Ny mobil tilbudstjeneste har set dagens lys. eBay Danmark står bag konceptet, der skal give danskerne nye muligheder for daglige her og nu-tilbud.
eBay Danmark har netop lanceret en helt ny service i Danmark. Konceptet hedder MyDealNow og er en mobil tilbudstjeneste til danskere på jagt efter et godt her og nu-tilbud.
Ideen bag MyDealNow er, at danskerne på deres iPhone modtager tilbud på varer og serviceydelser i det nærområde, de befinder sig i. Fx et sushi-tilbud til halv pris på en restaurant, som de netop passerer forbi eller teaterbilletter til aftens forestilling med stor rabat.
Konceptet er helt unikt i Danmark, og eBay ser meget optimistiske på fremtiden.
Køb af varer over mobiltelefonen er relativt nyt, og nu kan eBay altså som de første lancere den første tjeneste for danskerne. Vi er overbevidste om, at konceptet passer godt til danskerne, der traditionelt set bruger deres mobil til rigtig mange ting, lyder det fra Jesper Hart-Hansen fra eBay Danmark.
I opstartsfasen sætter eBay de fleste kræfter ind i Storkøbenhavn, men planen er at rulle konceptet ud til alle smartphones og til resten af landet i løbet af 2012.
Vi forventer, at konceptet vil finde fodfæste i Danmark i løbet af 2012, og hvis planerne holder, vil vi desuden eksportere konceptet til andre dele af eBay i resten af verden, fortæller Jesper Hart-Hansen.
Vil man som erhvervsdrivende markedsføre sine tilbud på MyDealNow foregår det via forhandlerversionen, MyDealSHOP Manager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar