torsdag den 11. juli 2013

Hungry.dk lancerer mobilapps med succes

Den fremadstormende start-up Hungry.dk har netop lanceret mobile Apps til iPhone og Android, og kan efter blot et døgn kalde lanceringen for en stor succes.

Apps blev frigivet til download den 9. juli, og blander sig allerede i toppen af App Store, med en 2. plads på hitlisten over de mest downloadede apps i Mad & Drikke kategorien. Dette gør Hungry appen til den mest populære takeaway app i Danmark lige nu.

"Vi har fra start ønsket at levere en fantastisk oplevelse, når man vil bestille takeaway på mobilen. Med lanceringen af de nye gratis apps, og den modtagelse de har fået indtil nu, så er vi sikre på at det er lykkedes", udtaler Rune Risom, adm. direktør i Hungry.

En verden af take away i lommen
De nye mobilapps har til formål at gøre det nemt og hurtigt at bestille mad hos Hungry.dk's hundredevis af tilknyttede restauranter. Det inkluderer blandt andet muligheden for hurtig genbestilling, automatisk adresseopslag, samt at gemme favoritrestauranter og madtyper.

"Vores apps er proppet med funktioner som har til formål at gøre det nemt og smart at bestille fra mobilen. En af mine personlige favoritter er muligheden for at se hvad andre i mit område har bestilt for nyligt. Det er en rigtig god måde at få inspiration til at prøve noget nyt, eller genopdage gamle favoritter", siger Rune Risom.

Hungry.dk åbnede d. 5. marts 2013, og samarbejder nu med over 400 udbringningsrestauranter på landsplan. Hungry tilbyder en unik bonusordning, hvor brugeren optjener gratis bonusmåltider fra sine lokale restauranter. Virksomheden er stiftet af erfarne kræfter fra online og takeaway-branchen, med Morten Larsen, tidl. Just Eat Danmark direktør i spidsen for ejerkredsen.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, restaurant, bilen, downloade, 2013, Android, storm, hitliste, iPhone,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar