Forbrugerombudsmanden har i en ny afgørelse besluttet at tildele TilbudiByen.dk kritik. TilbudiByen.dk beklager, at en kunde kunne misforstå oplysningerne i et tilbud, og sørger selvfølgelig for fremadrettet, at sikre at hjemmesiden bliver endnu mere klar og tydelig. Tilbuddet, som sagen handler om, var aktivt på TilbudiByen.dks hjemmeside i sommeren 2014 og angik et værdibevis på et hotelophold i Tyskland. Prisen på værdibeviset var 1.275 kr., og normalprisen hos TilbudiByen.dks leverandør, en selvstændig rejseudbyder, var 2.550. I forbindelse med udarbejdelsen af teksten på hjemmesiden hos TilbudiByen.dk, angav TilbudiByen.dk selvfølgelig navnet på leverandøren sammen med en vejledning om, hvordan kunder kunne udnytte deres værdibeviser hos leverandøren. I sammenhæng med disse oplysninger angav TilbudiByen.dk også navn og adresse på hotellet i Tyskland, således at kunderne kunne se hotellets placering på et kort og finde et link til hotellets hjemmeside.
En enkelt kunde blev desværre forvirret over oplysningerne på TilbudiByen.dks hjemmeside og fik det indtryk, at tilbuddet kom direkte fra hotellet. Kunden klagede efterfølgende til Forbrugerombudsmanden over, at normalprisen var angivet for højt i tilbuddet, da han ikke kunne finde prisen 2.550 kr. på hotellets hjemmeside.
Jan Mejlkjær udtaler: "Værdibeviset til et hotelophold blev solgt af TilbudiByen.dk og selve tilbuddet kom fra en selvstændig rejseudbyder. Da vi opbyggede tilbuddet på vores hjemmeside, synes vi selv, at det fremgik tydeligt, hvem leverandøren var. Da vi videre skrev oplysningerne om hotellet ind i tilbuddet, ville vi egentlig blot sørge for at give kunderne mest mulige information, før de skulle lave deres køb. At det kunne skabe forvirring, havde vi ikke regnet med, men vi beklager det selvfølgelig mange gange".
Tilbuddet til kunderne var specielt med flere ekstra ting, som man ikke altid kunne købe direkte hos hotellet, ligesom rejseudbyderes havde et salær for salget af rejsen. Dette var grunden til at normalprisen angivet i tilbuddet var højere end hotellets egen normalpris. Forbrugerombudsmanden har da heller ikke fundet anledning til på nogen måde at betvivle TilbudiByen.dks angivelse af normalprisen, sådan som Forbrugerombudsmanden ofte gør det i sager mod dealsites. "Tilbudibyen.dk er kede af, at Forbrugerombudsmanden finder anledning til at give kritik til TilbudiByen.dk, men vi er enormt glade for, at der ikke har været anledning til at kritisere vores priser, som jo ellers ofte er et problem i branchen. Vi vil nu sørge for at indrette vores tilbud og hjemmeside, sådan at kunderne altid tydeligt kan se, hvem tilbuddet stammer fra, og hvilke oplysninger vi blot har sat ind for at hjælpe kunden med at give et godt overblik" udtaler Jan Mejlkjær.
TilbudiByen accepterer således kritikken fra Forbrugerombudsmanden og beklager at én kunde fandt anledning til at klage.
Om TilbudiByen
TilbudiByen.dk er et 100 % danskejet dealsite med stor erfaring indenfor salg af værdibeviser, de såkaldte deals. TilbudiByen.dk ønsker særligt at være kendt for at være forrest på kundeservicefronten, hvor der ydes et højt niveau af service, herunder med garanti for tilbageførelse af penge til forbrugernes TilbudiByen.dk-konto, når værdibeviser ikke benyttes i tide, samt hurtig og loyal behandling af 70% af alle kundehenvendelser indenfor 24 timer. TilbudiByen.dk har desuden særdeles gode ratings på Trustpilot med 4 ud af 5 mulige stjerner
Læs mere her
tags: Tyskland, selvstændig, penge, ombudsmand, 2014,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar