Mange går og drømmer om at blive deres egen chef og starte deres egen virksomhed. Det er dog de færreste, der som 17 årige og med kun 1000 kr. på lommen vælger at begive sig ud i et selvstændigt forretningsliv. Men det var tilfældet med Stefan M. Olsen og Anders Friis Hansen, som i dag syv år senere, har forvandlet deres 1000 kr. til en virksomhed med millionomsætning. Langt de fleste vil nok mene, at en virksomhed med en startkapital på 1000 kr. er dødsdømt, allerede inden den kommer i gang. Selvom det er en webshop, så er der stadig mange omkostninger forbundet med opstarten. At opbygge et sortiment og have et varelager syntes umuligt med den lille startkapital. Men det afskrækkede hverken Anders Friis Hansen eller Stefan M. Olsen fra at starte op som selvstændige.
"Vi købte lidt hjem, solgte det, købte lidt mere, solgte så det osv." udtaler Stefan.
I 2007 startede de to teenagere virksomheden Dioder-Online.dk, hvor de begyndte at sælge små lysdioder til diverse små stykker elektronik.
Anders udtaler; "LED pæren kom først til Danmark i 2009, og det første lange stykke tid havde de et dårligt og blåligt lys. Vi ser desværre stadig disse produkter hos nogle forhandlere"
Stefan fortsætter; "Vi går meget op i kvaliteten på vores produkter og tilbyder bl.a. kunderne forlænget returret og 3 års garanti på de fleste modeller."
Det blev starten på en virksomhed, som nu har forøget startkapitalen utallige gange, og virksomheden er blevet en fuldtidsbeskæftigelse for partnerne. Deres i starten begrænsede sortiment er blevet betydeligt udvidet. I dag har de et stort sortiment af LED produkter, der strækker sig fra de basiske pærer til højteknologisk LED pærer med indbygget WiFi.
Det var drømmen om at blive sin egen chef, der fik partnerne til at starte Dioder-Online.dk. I begyndelsen var det en beskæftigelse og hobby ved siden af deres studier. Virksomheden er dog langsomt vokset og med deres sans for kvalitet og en god forståelse af deres produkter, er virksomheden nu så stor, at den gamle drøm om at gøre virksomheden til en fuldtidsbeskæftigelse er gået i opfyldelse.
"De første 3-4 år var arbejdsuger på 60-70 timer ikke unormalt, og selv i dag er ugerne langt over 37 timer, men hvad gør det, når vi elsker, det vi laver" udtaler Anders.
I dag har Dioder-Online.dk en årlig syv-cifret omsætning, og ud over deres webshop har de har åbnet et stort showroom, hvor kunderne kan komme og se produkterne, inden de beslutter sig for, hvilken pære der skal sænke deres elregning.
Med drømmen som er gået i opfyldelse, ser Anders Friis Hansen og Stefan M. Olsen frem til, hvad de næste syv år vil bringe. Entreprenørerne står klar med nye spændende forretningstiltag i nær fremtid.
Læs mere her
tags: Danmark, 2009, selvstændig, omsætning, virksomhed, 2007, omkostninger, teknologi, WiFi, beskæftigelse,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar