onsdag den 25. juli 2012

Bestsellerforfatter hitter med ny boghandel

Bestsellerforfatteren Josefine Ottesen fra Svendborg er kommet godt fra start med sit kærlighedsprojekt en netboghandel med antikvariske bøger på www.josefineo.dk

Et fund af en ægte designbibel fra et fransk modehus anno 1935, en guide til ugifte kvinder fra 1940erne, sociologi, rejselitteratur, erotika, strikkebøger, digte, sjældne oversættelser og slidte dameblade fra dengang mormor var ung. Samlet i et og samme hyggelige boghus.
- Vi elsker bare bøger, siger Josefine Ottesen om sit stemningsfulde slogan. Vi er Josefine Ottesen og niecen, Anne Mendelsohn, København, der står for den daglige ledelse.

- Vi har pt. 1200-1500 rigtig gode titler og vi har fået en meget god modtagelse. Bøgerne er håndplukkede, mange signerede og de fleste får en lille kommentar med på vejen fra de to bogelskende kvinder.
- Jeg giver min store kærlighed til bøgerne videre. De penge, jeg har tjent på mine egne bøger, geninvesterer jeg til glæde for alle os, der elsker at læse, siger Josefine Ottesen, der også har tænkt på mændene med et herreværelse, hvor der er fyldt op med bøger om jagt, fiskeri, Bond, biler og store motorcykler.

Vigtige detaljer som f.eks. nyhedsbreve, tip og idéer, chatfunktion på blog og Facebookside gør netboghandlen til en rar oplevelse - til forskel fra den lidt fortabte følelse, Josefine Ottesen selv kan få, når hun træder ind i støvede real life -antikvariater. Hyggefølelsen går igen på hjemmesiden, hvor man træder ind i dukkehuset i flere etager, hvor genrerne har fået hver rum. Det er logisk og indbydende at klikke sig rundt og få input til nye, skønne boggaver, og på ganske kort tid er boghandlen da også blevet et rigtig godt bud på netshopping for kræsne bogelskere.

Læs mere her

tags: Bond, København, Facebook, penge, Svendborg, forfatter, boghandel, Bestseller,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar