onsdag den 6. juli 2016

Nu kan du få leveret dine dagligvarer direkte til sommerhuset


Nyt samarbejde mellem Coop.dk MAD og DanCenter sommerhusudlejning, gør det nu muligt at bestille dagligvarer via nettet og få leveret varerne direkte til sommerhuset.Selv når du er på ferie, er det umuligt at komme udenom de daglige indkøb. Men det behøver ikke længere at være en stor opgave at købe ind på ferien.

Nu kan du nemlig bestille dine indkøb hjemmefra inden afrejse – så slipper du for at skulle købe ind på vej til sommerhuset. "At komme frem til et sommerhus, hvor alle de varer, man har brug for, fra grillbøfferne til frugt og vin, står klar, vil være en ekstra god start på ferien." siger kommerciel direktør Jesper Wacherhausen Coop.dk MAD.

Slip for turen til supermarkedet, når solen skinner
Når du bestiller dine dagligvarer over nettet, slipper du for tidskrævende udflugter, når du nu gerne vil bruge din ferie på at slappe af eller at hygge med familien.

Derudover giver Coop.dk MAD DanCenters gæster mulighed for at tage de gode (indkøbs)vaner med på sommerhusferien. Mange har særlige hensyn at tage i forhold til deres kost, og det kan være udfordrede at få de samme varer, som man plejer. Det er det ikke længere.

Få (gratis) rosé i glasset – og en afslappende ferie!
DanCenters kunder får lige nu en gratis flaske rosé med, når de køber ind via Coop.dk MAD.

"Vi vil gerne tilbyde vores gæster en rolig start på ferien. Med samarbejdet med coop.dk MAD har gæsterne en nem mulighed for at købe ind. Varerne leveres direkte til sommerhuset, og gæsten slipper for at fylde bilen med medbragt mad og drikkevarer til den første dag. I stedet kan sommerhusferien nydes fra første færd med en kølig velkomstdrink på terrassen. Derfor er vi glade for at kunne komme med dette tilbud i samarbejde med Coop.dk MAD", siger Salgs- og marketingchef Søren Laursen, DanCenter.


Fakta:
• Coop.dk MAD er de eneste, der leverer dagligvarer i sommerhusområder over hele Danmark 5 dage om ugen.På Coop.dk MAD kan du få "alt det bedste fra Coop" dvs. 8.000 forskellige dagligvarer, 26 specialbutikker og et stort lavprisprogram.
• DanCenter er en af landets største og ældste udlejere af sommerhuse og står for udlejningen af over 5.000 sommerhuse i Danmark.
• DanCenter og Danland kan tilsammen tilbyde flere end 25.000 ferieboliger i Danmark, Norge, Sverige, Nordtyskland og Sydeuropa.


Læs mere her

tags: Danmark, euro, Sverige, Norge, direktør, bilen, supermarked, sprog, Coop, Fakta, frugt,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar