tirsdag den 22. maj 2012

Weekenden satte takeaway-rekord

Den første weekend i december er netop overstået, og dermed har de fleste danskere også startet årets indkøb af julegaver. Om det er derfor, at mange har valgt at lade gryder være gryder og bestille maden udefra eller om det bare er på grund af det behagelige og nemme ved at få maden leveret, er tvivlsomt, men ifølge Just-Eat har vi netop overstået en vaskeægte rekordweekend.

- Vi oplever hele tiden fremgang, men alligevel er vi overraskede over, hvor mange måltider, der blev bestilt hos her i weekenden, siger Mads Eriksen, der er direktør for Just-Eat.dk.

Aftensmaden skal klares let
I alt bestilte danskerne 120.000 måltider i løbet af fredag den 2. december til og med søndag den 4. december, og det tal har aldrig været højere set over en enkelt weekend. Traditionelt set plejer søndagen altid at være ugens bedste dag, men i denne weekend var lørdagen tæt på at være den største dag.

- Der er mange, der er startet på julehandelen, og jeg tror, det har sat sit præg på vores lørdag. Når man har været nede i gågaden eller ude i et storcenter hele eftermiddagen for at handle julegaver, så er der mange, der vælger den nemme løsning, når aftensmaden skal på bordet om aftenen, siger Mads Eriksen, der også har en anden forklaring på rekorden.

- Vi udvider løbende variationen i vores menukort ved at lave aftaler med nye restauranter, og vi kan mærke, at vi generelt mærker fremgang, fordi der er mere at vælge imellem på Just-Eat. Dermed får variationen i udvalget af mad vores brugere til at komme hurtigere igen, siger Mads Eriksen.

Kontakt for yderligere citater, statistikker eller andet: Casper Vestereng, 2670 3206.

Om Just-Eat
Just-Eat så dagens lys i Danmark i 2001. Hovedkontoret for Just-Eat gruppen ligger nu i London, og i alt opererer Just-Eat i 16 lande over hele verden. Bare i Danmark leverer Just-Eat i gennemsnit 25.000 måltider hver eneste dag, og du finder mere end 1600 danske restauranter, som leverer deres mad gennem Just-Eat. I Danmark har Just-Eat kontorer i henholdsvis Århus og Gentofte og beskæftiger mere end 130 medarbejdere. Målet for 2012 er, at Just-Eat.dk vækster med 20 procent.



Læs mere her

tags: Danmark, direktør, restaurant, Århus, 2001, december, London, julegave, 2012,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar