Med salg af status symboler i form af eksklusive håndhuggede italienske marmorkuber sættes der fokus på vores jagt på social status. Vores online butik åbner onsdag d.2 Juli kl.9. JAGTEN PÅ SOCIAL STATUS
'Social status' er et begreb, der anvendes til at beskrive den position som en person har i en gruppe eller i samfundet generelt. Social status kan opnås på mange måder afhængigt af, hvilke sociale grupper man færdes i. 'Status søgning' er et globalt fænomen der går på tværs af nationalitet, alder, race og køn og handler om at stræbe efter noget, der kan forbedre vores sociale status, og følelse af værdi i de sociale grupperinger vi indgår i. Det kan være både være igennem fysiske ting, såvel som præstationer, udseende eller færdigheder. Jagten på social status har den indbyggede præmis at jo mere man får/taber, jo mere/mindre vil man føle sig accepteret og værdsat i ens social gruppe(r).
Vi tilhører flere sociale grupper i vores liv afhængigt af vores sociale berørings flader i form af f.eks. jobs, forældreskab, motion, musik smag, familie baggrund, nationalitet, politiske synspunkter, spirituelle praksis og hobbyer. Inden for disse grupper kan der opstå en adfærd med at sammenligne os med og ofte konkurrere med hinanden for at få accept, validering og popularitet i gruppen. En adfærd, som skaber hierarkier og antænder vores jagt på social status point og statussymboler.
STATUS SYMBOLER ER MEGET MERE END PENGE OG FYSISKE TING
Jagten på social status indebærer selviscenesættelse og indsamling af statussymboler, som både får os til at føle os som en del af gruppen' og på samme tid for os til at føle os unikke og attraktive. Begrebet status symbol kan ofte omtales snævert som at have noget at gøre med penge eller fysiske genstande og ejendom. Men begrebet er meget mere omfattende og komplekst end som så. Et status symbol kan så at sige være hvad som helst- så længe det anses som attraktivt og misundelses værdigt af andre.
Det kan eksempelvis, afhængigt af hvilke social grupper vi tilhører, være vores rigdom. Job. Indkøb. Familie. Kæreste. Krop. Børn. Rejser. Viden. Travlhed. Bogsamling. Tøj. Tatoveringer. Forældre. Boligområde.Hus. Indretning. Spirituelle praksis. Tilhængere på sociale medier. Netværk. Venner. Mængde af venner. Biler. Kompetencer. Intellekt. Eller vores CV. De fleste statussymboler øger status på tværs af alle sociale grupper, men nogle kan også føre til fald i status i andre grupper.
I denne internet-alder er jagten på social status via forskellige former for selviscenesættelse i hastig udvikling, og flere og flere får nu mulighed for at vinde tilhængere og sociale status point via deres valgte form for selviscenesættelse.
JAGTEN PÅ SOCIAL STATUS HAR STORE MENNESKELIGE OMKOSTNINGER
Den primære konsekvens af status jagten er at den skaber afstand imellem mennesker. Vi vænner os til den konstante sammenlignings kamp der resulterer i den hierarkiske 'bedre end/mindre end' adfærd. Vi vænner os til at blive anderkendt og værdsat for hvad vi kan, hvordan vi ser ud og hvad vi præsterer. Vi kan vænne os til at forveksle anerkendelse for kærlighed. Resultaterne kan være følelser af tomhed, ensomhed, rastløshed og depression. Stress, depressioner, afhængigheder og spiseforstyrrelser er højaktuelle problemstillinger i dagens verden. Symptomerne ses allertydeligst eksponeret og karikeret hos celebrities med høj social status der ender i depressioner og diverse misbrug. Men vi tror på at status jagten ligger som en væsentlig underliggende katalysator faktor for disse problemer hos mange 'almindelige' mennesker.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er noget galt med at have smukke ting, en god fysik, ambitioner, og at opnå fine resultater. Men når disse ting begynder at distancere os fra hinanden i stedet for at bringe os tættere sammen og bliver vores kilder til selvværd og erstatninger for kærlighed og nærhed - så er det at de røde lamper begynder at blinke.
Det er en udfordring at give slip i status jagten. Selv bevidstheden og hensigten om ikke at søge status kan blive en handling for at søge status. Men et første skridt er at erkende det og begynde at tale om det. At afsløre os selv, dele vores erfaringer og grine af det.
HVORFOR SÆLGER VI STATUS SYMBOLER
For at skabe fokus på og bevidstgørelse omkring det globale fænomen 'status seeking' har vi designet og produceret nogle æstetiske Status symboler i form af lækre håndhuggede italienske marmor kuber. De fås indgraveret med teksten 'Status symbol' på 8 forskellige sprog. På engelsk, fransk, spansk, russisk, japansk, kinesisk, hollandsk og islandsk. Målet er på en elegant og nedtonet måde at bringe fokus på og dialog omkring status jagt adfærden hos køberen og dennes omgivelser.Et Status symbol måler 10x10x10cm og koster 75 Euro. The Status project er skabt af det danske designfirma Flowmarket ApS.
Læs mere her
tags: internet, politi, OL, penge, Intel, sprog, LG, depression,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar