Flere års massiv vækst kombineret med internationale fremtidsplaner har fået nordjyske CM Network A/S til at starte nyt firma i Dubai. Med åbningen af PointPay Ltd. er vi rustet til handel på tværs af endnu flere lande og sågar kontinenter , udtaler indehaver Magnus Kjøller.
Den 4. marts 2012 vil fremover være en milepæl for Aalborg-virksomheden CM Network A/S. PointPay Limited åbnede i Dubai, hvor et lokalt team bestående af 6 medarbejdere og 3 fra hovedkontoret i Aalborg startede arbejdet med et helt nyt kapitel i virksomhedens efterhånden 10-årige historie. Nu er det ikke længere blot vores internetservices, der er internationale det er ligeledes kontorerne.
Formålet med PointPay Ltd. er klart; der skal skabes én enhed med egenrådigt ansvar for alle online betalinger på tværs af vores hjemmesider, platforme og landegrænser. Denne enhed vil ikke kun have praktisk betydning for koncernens nuværende virksomheder, den er ligeledes essentiel for at nå fremtidige mål for yderligere geografisk ekspansion. Med PointPay har man skabt et brohoved for kommende aktiviteter i udlandet, som ejer Magnus Kjøller beskriver det.
2011 har nok bevist, at man besidder de nødvendige kompetencer, erfaringer og know-how til at klare europæisk ekspansion, idet man i 3. kvartal åbnede i Holland, Italien og Spanien, hvormed CM Networks Point-univers nu er at finde i hele 10 lande i Vest- og Centraleuropa. Med lanceringen af PointTrade i 9 lande i første kvartal af 2012 er trykket på de lokale ressourcer dog øget nok en gang. Derfor er PointPay et naturligt skridt for CM Network. Det er set på mange aspekter en nødvendighed, hvis nye kontinenter skal erobres.
Vi er den førende aktør inden for vores del af det europæiske marked. Derfor er det ikke blot oplagt, men også nødvendigt, at vi begynder at kigge på markeder uden for Europas grænser konkret de nordamerikanske og asiatiske markeder. , analyserer Magnus Kjøller og fortsætter: I Dubai er såvel skatte- som lønmæssige forhold gunstige, og vi har hurtigt indset, at her er en enorm talentmasse. Ved at få adgang til dette sikrer vi vores konkurrencedygtighed over for de resterende markeder.
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar