere her
tags: USA, Danmark, Storbritannien, bestyrelsesformand, Claus Elming, portal, Google, Parken, skuespiller, landskamp, fodbold, virksomhed, 2007, koncert, teknologi, kommunikation, strategi, iværksættervirksomhed, markedsplads,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar