Tre klik og mere trygt end Dankortet. Swipp er rigtig bank på mobilen i en rivende udvikling.
Bankernes fælles løsning til nem og sikker overførsel af penge fungerer nu hos over 50 af landets banker og får ugentligt tusindvis af nye brugere. Løsningen, hvor man med kun tre klik på 15 sekunder kan overføre penge til venner, familie eller andre er faktisk mere trygt end Dankortet.
- Forbrugerne tænker nok ikke over det, men det er faktisk bankerne, som har ansvaret for andres misbrug af denne løsning, så det er en meget tryg løsning for forbrugerne. Det er lige så godt som netbank, bare hurtigere og mere bekvemt, siger Lars Mathiesen, IT-direktør i Nykredit.
Eneste undtagelser er ved svig eller hvis man undlader at spærre sin swipp, når man f.eks. opdager at man har mistet sin mobil.
Når det er så sikkert, skyldes det, at man lige skal bekræfte sin betaling med sin mobilbankkode, men så går overførslen også direkte mellem bankerne. Det skaber sikkerheden.
Det eneste man skal kende er mobilnummeret på modtageren. Modtageren skal bare være tilmeldt swipp og have en dansk bankkonto.
Større beløb
I den første periode har det vist sig, at kunderne for det meste overfører mellem 50 kr. og 500 kr., men en del har brug for større beløb, og derfor udvides beløbsgrænsen ultimo august fra 1.500 kr. til 3.000 kr. pr. døgn. Den enkelte forbruger kan dog selv sætte en lavere grænse og kan i øvrigt også sætte en grænse for det månedlige beløb.
Swipp bliver hele tiden forbedret og vil i takt med sin succes blive udvidet med nye muligheder.
- Der er ingen tvivl om, at når vi om kort tid har hovedparten af bankerne herhjemme med i ordningen, så åbner det for mange nye muligheder, siger Lars Mathiesen og tager succesen som udtryk for, at danskerne for alvor har taget mobilbetaling til sig.
Læs mere her
tags: IT-direktør, direktør, bilen, bankkonto, Nykredit, penge,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar