KAZA, der er en af Danmarks førende butikskæder med mere end 60 forskellige brands inden for tasker, rygsække, kufferter og lædervarer, har i januar 2014 indgået et tæt samarbejde med Matas
Fremover kan KAZAs kunder optjene Club Matas point, når de køber tasker, kufferter, rygsække, skoletasker og meget mere i KAZA. Med over 60 forskellige mærker fra ind- og udland, er der rig mulighed for at købe ind til hele familien og samtidig optjene en masse gode selvforkælelsespoint."Vi er stolte over at blive en del af Danmarks største kundeklub, Club Matas, og glæder os meget til samarbejdet. Mange af vores kunder er allerede medlem af Club Matas, og vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder ekstra fordele, når de benytter deres Club Matas kort i vores butikker og webshop. Gennem Club Matas samarbejdet giver vi vores kunder mulighed for at optjene point til selvforkælelse, når de alligevel skal ud og købe en ny taske, en ny skoletaske eller rygsæk til børnene eller en ny kuffert til rejsen, og det glæder vi os over", udtaler Dorte Johar, General Manager hos KAZA.
Club Matas har over 1.3 millioner medlemmer, som jævnligt modtager nyheder og særlige tilbud blandt andet via nyhedsmail og web. Over 60 procent af alle danske kvinder mellem 18 og 69 år er medlem af Club Matas, og medlemmerne harmonerer rigtigt godt med KAZAs kundegruppe. Størstedelen af indkøbene, når det gælder skoletasker, rygsække, kufferterne til familiens rejser mv. besluttes af kvinder, og samarbejdet med Club Matas giver mulighed for at præsentere unikke fordele direkte til en meget stor andel af Danmarks kvindelige befolkning. Hos KAZA lægges der vægt på et bredt udvalg, der passer til hele familien, samt den personlige rådgivning af erfarent personale.
Club Matas' medlemmer får point, både når de handler hos en af KAZAs fysiske butikker og i KAZAs webshop på www.KAZA.dk. Pointene kan omsættes til lækre cremer, læbestifter og andre eftertragtede produkter i Club Matas' pointshop.
"Med KAZA som ny ClubM Partner gør vi det nu endnu mere attraktivt at være medlem af Club Matas. Samtidig vil ClubM partnerskabet fremme mange danskeres interesse for KAZA, der passer godt ind i vores univers. Så der er på alle måder tale om en win-win situation", siger Matas' informationschef Henrik Engberg Johannsen.
For yderligere information, pressebilleder, pressetekster og andre spørgsmål kontakt venligst KAZAs General Manager, Dorte Johar på telefon 51 67 77 90
---
Om KAZA
KAZA er en privatejet butikskæde med en historie, der strækker sig tilbage til 1874, hvor man første gang forhandlede lædervarer. I 1989, åbnede den første selvstændige forretning i Hørsholm. Med mere end 60 forskellige brands inden for dametasker, herretasker, computertasker, rejsetasker, kufferter, rygsække, skoletasker, punge og lædervarer til kvinder, mænd og børn er KAZA en af Danmarks førende butikskæder. KAZA forhandler kendte mærkevarer i klassiske og sæsonbetonede kollektioner samt nye innovative og trendsættende brands som Samsonite, DKNY, Adax, Bel Sac, Day Birger Ét Mikkelsen, aunts
Læs mere her
tags: Danmark, selvstændig, udland, computer, Hørsholm, 2014,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar