onsdag den 25. september 2013

SmartGuy introducerer personlig stylist

SmartGuy Group A/S, der er en førende aktør indenfor modetøj online, introducerer nu muligheden for at få personlig styling via deres websites.

En brist ved online handel er den manglende personlige betjening. Det har SmartGuy løst ved, at introducere muligheden for en personlig stylist, som kunden enten kan kontakte via websitet, mail eller pr. telefon.

Muligheden har kørt som en test i en periode, og resultaterne er meget positive både fra et salgsmæssigt perspektiv men også kunderne er glade for muligheden.

Et af de argumenter imod online handel vi hører er, at den personlige betjening og vejledning mangler. Derfor har vi valgt at introducere denne option, hvor kunden altid kan få vejledning i hvad der passer sammen, og ikke mindst passer til lige netop denne kunde fortæller CEO Nicolai Kærgaard.

Helt konkret betyder det, at kunden via mail, chat eller telefon kan få direkte vejledning fra en stylist.

Den farlige dataopsamling
Der er meget debat omkring dataopsamling, cookies etc. Men for SmartGuy A/S er dataopsamling blot en mulighed for bedre kundeservice. Vi bruger data til at forbedre vores kundeservice. Vi kan hjælpe kunden langt bedre med data, så kunden får en bedre oplevelse på vores webshops fortæller Nicolai Kærgaard og fortsætter Hele debatten omkring misbrug af data er misforstået, da det i bund og grund handler om service overfor ens kunder. Hvis vi kan vise kunden lige præcis den vare de var ude efter, ud af 50.000 varenumre så er både kunden og vi glade.

SmartGuy A/S har integreret en motor der opsamler data på baggrund af tidligere køb. Motoren beregner dermed hvad den enkelte kunde med større sandsynlighed får brug for på det pågældende tidspunkt. Hvis kunden fx netop har købt jeans er sandsynligheden for at kunden vil købe jeans igen minimal, men her har de måske mere brug for at se fx en sweatshirt. SmartGuy A/S forhandler over 800 forskellige fashion brands indenfor et bredt kundesegment. I dette tilfælde bruger de motoren til fx at vise den pågældende kunde de brands de i forvejen har vist interesse for.

Løsningen fungerer både via e-mail, hvor kunden modtager forslag på baggrund af tidligere køb og evt. interesse for fx specifikke fashion brands. Dertil får kunden en personlig stylist tilknyttet med en direkte e- mail samt telefonnummer. Kunden kan dermed kontakte stylisten, som sidder klar med forslag til kunden efter behov.

Kundeservice i verdensklasse
Kundeservice i verdensklasse er en del af vores værdisæt, derfor tænker vi hele tiden i hvordan vi kan forbedre kundens oplevelse på vores sites fortæller Nicolai Kærgaard og fortsætter Vores kunderne skal have en god oplevelse hver gang de handler hos os, og dette nye tiltag ser ud til at gøre det endnu bedre.

Både vi og vores kunder er enormt glade for relationen vores kunder får en person bag skærmen samt en vejledning, der er svær at give online. Vi får en direkte respons fra vores kunder, som vi uden tvivl kan bruge til at forbedre vores forretning .

Yderligere information:
Direktør Nicolai Kærgaard, tlf. 26 22 99 11
Direktør Christian Bjerre Kusk, tlf. 28 56 37 52,
SmartGuy A/S, tlf. 59 20 70 75, kundeservice@smartguy.dk

###

Historien om SmartGuy A/S
SmartGuy A/S er en europæisk udbyder af modetøj på internettet med en førende position i Norden opnået gennem kontinuerligt fokus på profitabel vækst. SmartGuy A/S er blevet kåret som vækstgazelle seks år i træk af Dagbladet Børsen, og er blandt andet blevet hædret med E-Handelsprisen flere gange for sit stærke købmandskab og unikke position i markedet. I 2012 fik SmartGuy en 2. plads ved den europæiske E-handelspris. SmartGuys varesortiment omfatter tøj, sko, sportstøj og -udstyr og diverse accessories, der relaterer sig til mode. SmartGuy henvender sig til et bredt udsnit af forbrugere i hele Europa.

SmartGuy forhandler omkring 1000 mærker, har mere end 1,5 mio. registrerede brugere. SmartGuy sælger sine varer til kunder over det meste af Europa, men hovedparten af SmartGuys omsætning stammer fra salg til kunder i Danmark. Udover i Danmark, har SmartGuy etableret lokale kontorer, egentlige datterselskaber i, eller hjemmesider rettet mod Sverige, Norge, Tyskland, England, Rusland, Holland, Polen, Østrig og Finland. Ledelsen har iværksat en vækststrategi, som forventes, at øge investerings- behovet i yderligere personale, markedsføring, varelager og andre driftsaktiver. Ledelsen har store forventninger til de stordriftsfordele, der kan forventes opnået ved at være til stede på en række internationale markeder. Dette gælder både inden for indkøb, hvor større indkøb sædvanligvis fører til bedre indkøbspriser men også inden for markedsføring og distribution, hvor SmartGuys eksisterende koncepter og samarbejdsrelationer kan skaleres på tværs af grænser.

Læs mere her

tags: England, markedsføring, Danmark, euro, Sverige, Norge, Tyskland, Europa, Holland, internet, Polen, Børsen, Rusland, datterselskab, 2012, omsætning, cola, Finland, Østrig, Motor, strategi, købmandskab, E-handelspris,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar