tirsdag den 16. august 2016
Jesper Buch bag ny stor boot camp for danske iværksættere
Der er lagt op til nogle forrygende iværksætterdage med masser af fagligt indhold, spændende oplæg og mulighed for personlig udvikling, når manden bag Just-eat, super iværksætteren Jesper Buch inviterer til boot camp i sydspanske Marbella.Seedster er navnet på en boot camp, hvor 200 iværksættere mødes til 7 dages networking og faglig udvikling. På campen vil 15 mentorer på skift holde oplæg der fokuserer på, hvordan man som iværksætter skaber vækst, får gang i virksomhedens salg og får styr på både marketing og økonomi.
Vært og arrangør er den kendte iværksætter Jesper Buch, som i 2000 grundlagde en af verdens største ehandels succeser, Just-eat, og som i dag bl.a. fungerer som dommer i tv-programmet 'Løvens Hule' på DR1.
I 2015 blev Jesper Buch placeret som nummer 27 på WIRED´s top 100 liste over de mennesker, der har gjort størst indflydelse på internettet .
Jesper Buch, der vandt prisen 'Pioneer Award 2014' for sit arbejde med internetfirmaer i Danmark, er i dag business angel og har en andel i succesfulde startups, som GoMore, Miinto og Domino's Pizza.
Få masser af inspiration til din egen startup
SEEDSTER byder på en uge med et tætpakket og begivenhedsrigt program, hvor deltagerne kan se frem til, at dygtige iværksættere og kendte erhvervsfolk og mentorer deler ud af deres viden.
Blandt mentorerne er succesfulde navne som;
Morten Wagner, der i 1998 var med til at starte Dating.dk og som siden har været involveret i mange af de største danske sociale netværk, herunder Arto.dk, Virtual Manager, Trendsales, spigo.dk og DKBN.
Casper Blom, der allerede som 12-årig startede sin første webshop, BilligeGolfbolde.dk og som i dag er medejer af bl.a. Domino's Pizza.
Per Mikael Jensen er et af fyrtårnene indenfor den danske medieverden. Frem til udgangen af 2013 var han øverste chef for Metro International, en global gratisavis koncern. Per Mikael Jensen har tidligere også været adm. dir. for TV 2/DANMARK.
Folketingspolitikeren Anders Samuelsen, som bl.a. har siddet i Europa Parlamentet og som i 2007 stiftede Liberal Alliance.
Carsten Mikkelsen satte sit navn på Danmarkskortet, da han var med til at grundlægge diskotekskæden Crazy Daisy. Carsten Mikkelsen mødte igennem Crazy Daisy en ung fyr ved navn Jesper Buch, som senere gjorde, at Carsten investerede i Just-eat som den første. Carsten Mikkelsen er nu bosiddende på Ibiza og er aktiv investor i blandt andet Cult og Miinto.
Must-go' boot camp under sydens sol
Mentorerne vil på skift holde oplæg om emner som 'Opbyg din organisation, salgsstrategier, salgsrapportering, marketingsplanlægning og pressestrategi.
De mange spændende oplæg blandes med networking, gruppearbejde og præsentationer. Og endelig vil der selvfølgelig være masser af socialt samvær og hygge, hvor deltagerne på to-mands hånd kan snakke med boot campens mentorer.
Der er tale om et tætpakket og ambitiøst program med minimum 4 oplæg, foredrag, seancer pr. dag.
Bootcampen afholdes i sydspanske Marbella, hvor deltagerne indkvarteres på et hyggeligt, lokalt 4-stjernet hotel.
Ugen afsluttes med et festligt 'White-Party' i Jesper Buch's Mansion, hvor alle talere og Seedster gæster er inviteret!
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, internet, politi, økonomi, 2013, Liberal Alliance, diskotek, virksomhed, 2007, 1998, TV 2, Anders Samuelsen, Ibiza, mentor, strategi, organisation, investor, 2014,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar