Der var engang, hvor en velsvungen håndskrift var et af kendetegnene ved et dannet menneske. Store tænkere, forfattere og filosoffer har gennem tiden fattet fyldepennen og sat deres aftryk på verdenshistorien. I dag klarer de fleste skrivningen på et tastatur eller en touch-skærm.
Men i en moderne tid, hvor den personlige schwung synes at måtte vige for de digitale skrifttyper, oplever håndskriftens ædle kunst nu en beskeden renæssance. Smukke fyldepenne og notebøger er kommet på mode igen.
Denne tendens oplever man blandt andet i webshoppen hos danske Stilografika. Butikken har specialiseret sig i skriveredskaber og tilbehør af højeste kvalitet. Og siden lanceringen i december er det gået strygende med salget. Især butikkens fyldepenne er gået som varmt brød, men Stilografika.dk tilbyder også et bredt udvalg inden for papir, notesbøger, blyanter og meget andet.
Et personligt særkende
Stilografika glæder sig over den umiddelbare succes.
En avis skrev for nylig, at håndskriften er ved at uddø. De elektroniske skriveredskaber udfordrer den klassiske disciplin at bruge sin håndskrift. Men enhver tendens kræver også en modtendens, lyder det fra butikken.
Således søger flere nu tilflugt fra den skriftlige anonymitet, som de digitale redskaber tilbyder, og søger mod pennens analoge glæder.
Fremtiden skal derfor ikke nødvendigvis skrives med ulæselige kragetæer og Times New Roman. Håndskriften kan være et af de personlige særkender, man som menneske holder fast i, mens teknologien trækker i retning af mere ensretning.
De gamle skriveredskaber findes stadig derude, og det er ikke svært at finde dem. Et godt sted at starte er Stilografika.dk.
Unik kvalitet og historie
Alle butikkens produkter er af højeste kvalitet og fremstillet på en måde, der behager øjet såvel som hånden. De er smukt designet og udformet ergonomisk korrekt. Hvis man nogensinde har manglet en undskyldning for at sende flere håndskrevne breve til venner og familie, findes der næppe nogen bedre end erhvervelsen af en fyldepen fra tyske Kaweco eller en notesbog fra franske Rhodia.
Også danske Viking er repræsenteret i webshoppen. Mange vil nok få et nostalgisk blik i øjet ved synet af den klassiske, gule skoleblyant, der har været fast inventar i danske klasselokaler siden grundlæggelsen af blyantfabrikken Viking på Amager for snart 100 år siden.
Sådan er det med alle produkterne hos Stilografika. De har hver deres unikke historie, som man indskriver sig i, hver gang man sætter pennen til papiret.
Læs mere her
tags: kunst, december, Amager, teknologi, Rom, forfatter,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar