Succesfuld Kolding-virksomhed udvider ejerkredsen: SEO-specialist og teamleder Peter Pedersen bliver tredje partner i search-bureauet OnlinePartners. Peter Pedersen indtræder som partner i OnlinePartners og tilslutter sig dermed ejerkredsen, der i forvejen består af direktør og stifter Rune Hansen og senior-SEO-specialist Grosen Friis.
"Peter var den første faste medarbejder, jeg ansatte i OnlinePartners, og han har i den grad været med til at tegne virksomheden og filosofien bag. Han knokler for vores kunder og er meget vellidt blandt alle i teamet. Jeg ser det som en kæmpe styrkelse af bureauet, at Peter nu kommer ind som partner," siger direktør og stifter Rune Hansen.
OnlinePartners fyldte fire år den første oktober, og virksomheden er i dag et af Danmarks førende bureauer inden for søgemaskineoptimering, AdWords-annoncering og online marketing, og Peter Pedersen sætter pris på at blive en del af ejerkredsen i den succesfulde Kolding-virksomhed.
"Jeg elsker at være en del af OnlinePartners, og jeg er stolt af de resultater, vi opnår for vores kunder. Jeg blev meget glad for tilbuddet om at blive partner i bureauet, så jeg sagde selvfølgelig ja tak med det samme," siger SEO-specialist og teamleder Peter Pedersen.
Mange nye arbejdspladser
Peter Pedersen leder et team af medarbejdere, der er vokset markant i størrelse i år. Alene i 2014 har der været seks nyansættelser i OnlinePartners, der i dag tæller 14 medarbejdere med en række forskellige ekspertiseområder.
"Vi måler os selv i vores kunders vækst, derfor har det ikke været et mål i sig selv, at vi skulle blive flere medarbejdere. Men der har været en stigende efterspørgsel på vores ekspertise inden for søgemaskineoptimering, AdWords-annoncering og online markedsføring generelt," siger Rune Hansen.
Search-bureauet er en udspringer fra iværksættermiljøet i House of Innovation i Kolding, men virksomheden voksede hurtigt ud af rammerne. I dag har OnlinePartners domicil i Fredensgade i centrum af Kolding.
Læs mere her
tags: markedsføring, Danmark, direktør, Kolding, virksomhed, ansættelse, miljø, 2014, søgemaskine, søgemaskineoptimering,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar