Flere og flere danskere handler på nettet, men det kan være svært at gennemskue, hvilke rettigheder man har som forbruger, når man køber varer på tværs af grænserne.
Derfor skal et nyt forbrugerrettighedsdirektiv fra EU sikre tidssvarende og udbyggede regler om forbrugerens retsstilling med fokus på de aftaler, der indgås uden for den erhvervsdrivendes forretningssted og ved fjernsalg, f.eks. internethandel. Forbrugeren skal føle sig sikker, når der handles på internettet, også på tværs af grænserne i EU. De nye regler betyder udbyggede og klare krav til, hvilke oplysninger en forbruger skal have, inden en aftale indgås, og mere præcise regler om fortrydelsesret, herunder fristen for at gøre brug af fortrydelsesretten.
Sideløbende skal ensartede regler være med til at give erhvervsdrivende et større incitament til at tilbyde handel på tværs af EU s grænser.
En arbejdsgruppe med forbrugerombudsmand Henrik Saugmandsgaard Øe som formand har set nærmere på, hvordan forbrugerrettighedsdirektivet bør gennemføres i Danmark. I dag har arbejdsgruppen afleveret sin betænkning til justitsministeren.
Justitsminister Morten Bødskov udtaler:
Det er vigtigt at sikre høj forbrugerbeskyttelse og samtidig skabe bedre vilkår for handel på tværs af grænserne, så samhandlen kan ske så let som muligt. Og der skal tages hensyn til begge dele, når vi til efteråret skal implementere forbrugerrettighedsdirektivet.
Det betyder meget for mig, at vi sikrer en god balance og finder en løsning, som har bred opbakning. Det tror jeg, at vi har et rigtig godt grundlag for med den betænkning, som jeg har modtaget i dag.
Betænkningen indeholder udover en gennemgang af direktivets baggrund en redegørelse for arbejdsgruppens overvejelser omkring gennemførelsen af direktivet i dansk ret. Derudover indeholder den arbejdsgruppens udkast til en ny forbrugeraftalelov.
Betænkningen vil nu blive sendt i høring, og der forventes fremsat lovforslag i efteråret 2013.
Baggrund
Justitsministeriet nedsatte i marts 2012 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at overveje, hvordan forbrugerrettighedsdirektivet bør gennemføres i dansk ret. Arbejdsgruppen er blevet anmodet om at udarbejde et lovudkast med bemærkninger.
Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning:
Formand (forbrugerombudsmand Henrik Saugmandsgaard Øe), et medlem fra universiteterne samt ni øvrige medlemmer udpeget efter indstilling fra henholdsvis Dommerforeningen, Advokatrådet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forbrugerrådet, Håndværksrådet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Justitsministeriet.
Formålet med forbrugerrettighedsdirektivet er at fremme den grænseoverskridende handel og opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Med direktivet foretages en harmonisering af visse aspekter af medlemsstaternes regulering af forbrugeraftaler. Særligt fokuserer direktivet på kravene til de oplysninger, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren forud for aftaleindgåelsen, og på forbrugerens ret til at fortryde en indgået aftale.
Hovedområdet for direktivet er fjernsalgsaftaler og aftaler, som indgås uden for den erhvervsdrivendes forretningssted. Direktivet afløser på disse punkter to direktiver om henholdsvis fjernsalg og aftaler uden for fast forretningssted. Begge direktiver er i det væsentlige gennemført i forbrugeraftaleloven.
Som noget nyt indeholder forbrugerrettighedsdirektivet en række oplysningskrav, der skal opfyldes af den erhvervsdrivende i andre forbrugeraftaler end fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted. Endvidere indeholder direktivets som noget nyt bl.a. bestemmelser om levering og risikoens overgang i forbrugeraftaler om køb af en vare.
Forbrugerrettighedsdirektivet er som udgangspunkt et totalharmoniseringsdirektiv. Medlemsstaterne må derfor ikke opretholde eller indføre bestemmelser i national ret, der fraviger dem, der er fastsat i direktivet. Medlemsstaterne kan således som udgangspunkt hverken fastsætte strengere eller lempeligere bestemmelser for at sikre et andet forbrugerbeskyttelsesniveau, ligesom sådanne eksisterende bestemmelser i national lovgivning ikke kan opretholdes. På enkelte områder giver direktivet dog medlemsstaterne mulighed for at foretage visse reguleringsmæssige valg.
Direktivet skal være gennemført i national lovgivning inden den 13. december 2013. Direktivets bestemmelser finder anvendelse på aftaler indgået efter den 13. juni 2014.
Arbejdsgruppen foreslår dels, at der udformes en ny forbrugeraftalelov, dels at der foretages ændringer af enkelte bestemmelser i købelovens kapitel om forbrugerkøb.
Af lovudkastets væsentligste elementer, herunder på de områder, hvor lovudkastet indebærer ændringer af gældende dansk ret, kan nævnes:
Udvidelse af den erhvervsdrivendes oplysningspligt på en række punkter, herunder navnlig for så vidt angår aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted. Bl.a. oplysninger om den erhvervsdrivende, om tidsubestemte aftaler eller abonnementsaftaler, om udgifterne til tilbagelevering af varerne i tilfælde af fortrydelse, samt om forbrugerens pligt til at betale den erhvervsdrivende for rimelige omkostninger i tilfælde, hvor forbrugeren har gjort sin fortrydelsesret gældende efter at have anmodet den erhvervsdrivende om at påbegynde udførelsen af tjenesteydelsen mv. inden fortrydelsesfristens udløb.
Fastlæggelse af at den erhvervsdrivendes oplysningspligt i videre omfang end efter de gældende regler skal opfyldes før aftalens indgåelse.
Ensretning af bestemmelserne om oplysningskrav for på den ene side aftaler indgået ved fjernsalg eller uden for den erhvervsdrivendes forretningssted og på den anden side andre aftaler.
Justeringer af de gældende regler om forbrugerens fortrydelsesret bl.a. i relation til fastlæggelsen af fortrydelsesfristens begyndelsestidspunkt ved aftaler om køb af varer, fastlæggelse af en (generel) absolut frist for, hvor længe fortrydelsesretten kan gøres gældende, fastlæggelse af hvornår fristen regnes fra, når den erhvervsdrivende ikke har oplyst forbrugeren om fortrydelsesretten og justering af reglerne vedrørende forbrugerens udnyttelse af fortrydelsesretten.
Ændring af reglerne vedrørende den erhvervsdrivendes tilbagebetaling af købesummen ved forbrugerens udnyttelse af fortrydelsesretten. Som udgangspunkt skal tilbagebetaling ske uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor den erhvervsdrivende modtager meddelelse om forbrugerens beslutning om at udøve fortrydelsesretten (mod i dag 30 dage). Videre adgang for forbrugeren til at fortryde. Forbrugeren vil også kunne benytte sig af fortrydelsesretten i tilfælde, hvor varen ikke kan tilbageleveres til den erhvervsdrivende i væsentlig samme stand og mængde, hvori den var, da forbrugeren fik den i hænde. I sådanne tilfælde vil forbrugeren hæfte for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes en anden håndtering af varerne, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.
Justering af købelovens bestemmelser om levering og risikoens overgang i forbrugerkøb, herunder en forpligtelse for den erhvervsdrivende til medmindre parterne har aftalt andet at levere uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter aftalens indgåelse. Endvidere indebærer lovudkastet visse ændringer af forbrugerens ret til at hæve købet i tilfælde af forsinkelse. Der foreslås parallelle regler i forbrugeraftaleloven for så vidt angår ikkefinansielle tjenesteydelser.
Ophævelse af den gældende bestemmelse i forbrugeraftalelovens § 20, stk. 2, hvorefter den erhvervsdrivende trods levering bærer risikoen for varens hændelige beskadigelse eller forringelse i tilfælde, hvor forbrugeren gør brug af sin fortrydelsesret.
Bødesanktion ved manglende oplysning om eksistensen af en eventuel fortrydelsesret samt overtrædelse af forbuddet mod uanmodede personlige og telefoniske henvendelser og manglende overholdelse af pligten til i en standardformular vedrørende en løbende aftale at give oplysning om opsigelsesvarsel og opsigelsestidspunkt. I modsætning til hvad der gælder efter forbrugeraftaleloven i dag, stilles der dog ikke krav om, at der er tale om grov eller gentagen overtrædelse.
Fastlæggelsen af de civilretlige konsekvenser ved den erhvervsdrivendes manglende overholdelse af de foreslåede bestemmelser om oplysningspligt, herunder forlængelse af den periode, hvori fortrydelsesretten i så fald kan udøves, fra 3 til 12 måneder.
Krav om, at oplysninger, som den erhvervsdrivende efter lovudkastet har pligt til at meddele forbrugeren, skal afgives på dansk, hvis den erhvervsdrivende har markedsført den pågældende vare eller tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.
Herudover indeholder lovudkastet et forslag til præcisering af reglerne om uanmodede telefoniske henvendelser og opsigelsesvarsel i forbrugeraftaler.
Læs mere her
tags: Danmark, internet, retten, Justitsminister, 2013, EU, Advokat, lovgivning, december, Dansk Industri, 2012, Justitsministeriet, ombudsmand, omkostninger, Forbrugerrådet, sprog, forbrugerombudsmand, 2014,
