lørdag den 8. august 2015
Erfarne e-handlere går efter at blive verdens største indenfor garn på nettet
Den danske virksomhed Woolspire med erfarne folk i ejerkredsen har store ambitioner. Selskabet der startede salg af garn på nettet i år har på kort tid etableret sig I Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.Allerede nu besøger mere end 100.000 besøgende om måneden sitet der således på kort tid er blevet Nordens største fællesskab for folk der elsker at strikke og hækle. Shoppen har mere end 7000 forskellige varenumre fra en række af verdens førende brand´s som f.eks. Brooklyn Tweed, BC Garn, Dale Garn, Du Store Alpakka Lamana, Lanecardate, Lanagrossa, Mayflower Garn, Manos Del Uruguay og Schulana. Woolspire samarbejder med en lang række designerne og brugeren kan søge inspiration blandt flere tusinde designs
men ambitionen stopper ikke her. Målsætningen er at være etableret på 5 markeder inden årets udgang og tilbyde mere end 100.000 forskellige varenumre.
Selskabet er stiftet af Esben Gadsbøl som bl.a. er en af medstifterne af den danske internetsucess Whiteaway. Udover Esben udgøres ejerkredsen bl.a. Allan Kristiansen og Jeppe Michael Jensen der i mange år har udgjort direktionen i Billetlugen A/S og som i dag udgør en del af ledelsen i Woolspire.
Initiativtager og hovedejer Esben Gadsbøl udtaler:
Det var lidt af et tilfælde jeg kom på den her forretningside. En af mine gode bekendte fortalte om markedet og jeg mødte kort tid efter en meget passioneret strikker og blogger, og det gik op for mig, at der savnes et sted på nettet hvor folk med en passion for strikning og hækling kan mødes og samtidigt købe de produkter og services der efterspørges. Jeg gik herefter i gang med at undersøge markedet nærmere og har blandt rejst store dele af verden rundt for at tale med garnproducenter for at høre om deres holdning til etableringen af Woolspire.
Adm. direktør Jeppe Michael Jensen udtaler:
Jeg har kendt Esben gennem mange år. Da han første gang fortalte mig om Woolspire var jeg ærlig talt lidt skeptisk, men efter at have haft lejlighed til at sætte mig ind i branchen, mødt strikkere, designere med videre er jeg blevet meget begejstret. Der er en passion og kreativitet i denne branche som man ikke møder mange steder og det virker meget motiverende på mig. Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde videre med de spændende muligheder der findes og særligt spændende synes jeg det er, hvis vi gennem brug af teknologi kan gøre garn og designs endnu mere tilgængelige end de er i dag.
En international virksomhed
Woolspire har på kort tid fået godt fat i det nordiske marked og prøver nu kræfter med det store nabomarked mod syd Tyskland. Tyskland har gennem de seneste år oplevet en to cifferet vækst indenfor salg af garn og særligt omkring Berlin og Hamborg er der opstået et interessant miljø omkring strikkedesigns.
Adm. direktør Jeppe Michael Jensen udtaler:
Vi synes Tyskland er et meget spændende marked helt naturligt p.g.a. dets størrelse og umiddelbare nærhed til Danmark, men også fordi der sker så mange spændende ting indenfor strikning og hækling. I Norden er vi kendt og anerkendte for vore designs og garnkvaliteter og det er klart en fordel når vi etablerer os syd for grænsen, men jeg er også sikker på, at vi kan lære noget den anden vej, det glæder mig at Woolspire kan være med til at facilitere udvekslings af design, kreativitet og passion på tværs af grænserne.
Læs mere her
tags: Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, direktør, internet, virksomhed, teknologi, kreativ, blogger, miljø, Uruguay,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar