onsdag den 6. juni 2012

Online mobil handel steget 200 procent

Salget af smartphones er eksploderet indenfor de sidste år, og dette kan ses på antallet af transaktioner via mobiltelefoner online. Men er de danske online shop klar til denne invasion

Siden 2009 er salget af smartphones eksploderet, og det er især producenten Apple med deres iPhone og iPad der spiller en vigtig rolle i marked. Salget af SmartPhones har en afgørende betydning for trafikken online.
Mange bruger i højere grad deres smartphones til at undersøge og købe deres produkter online.

En hurtig søgning på nogle af Danmarks største online shop viser dog, at det ikke er alle der har en perfekt løsning til de mobile enheder. Blandt andet SmartGirl.dk, som er markedslederen indenfor modetøj og sko online. Ved første øjekast ser sitets mobile site version nogenlunde ud og der er også mange salg via mobile enheder - men har man behov for at bruge filtre (hvilket hurtigt er nødvendigt, da der er flere tusinde varenumre), så giver det problemer.

Vi er klar over at vores filter ikke virker optimalt via mobiltelefonen, og det er beklageligt. Vi kan se, at vores mobil besøgende er steget med over 200 % i forhold til sidste år, og salget er steget med 200%. Derfor har vi nedsat et internt team til at optimere vores mobile version hurtigst muligt forklarer marketingsansvarlig hos SmartGuy A/S, Nynne Jespergaard Weile. Vi har netop lanceret catwalk-film på SmartGirl.dk, og de kører optimalt på mobile platforme .

Til spørgsmålet om hvorfor der er så mange online forhandlere der sover i timen, svarer Nynne: Nu kan jeg kun svare for vores eget vedkommende og vi tror absolut på den mobile fremtid. Og vi mener ikke vi har sovet i timen. Det har mere været et spørgsmål om prioritering. Vi har startet mange nye sites op, og har fokuseret på at få vores sites til at virke 100 %. Vi får stadig flest besøgende fra computere, og derfor er det selvfølgelig dér vi optimere først. afslutter Nynne.

Kort om SmartGuy A/S

Nordens største fashionssites
SmartGuy A/S står bag internetbutikkerne SmartGuy.dk, SmartMen.dk, SmartGirl.dk, SmartKids.dk samt SmartSport.dk, som i dag er lanceret i Danmark, Sverige, Norge, England, Tyskland og Rusland. Deres shops er 100 % internetbaseret, hvilket betyder at de har skåret alle omkostninger til butik og manuel ekspedition væk. Besparelserne gives til kunderne, som kan finde de nyeste varer til favorable priser.

Over 10 års erfaring
SmartGuy A/S blev lanceret i år 2000 af Christian Kusk, Nicolai Kærgaard. Det var under trange forhold, at butikken startede sit virke. I kælderen under butikken "Poul Kusk" blev de første pakker sendt ud til kunderne. Indtjeningen var minimal, men de kunne holde skindet på næsen ved at have lave lønudgifter, ingen husleje samt minimale omkostninger til varelager. De brugte simpelthen butikkens varelager, således at varen først blev indkøbt i samme øjeblik, som den var blevet solgt på SmartGuy.dk. Hver en krone som de tjente de første par år, blev brugt på markedsføring og indkøb. Lageret voksede stille og roligt, og det blev mere og mere tydeligt, at de var ved at sprænge rammerne med det voksende varelager. I dag beskæftiger SmartGuy A/S over 150 fuldtids medarbejdere samt en hel del studentermedarbejdere.

E-mærket Gazelle
SmartGuy A/S har gennem tiderne modtaget en del forskellige priser bl.a. er de blevet Børsen Vækst Gazelle i 2007, 2008, 2009 og 2010, de har modtaget prisen Ivækst , Årets vækstiværksætter og de har e-mærket fra E-handelsfonden.

Læs mere her

tags: England, markedsføring, Danmark, 2009, 2010, 2008, Sverige, Norge, Tyskland, internet, Børsen, Rusland, trafikken, computer, 2007, omkostninger, cola, iPhone, husleje,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar