onsdag den 31. oktober 2012

E-boghandlen Riidr modtager investering fra Schibsted

Et af af Nordens største mediehuse entrerer nu i Danmark. Dette sker igennem en større, direkte investering i den danske e-bogshandel Riidr. Schibsted har en stor online tilstedeværelse i både Sverige og Norge, derudover ejer Schibsted bl.a. Aftonbladet, Svenske Dagbladet, Finn.no, Blocket.se og er ikke mindst kendt for deres seneste køb af Aspiro, firmaet bag Wimp.

Vi har haft et godt øje til Riidr i længere tid, og er meget tilfredse med at have indgået denne aftale. De er nogle engagerede og dedikerede entreprenører, som er førende indenfor udvikling af brugervenlige e-bogsløsninger, siger Mats Eriksson, CEO for Schibsted Tillväxtmedier.

Riidr var blandt de første i Danmark, som startede med at sælge e-bøger som vi kender dem i dag. Riidr har været de første danskere til at lancere læse-applikationer til både Apples iPhone og iPad, men også til Android enheder.

I løbet af foråret har der været en stor interesse omkring vores virksomhed, og vi forhandlet med flere, men efter en kort dialog, stod det hurtig klart at Schibsted er de bedste investorer i Riidr. Vi deler en fælles vision for fremtiden, og med Schibsted som med investor har Riidr den ekstra power, der skal til for at udvikle endnu bedre og mere brugervenlige e-bogsløsninger, siger Anders Breinholst direktør hos Riidr.

Markedet for e-bøger er i øjeblikket inde i en enorm vækst, som kun vil accelerere over de kommende år, siger Anders Breinholst direktør hos Riidr og fortsætter "siden januar i år har vi oplevet en 300 % vækst i vores totale antal af brugere hos Riidr, og den udvikling ser kun ud til at blive styrket. Vi mener, successen skyldes at vi fra starten har fokuseret på brugervenlige løsninger, åbne formater og mobile applikationer til de to dominerende mobile platforme. Med investeringen fra Schibsted vil vi gøre e-bøger og lydbøger til en del af endnu flere danskeres hverdag," siger Anders Breinholst.

Partnerne er blevet enige om ikke at offentliggøre investeringens størrelse. Riidr har tidligere modtaget investeringer fra flere business angels heriblandt SF-Gruppen som ejes af Tineke Færch.

Om Riidr
Riidr er en dansk startup-virksomhed stiftet i 2010 med det formål, at gøre det lettere for danskerne at købe og læse e-bøger. Netop lysten til at udbrede muligheden for at erhverve e-bøger var, hvad der motiverede de fem stiftere til at starte virksomheden Riidr.

Om Schibsted
Schibsted er et af Nordens største mediehuse og ligger helt fremme i den digitale udvikling. Koncernen har over 7000 medarbejdere, og har virksomheder i 27 lande.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, Sverige, Norge, direktør, Android, SF, virksomhed, iPhone, investor,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar