tirsdag den 31. maj 2016
Panasonic Centerforening fejrer 30 års jubilæum i år
I en branche hvor kurven er nedadgående, kan Panasonic Centerforening i år fejre deres 30 års jubilæum.Det er ingen hemmelighed, at fagbutikkerne i radio/tv branchen har været udfordret i efterhånden mange år grundet den stigende handel på nettet og lavprisbutikker. Det har været med til at presse de selvstændige radio/tv butikker, som er blevet færre og færre i løbet af de seneste 10 år. Mange har også måtte dreje nøglen om som følge heraf. Denne uheldige tendens er Panasonic Centerforening dog lykkedes med at komme uden om, og deres medlemstal er faktisk steget fra 38 til 52 markedsførte butikker i samme periode. I år kan de endda fejre deres 30 års jubilæum.
I forbindelse med den årlige generalforsamling havde de fint besøg fra en af de højtstående japanske chefer fra Panasonics europæiske hovedkontor i Wiesbaden, Tyskland. Panasonic Centerforenings direktør, Jens Krogh, var glad for besøget og mener, at det er et klap på skulderen. "Det er dejligt at blive anerkendt for vores arbejde af vores hovedleverandørs europæiske ledelse" udtaler Jens Krogh.
Årsagen til Panasonic Centerforenings fremgang i medlemstal er ikke svær at forklare, hvis man spørger direktør Jens Krogh: "Vi har fokuseret på at være den lokale radio/tv butik, og vi har derfor lagt stor vægt på at yde god lokal service. Jeg kan ikke sige noget om andre butikkers service, men vi har oplevet succes med at være troværdige over for dem, der bor i lokalområderne. Det tror jeg, kunderne sætter pris på. Mange af vores kunder vil gerne have hjælp til at vælge det rigtige produkt samt hjælp til levering og indstilling. Det er også derfor, vi har succes med vores All-inclusive koncept, der tilbyder nyt TV uden alt besværet "
Panasonic Centerforenings All-inclusive koncept går ud på, at Panasonic Centerforening sørger for levering, montering og tilslutning. Udover traditionelle radio/tv produkter sælger butikkerne også varmepumper, erhvervsløsninger og PC produkter - også andre mærker end Panasonic.
Panasonic Centerforening fejrer deres 30 års jubilæum til efteråret med en stor jubilæumskampagne.
Læs mere her
tags: euro, Tyskland, direktør, radio, selvstændig,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar