I overensstemmelse med e-mærkets procedurer for suspension og fratagelse har øreauktionen Adstofte.com fået frataget e-mærket på grund af en utilstrækkelig redegørelse for kritik fremsat i medierne.
Adstofte.com er i flere medier blevet beskyldt for at snyde med deres øreauktioner. I overensstemmelse med e-mærkets procedure for suspension og fratagelse er Adstofte.com blevet bedt om at fremsende en redegørelse for kritikken.
SAGENS FORLØB
Dagen efter kritikken blev kendt kontaktede e-mærket Adstofte.com, som blev bedt om at fremsende en redegørelse for kritikken og ikke mindst en redegørelse for, hvordan virksomheden fremover ville sikre, at en lignende situation ikke kunne opstå.
Vi fik redegørelsen inden for den fastsatte frist på 3 hverdage, men finder ikke, at den i tilstrækkelig grad redegør for de væsentligste kritikpunkter fremsat i DR s Kontant og i flere andre medier, samt for hvordan Adstofte.com fremover vil sikre, at forbrugerne kan benytte sitet i tiltro til e-mærkets værdier derfor fratager vi Adstofte.com s e-mærke siger e-mærkets direktør Lars Schmidt Larsen.
Adstofte.com blev frataget e-mærket den 13. oktober 2011, og Adstofte.com har derfor ikke længere ret til at bruge e-mærket på www.adstofte.com. På trods af dette figurerer e-mærkets logo stadig på sitet. e-mærket opfordrer derfor forbrugerne til ikke at handle på www.adstofte.com i tro om, at netbutikken er e-mærket. Adstofte.com bruger e-mærket uretmæssig, hvilket sanktioneres med dagbøder på 1.000 Kr. i henhold til e-mærkets retningslinjer.
DIN MENING ER VIGTIG
e-mærket kontrollerer løbende de e-mærkede netbutikker i forhold til lovgivningen og e-mærkets retningslinjer for en sikker handel. e-mærket er ikke et engangsstempel, men et aktivt mærke, der også lytter til dig som forbruger. Derfor reagerer e-mærket og tager stilling til en sag, når der rejses kritik af en e-mærket butik.
E-MÆRKETS FORBRUGER HOTLINE
Hvis du som forbruger har handlet i en e-mærket butik og ikke mener, at tingene er gjort helt efter bogen, så kan du kontakte e-mærkets Forbruger Hotline på tlf: 44 85 85 90 (hverdage ml. 9-15). Så går e-mærkets jurister straks i gang med at arbejde på en løsning, der er tilfredsstillende for alle parter.
OM E-MÆRKET
e-mærket er den danske mærkningsordning for sikker nethandel. Følgende organisationer står bag e-mærket: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.
Læs mere her
tags: 2011, direktør, HK, lovgivning, virksomhed, Forbrugerrådet, organisation, FDIH, GTI,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar