Tak til transportministeren og partierne bag postforliget for, at det endelig lykkedes at få en aftale i hus.
Der er både godt og skidt i aftalen.
Det er et forlig, der nok sikrer udbringning af post i hele Danmark, men samtidig vil det også sikre Post Danmarks monopolstilling. FDIH tvivler stærkt på, at det vil fremme liberaliseringen af postmarkedet, skabe en større mangfoldighed af tilbud fra flere udbydere og dermed forskellige priser.
Blandt de gode initiativer i aftalen er forslaget om at sikre lavere porto for pakker uden omdeling fx til automaten Døgnposten. Det kan fremme brugen af alternative afhentningssteder, hvilket giver e-handelskunder større fleksibilitet omkring tidspunkt for afhentning.
FDIH ønskede en aftale om udbringning af breve, der sikrer, at der sker en klar adskillelse af økonomien mellem befordringspligten for breve og alle andre aktiviteter i Post Danmark. Desværre er småpakker fortsat med i betegnelsen breve. E-handel i Danmark generer et meget stort antal småpakker, der i forligets tekst breve m.v. op til 2 kg , bliver taget med i brevbunken fx under betegnelsen Maxi-brev eller Stor-brev.
FDIH har for nyligt i et brev opfordret transportminister Hans Christian Schmidt til at sikre en klar skelnen mellem breve og andre postprodukter i aftalen om befordringspligt.
Altså breve for sig og småpakker for sig. Nu risikerer vi en helt uigennemskuelig sammenblanding af omkostninger på de forskellige produkter, hvilket gør det umuligt at fastslå den rigtige pris på porto. Det ødelægger muligheden for, at andre udbydere kan få en fornuftig forretning ud af at etablere sig på markedet, siger kommunikationschef Henrik Theil, fra FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel.
Nethandlen har i flere år skævet misundeligt til Sverige og Tyskland, der begge er længere fremme med liberaliseringen. Det giver mere effektiv udbringning i en grad, så det er billigere at sende fx et Maxi-brev på 500 gram fra Tyskland til Slagelse, end det er at sende et tilsvarende Maxi-brev fra Aalborg til Slagelse.
Vi havde håbet på liberale vilkår, der havde givet samme prisniveau som i Sverige og Tyskland. Vi håber nu på, at der i høringsfasen, hvor aftalen omsættes til lovtekst, er lydhørhed over for vores ønsker om at sikre et reelt liberalt og mangfoldigt postmarked.
Yderligere oplysninger kommunikationschef Henrik Theil, mobil 2096 5667
Læs mere her
tags: Danmark, Sverige, Tyskland, økonomi, transportminister, Aalborg, Slagelse, fleksibilitet, omkostninger, kommunikation, e-handel, FDIH,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar