I 2013 blev den online valuta Bitcoin både mødt med entusiasme, spekulation og hård kritik. Hos iMania.dk vurderer indehaver Anders B. Nielsen, at 2014 bliver året, hvor Bitcoin som valuta går fra at være en spekulativ investeringsmulighed til at være et sikkert og praktisk alternativ til kontanter online.
iMania.dk i Aalborg tilbyder reparation af iPhone, iPad, iPod og Mac, samt et stort online udvalg af tilbehør til alle Apples mobile enheder. iMania.dk er den første butik i branchen der tilbyder betaling med bitcoins.-Ved at tilbyde Bitcoin som betalingsløsning, slipper kunder for besværet med at indtaste kreditkortoplysninger ved betaling, siger Anders B. Nielsen.
De fleste Bitcoin-transaktioner er godkendt på ti minutter. En bankoverførsel tager derimod typisk 24 timer at behandle. Det koster ikke noget at modtage bitcoins og normalt mellem nul og to kroner at sende.
-Det har også den fordel at det er gratis at modtage bitcoins, hvorimod vi gennemsnitligt betaler ca. 2,5% pr ordre til andre betalingsudbydere. Den besparelse deler vi gerne med kunderne og giver derfor 1,25% bedre kurs end markedsprisen for bitcoins. Webshoppen opdaterer automatisk kursen i forhold til markedsprisen hvert femte minut, så man altid får den rigtige kurs, selvom den skulle stige eller falde. Vores prislister kan desuden både vises i kroner og bitcoins.
-Bitcoin har rigtig mange fordele, i forhold til kreditkort, men jeg vil selvfølgelig ikke anbefale nogen at sætte hele opsparingen i bitcoins. Det er lidt ligesom kontanter - de er hurtige at betale med og man risikerer aldrig at nogen trækker for meget. Ligesom man ikke tager mange kontanter med ned i Netto, er bitcoins ikke noget man bør opbevare store mængder af på en computer der er tilsluttet internettet. Alternativt kan bitcoins opbevares sikkert på en USB-nøgle eller udskrevet på papir.
-Jeg mener ikke online betaling med bitcoins er noget der er forbeholdt nørder, da det faktisk er lettere at handle med bitcoins end det er at logge på sin netbank eller bøvle med at taste de mange cifre ind fra dankortet.
Anders B. Nielsen, forventer at mange andre butikker i 2014 vil begynde at modtage bitcoins pga. fordelene ved den nye "valuta".
-Allerede få minutter efter vi delte nyheden på vores Facebook-side i denne uge, modtog vi den første ordre betalt med Bitcoin. Det ser jeg som et rigtig godt tegn for 2014 og Danmarks villighed til at tage bitcoins til sig.
Læs mere her
tags: Danmark, internet, 2013, Facebook, Aalborg, computer, iPod, iPhone, 2014, Netto, banko,
Over at Take Free Bitcoin you may recieve faucet bitcoins. Up to 22 satoshis every 5 minutes.
SvarSlet