mandag den 21. maj 2012

SAXO.com Danmarks bedste webshop

SAXO.com tjekker ind blandt danskernes foretrukne webshops i en ny undersøgelse.

Det skyldes især SAXO s intuitive brugerflade, de sociale funktioner og digital nytænkning.

Den danske netboghandel SAXO.com er netop blevet udråbt som Danmarks suveræne digitale frontløber. Det sker i den nye Webshop Excellence 2011 undersøgelse foretaget af analysebureauet Dwarf.

I undersøgelsen har 2.301 danskere udpeget deres foretrukne webshops. Blandt internationale webshop-giganter som Amazon, H&M, CDon.com og Elgiganten.dk får SAXO.com en solid placering på listens Top 5. SAXO har dermed brugernes ord for, at være den mest populære danske webshop.

Her er brugernes foretrukne webshops ifølge Dwarf:

1. Amazon.co.uk (USA)
2. CDon.com (Sverige)
3. HM.com (Sverige)
4. Elgiganten.dk (Norge)
5. SAXO.com (Danmark)

SAXO s nærmeste konkurrenter befinder sig langt nede på listen, hvor den svenske onlineboghandel Adlibris får en 24. plads, og Gyldendals g.dk ligger nummer 52.

Bogentusiasten er i centrum
Hos SAXO mener man, at den flotte placering i brugernes bevidsthed skyldes flere forskellige ting. For eksempel er bogentusiasten og hendes oplevelser altid i centrum i forretningen. På SAXO s hjemmeside bliver læseoplevelsen understøttet af brugernes bogdiskussioner og anmeldelser. Og det er ikke kun på SAXO.com, der diskuteres bøger: 25.000 følger SAXO på Facebook, hvor bogfans diskuterer bøger, skriver anmeldelser, deltager i konkurrencer og deler bogtips med hinanden.

For ifølge SAXO s direktør er bogoplevelsen ikke kun noget, der behøver at finde sted i læserens eget selskab med den ro og fordybelse, der følger med bogen: Det sociale er også vigtigt man kan mærke, at der er liv hos os, og det giver læserne lyst til at møde andre bog-interesserede og få inspiration til gode læseoplevelser fra andre ligesindede, siger Jørgen Balle Olesen.

SAXO s web-TV viser interviews med forfattere, sender reportager fra bogmesser og tilbyder instruktionsvideoer, der viser, hvordan kunderne kan købe bøger på hjemmesiden. Kunderne bliver også inviteret til at komme med gode idéer og forslag til forbedringer af boghandlen via det såkaldte Idélab.

SAXO har desuden gjort det muligt for håbefulde forfattere at tilmelde sig SAXO s forfatterskole og udgive egne bøger i SAXO s selvudgiverunivers.

Boghandlerbaggrund giver nødvendig viden om bøger og service
SAXO har aner tilbage fra 1961 som en familiedrevet boghandel på Østerbro i København. De første digitale skridt blev taget som e-boghandel i 2001.

Siden da har forretningen gennemlevet en større forandring, men det er ifølge adm. direktør Jørgen Balle Olesen stadig den stærke praktiske erfaring og viden om bogkunderne og god kundeservice, der adskiller SAXO fra konkurrenterne. Vi kommer fra en fysisk boghandlerkultur og har en indgående viden om vores bogkunders behov, og vi ved, hvad god og gedigen kundeservice indebærer, siger han.


Fokus på fremtiden: Bøgerne bliver digitale og mobile
Samtidig er der også stærkt fokus på fremtiden. Læserne begynder at læse på nye platforme og bærbare enheder som e-readers, tablets og smartphones. SAXO er således Danmarks største leverandør af e-bøger og lydbøger, og den digitale udvikling går stærkt. Derfor har SAXO netop introduceret en mobil hjemmeside, hvor kunderne kan købe bøger direkte fra mobiltelefonen - så nu kan bogindkøbet også finde sted på farten. Allerede i 2012 forventer SAXO et salg af digitale produkter på et to-cifret million-beløb.



Læs mere her

tags: USA, Danmark, 2011, Sverige, Norge, København, direktør, interview, Facebook, 2001, Elgiganten, 2012, Gyldendal, Østerbro, konkurrence, SAXO.com, forfatter, boghandel,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar