"Jeg glæder mig utroligt meget til få Partyin ind under huden, de har et helt kanon team af engagerede og dygtige folk og et fantastisk koncept. Den innovative Partyin platform bliver stor her hjemme, det er der slet ingen tvivl om og jeg ser meget store muligheder i at kunne skalere den til udlandet også." Partyin.dk allierer sig med erfaren forretningsmand og ambitionerne er skyhøje. Aarhusiansk virksomhed udvider ejerkreds og får udenlandsk direktør med på holdet.
Efter flere måneders forhandling er det endelig blevet en realitet, at Mark Bech Fries bliver en del af Partyin-teamet. Mark er til dagligt CEO hos WeOrder Ltd. som har hovedsæde i London. Desuden har Mark været en del af online business industrien siden 1996, og har haft flere højtstående stillinger både herhjemme og i udlandet.
Partyin.dk, der blev stiftet af tvillingerne Daniel og Nikolaj Østergaard, har nu indenfor det sidste halvandet år formådet at tiltrække endnu en investor. I januar 2014 blev det offentliggjort at Henrik Harmsen købte sig ind og blev partner. Harmsen har været i restaurationsbranchen i mere end 15 år, og har et enormt kendskab og netværk til branchen. Desuden bidrog Harmsen med erfaring til organisationen, og Partyin.dk i/s blev til Partyin ApS. Virksomheden tredoblede derudover omsætningen, sammenlignet med året før.
"Jeg glæder mig utroligt meget til få Partyin ind under huden, de har et helt kanon team af engagerede og dygtige folk og et fantastisk koncept. Den innovative Partyin platform bliver stor her hjemme, det er der slet ingen tvivl om og jeg ser meget store muligheder i at kunne skalere den til udlandet også. Så nu skal vi bare i gang med at eksekvere på alle fronter, fra ende til anden" Siger Mark Bech Fries.
Mark Bech Fries kommer til at sidde i en rådgivende funktion hos Partyin ApS. Som blandt andet indebærer kontakt med nye samarbejdspartnere og investorer. Desuden bidrager Mark med sin professionalisme, strukturering og skal være med til at optimere hele konceptet, gøre det endnu mere skalerbart og nemmere at bruge.
"Vi er meget beæret og stolte over at kunne præsentere Mark som en del af holdet, og jeg ser meget frem til samarbejdet med ham. Mark virker utrolig professionel, engageret og motiverende" udtaler Nikolaj Østergaard. Adm. direktør hos Partyin ApS.
Om Partyin ApS:
Partyin.dk er Danmarks største online guide til nattelivet. I november 2014 blev der lanceret en helt ny platform, med et optimeret design og mange nye muligheder. Som både kommer til at gavne de mange tusinde besøgende, som Partyin.dk allerede har, men også restaurationsejerne. Udover guiden til nattelivet så har Partyin.dk også etableret en webshop. Her er det muligt at få alt lige fra Red Cups og ølspil til elegante champagnekølere og professionelt barudstyr.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, London, udland, omsætning, virksomhed, organisation, investor, 2014,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar