Leder du efter en julegave til bedsteforældrene, der glæder og skaber et akut behov for lommetørklæder, er en fotobog det oplagte valg. Der er imidlertid store prisforskelle mellem de største danske leverandører. Forældre har i dag hundredevis hvis ikke tusindevis af børnebilleder gemt på computere, tablets og smartphones. Den gode, gammeldags metode med at få billederne printet ud og sætte dem i en mappe er stadig en mulighed, men de fleste vælger at skabe deres egen, personlige fotobog. Ifølge FotoSjov.dk, der er en af landets største forhandlere af personlige fotoprodukter, er interessen særlig stor op til jul.
Vi oplever en sand eksplosion i efterspørgslen op til jul. Sidste år blev 60 procent af årets produktion bestilt i sidste kvartal. Vi lavede over 14.000 fotobøger på de tre måneder, siger Anders Grønborg, direktør i FotoSjov.dk, der også producerer ting som fotoplakater og -kalendere.
Stor prisforskel
Er valget faldet på en fotobog som julegave til en af dine nærmeste, er der flere faktorer, du skal tage stilling til. Det gælder eksempelvis sidetal, format, indbinding og papirkvalitet. Feltet af udbydere er bredt, og de tilbyder fotobøger til vidt forskellige priser. En sammenligning af priserne på en hardcover-fotobog på 32 sider i almindelig A4-størrelse viser, at kunden kan spare næsten 40 procent ved at vælge den billigste udbyder.
Højeste pris findes hos smartphoto, hvor bogen inklusiv levering koster 443,00 kr., mens FotoSjov.dk tager 274,00 kr. for en lignende bog.
Eget design
Forskellene på udbyderne skal findes i udvalget af formater og kvaliteter. Anders Grønborg forklarer, hvordan FotoSjov.dk kan underbyde konkurrenterne.
Vi kan tilbyde en fornuftig pris på grund af måden, vi producerer på. Vi har valgt højeste fællesnævner med hardcover og god papirkvalitet på alle vores bøger. Til gengæld har vi så kun denne ene model på hylderne. Det gør vores produktion langt billigere.
Alle leverandørerne giver kunderne mulighed for at designe bogen efter eget ønske. Hos de fleste skal kunden hente software ned på sin computer for at kunne layoute bogen. Det gælder dog ikke for PhotoBox og FotoSjov.dk, hvor alt sker online. På den måde er det nemt og enkelt at lave en smuk fotobog, der vækker glæde om juletræet.
Priserne er fundet på selskabernes hjemmesider og gælder for en fotobog i hardcover med 32 sider i A4-format. Leveringsomkostninger er medregnet. Der er ikke taget højde for eventuelle kampagner eller tilbud.
Prisoversigt
Fotobogsudbyder: Pris i kroner
FotoSjov.dk: 274,00
Pixum: 330,00
Apple iPhoto: 331,76
CeWe: 349,00
myphotobook: 354,67
PhotoBox: 380,00
smartphoto: 443,00
Læs mere her
tags: direktør, computer, julegave, omkostninger,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar