fredag den 4. maj 2012

Bibliotekerne boomer mens den lokale e-boghandel lukker!

E-reolen var i nyhederne den 22.02.2012, hvor DR reklamerede for den. Man kunne høre, hvilken succes den har hos forbrugeren. De har udlånt over 80.000 titler, og flere forlag tilslutter sig ordningen. Men man hører ikke om bagsiden af medaljen. Storybag.dk som var privat e-boghandel måtte dreje nøgle om, da e-reolen satte gang i deres gratis udlån af e-bøger. Indtil videre har kampen handlet om, at de ikke skulle have lov til også at sælge e-bøger. Det behandles hos statsforvaltning iøjeblikket.

Vi ved jo alle, hvad der kommer til at ske med det kommercielle marked, når staten går ind i markedet for at konkurrere med de private aktører. Det kommercielle marked går ned, og de private boghandlere lukker. Så mister de deres indtægtskilde. Ingen private e-boghandler kan konkurrere mod Bibliotekerne, når de både udlåner gratis og befordrer salg af e-bøger til specielt udpegede aktører. Salget er ikke aktivt endnu, så de private har lidt tid tilbage. Det er ikke nemt at konkurrere mod gratis , når der er tale om nethandel. Det er stort set umuligt. Men vi håber på, at regeringen kan se, at der stadig er brug for et kommercielt marked inden for bogsalg. Jesper Enger-Rasmussen Direktør mibook.dk

Mon bibliotekerne også vil få lov til at udlåne musik og video film som download. Så ville TDC, og iTunes komme i problemer med deres musik og video on demand-tjenester. Det er klart, at som e-reolen kører nu, er det ikke en holdbar løsning. De kan i teorien tømme kommunekassen, da det det er kommunen, der financierer alle udlån for forbrugeren. Hvem vinder på det her: forlagene der er med i ordningen og forbrugeren. Staten får en ekstra udgift, og bibliotekaren bliver overflødig, og e-boghandlerne lukker.
Men hvad ville være den rigtige løsning for e-reolen, uden at det kommercielle marked går ned Jamen det kunne være, at man kun kunne låne e-bøgerne på selve biblioteket, så vil der også være en grund til at gå derhen og bibliotekaren ville stadig have et job.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar