Flere og flere travle familier mellem Hillerød og Køge vælger at købe dagligvarer hos online supermarkedet nemlig.com. I løbet af blot 1½ år er nemlig.com blevet Danmarks største online supermarked. Nøglen til succesen ligger i udbygget convenience; præcis levering, når det passer kunderne og helt friske specialvarer.
Flere og flere vælger at købe dagligvarer ved hjælp af et klik med musen. Dét mærker de hos nemlig.com, der leverer varer i og omkring København, fra Hillerød i nord til Køge i syd. På meget kort tid er firmaet blevet Danmarks største online supermarked, og faktisk handler sjællænderne så mange dagligvarer på nettet, at online supermarkedet forventer at fordoble sin omsætning i løbet af 2012.
Årsagen til den store succes ligger, ifølge firmaets direktør Stefan Plenge, i at forstå begrebet convenience anno 2012.
Vi leverer varer præcis den time på dagen, det passer kunden. Ikke noget med at varerne til aftensmaden først dukker op kl. 22 eller står uden for døren kl. 7 om morgenen, når der er allermest travlt. Det handler om, at folks travle hverdag ikke skal laves om, for at de kan få deres varer siger direktøren.
Friske specialvarer er et stort hit
Med et sortiment på over 5000 varer hører nemlig.com til kategorien af store supermarkeder. Som noget nyt er online supermarkedet begyndt at forhandle friske specialvarer af høj kvalitet.
Konkurrencen på dagligvaremarkedet er benhård og derfor tilbyder vi mere, end hvad man forventer af et godt supermarked - nemlig friske fisk direkte fra danske fiskeauktioner, kød fra vores egen slagter, færdigretter fra Slagter Lund og nybagt brød fra Lagkagehuset. Og dét er noget, som vores kunder virkelig har taget til sig lyder det fra Stefan Plenge.
Fast lav pris - også på nettet
Skal et supermarked have succes på nettet, forudsætter det, at priserne er helt skarpe og konkurrencedygtige med de fysiske butikker - eller billigere. Og det er man meget opmærksom på hos nemlig.com.
Vi har en lang række varer, som sælges til fast lav pris . Og derudover kigger vi hele tiden på, hvordan vi kan gøre tingene mere strømlinede, så vi kan tilbyde varerne til endnu skarpere priser fortæller direktøren.
Økologisk frugt boomer på nettet
Frugt fra økologiske avlere kan sælges betydeligt billigere på nettet end i traditionelle supermarkeder, og det mærker de tydeligt hos nemlig.com. Her er hver fjerde solgte stykke frugt økologisk. I de fysiske butikker ligger tallet helt nede på 5-10%.
Hos nemlig.com pakker vi ikke de økologiske æbler og pærer ind i plastik, for vi er i modsætning til de fysiske supermarkeder godkendt til at sælge stykvis. Det giver meget mindre emballage og dermed lavere priser forklarer Stefan Plenge.
Yderligere oplysninger fås hos:
Jan Møller, marketingchef i nemlig.com, mobil 42 12 68 89, mail: jam@nemlig.com
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar