e-mærket afslører kæmpe netværk af udenlandske netbutikker, der sælger kopier af kendte mærkevarer til danske forbrugere under dække af at være ægte. Flere danskere er hoppet i fælden, og fænomenet er kendt af både Politi, forbrugerorganisationer og myndigheder. Nu lancerer e-mærket en ny søgetjeneste, som gør det muligt for danske forbrugere at tjekke mistænkelige netbutikker.
Danskernes forbrug på nettet stiger år efter år, og forventes også i 2013 at sætte ny rekord. Det gør os til nemme ofre for udenlandske it-kriminelle, der ved hjælp af falske netbutikker lokker penge, persondata og bankoplysninger ud af sagesløse danskere. Ifølge e-mærket, den danske mærkningsordning for sikker nethandel, har udviklingen inden for svindel i forbindelse med nethandel været støt stigende de seneste år. Ny undersøgelse fra mærkningsordningen afslører nu et omfattende netværk af fupbutikker rettet mod danske nethandlende. "Vores undersøgelse viser, at der lige nu er mindst 755 butikker på nettet, der forsøger at sælge kendte mærkevarer til danske forbrugere under dække af at være ægte. Det er vores klare formodning, at der er flere fupbutikker, som endnu ikke er opdaget. Fælles for dem alle er, at de sælger populære produkter som tøj, sko, tasker, solbriller og smykker fra mærker som Nike, Burberry, Mulberry, Marc Jacobs og Ralph Lauren," fortæller Lars Schmidt Larsen, der er direktør hos e-mærket.
Det kan være svært at vide, om netbutikken du handler med har rent mel i posen. For svindlerne er blevet så dygtige, at selv erfarne nethandlende risikerer at gå i fælden. En af de forbrugere der er blevet snydt er tidligere it-chef Hans Lembøl, som ville købe en Burberry jakke til sin datter.
"Jeg er vant til at stole på netbutikker og handler måske på nettet ti gange om måneden. Jeg er aldrig blevet snydt før, men det var meget professionelt lavet", forklarer han.
Du handler med kriminelle
Ifølge Lars Schmidt Larsen er problemet ikke i sig selv, at der er tale om salg af kopivarer:
"Når du handler på en netbutik, som tager sig ud for at være noget andet, end den i virkeligheden er, så handler du også med it-kriminelle. De lever, lige som andre kriminelle, af at videresælge deres tyvekoster. Så udover at sælge dig en falsk vare, sælger de også dine persondata og bankoplysninger videre på et illegalt, internationalt marked", siger Lars Schmidt Larsen med reference til den seneste tids øgede fokus på identitetstyveri og misbrug af kreditkortoplysninger.
Han understreger, at videresalget af disse oplysninger er af langt mere kritisk karakter for forbrugerne end selve handlen. Årsagen er, at bagmændene stort set er umulige for både Politi og myndigheder at spore.
"Et fællestræk for fupbutikkerne er, at de gemmer sig bag meget sparsomme kontaktoplysninger, der i langt de fleste tilfælde er forfalskede. Hvis du ikke ved, hvem du har handlet med, så er der ikke meget hjælp af hente", siger Lars Schmidt Larsen. Hos e-mærket kender man til eksempler, hvor lovlige danske netbutikker har fået kopieret både kontaktinformationer og handelsbetingelser.
Ny søgetjeneste skal forhindre fup
Omfanget af fupbutikker og bagmændenes kreative metoder, chokerer Lars Schmidt Larsen, der samtidig frygter, at udviklingen potentielt kan skade forbrugernes tillid til det at handle på nettet.
"Det er svært at forestille sig, at fupbutikkerne ikke vil skabe utryghed blandt e-handlende. Derfor har vi udviklet en tjeneste, hvor man via søgefunktionen på forsiden af vores hjemmeside, www.emaerket.dk, kan verificere, hvorvidt en mistænkelig netbutik er et sikkert sted at handle eller ej", siger han.
Er du i tvivl om, hvorvidt en netbutik er fup eller ej, kan du verificere det via søgefunktionen på e-mærkets hjemmeside www.emaerket.dk. Her er indtil videre samlet 755 fupbutikker, og listen opdateres løbende.
Tips til at spotte en fupbutik
1. Stave- og sprogfejl – Mange fupbutikker er oversat af maskiner og er derfor skrevet på meget dårlig dansk.
2. Mærkevarer til spotpris – Burberry, Mulberry, Nike, Marc Jacobs osv. Fupbutikker markedsfører sig som oftest med velkendte mærkevarer til langt under den pris, du ellers ville betale for den ægte vare.
3. Skæve priser – Priser som f.eks. 244,67 DKK eller 2738,59 DKK er typiske priser, du støder på, når du møder en fupbutik. Ligesom sproget er priserne udregnet af en maskine.
4. Mangelfulde eller falske virksomhedsoplysninger – Kan du ikke finde noget CVR- eller telefonnummer på hjemmesiden, er det tegn på fup. Hvis modsatte er tilfældet kontrollér CVR-nummer på cvr.dk eller forsøg at ringe til dem, da fupbutikker kopierer seriøse netbutikkers virksomhedsoplysninger.
5. Falske betalingsmuligheder – Fupbutikker reklamerer ofte med en række internationalt kendte betalingskort, men når du kommer ind på betalingssiden, er mulighederne ofte anderledes.
6. Flad hjemmeside med døde logoer – De fleste fupbutikker er teknisk dårlige. Tjek derfor at links og logoer virker. Er der fx et e-mærke, så tjek butikken på emaerket.dk. Er netbutikken godkendt til at bære e-mærket, vises der en certifikatside, som bekræfter dette.
7. Produktnavne i webadressen – Vær opmærksom, hvis webadressen indeholder velkendte mærkevarebrands som Burberry, Mulberry, Nike og lignende. Dette er ofte et tegn på svindel. Svindlerne gør det for ligge højere i Googles søgeresultater.
8. Reklamer på Facebook – Mange fupbutikker reklamerer via Facebook, så vær altid kritisk over for annoncer med lidt for gode tilbud.
Om e-mærket
e-mærket er den danske mærkningsordning for sikker nethandel stiftet i år 2000 af Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet. Et e-mærke er din sikkerhed for, at netbutikken lever op til gældende dansk lov samt en række særlige forbrugerbeskyttende krav. e-mærkets team af juridiske eksperter kontrollerer løbende alle e-mærkede netbutikker og sidder altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til din nethandel. e-mærket er en non profit organisation, og har i dag mere end 1.600 godkendte netbutikker.
Læs mere her
tags: direktør, HK, it-kriminelle, tyvekoster, 2013, Facebook, Google, smykker, virksomhed, kriminelle, penge, kreativ, Forbrugerrådet, Nike, organisation, sprog, FDIH, banko,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar