torsdag den 28. januar 2016

Laubjerg Vinsch AB møder nu de danske kunder på hjemmebane


Laubjerg Vinsch AB har pr. 1. januar 2016 åbnet et dansk salgskontor med beliggenhed i Holbæk området.Med et salgskontor i Danmark møder virksomheden de danske kunder i øjenhøjde og på hjemmebane, hvilket er med til at skabe tryghed og tillid mellem Laubjerg Vinsch AB og de danske kunder.

Opgaven for det danske salgskontor er bred og omfatter alle kundesegmenter lige fra den private bådejer, som ønsker et elektrisk spil til sin bådtrailer, til industrielle kunder (herunder offshore) med behov for specialiseret træk-og løfteudstyr.

Peter Laubjerg ansættes som regional manager og har til opgave at servicere og rådgive virksomhedens nuværende samt nye danske kunder. Peter Laubjerg har et indgående kendskab til behovet for løftespil inden for teaterbranchen, hvilket giver mulighed for at udvide kundekredsen med dette specielle segment, velvidende at kunderne får afdækket deres specielle behov på den bedst mulige måde.

Det er ikke så enkelt at vælge det rigtige spil, da der er mange muligheder. Derfor er Laubjerg Vinsch AB meget tilfredse med at have ansat en kompetent medarbejder til at håndtere de danske kunder.

"Det har gennem længere tid været et ønske fra vores danske kunder, at vi etablerede et salgskontor i Danmark. Hidtil har betjeningen af det danske marked været varetaget fra selskabets hovedkontor i Sverige, men fra 1. januar er det altså nu muligt for os at varetage betjeningen til de danske kunder fra Danmark. Udover den faglige assistance i forbindelse med anskaffelse og drift af træk-og løfteudstyr er målet med det danske salgskontor at fortsætte og udvide den omfattende kundeservice, som hidtil har kendetegnet Laubjerg Vinsch AB." Udtaler direktør, Poul Laubjerg.

Grundet ønsket om hurtigere levering undersøger Laubjerg Vinsch AB i øjeblikket mulighederne for at oprette et mindre dansk lager i forbindelse med etableringen af det danske salgskontor. På den måde bliver dag til dag levering en realitet frem for de nuværende to dages leveringstid. Med dansk lagerføring reduceres fragtomkostningerne ligeledes.

Efter nogle svære år i kølvandet på den internationale finanskrise synes danskerne nu igen af have mod på at investere i kvalitetsspil og udstrakt kundeservice. Dette er blandt andet årsagen til åbningen af salgskontor i Danmark.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, direktør, Holbæk, virksomhed, 2016, omkostninger, kaffe,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar