søndag den 12. januar 2014

Julegaveidé: Soveposeteknologi giver ekstra varme hjemmesko

image description
Outdoor-eksperten Nordisk har brugt sin viden om dun og soveposer til at udvikle en ekstra varm dun-hjemmesko. Dunskoen giver hurtig varme til tæerne på kølige vintermorgener derhjemme og efter en kold dag på ski eller vandring.
Intet er bedre end et par lune hjemmesko, når man har kolde fødder, og tæerne føles som istapper. Mærk varmen og velbehaget sprede sig fra fødderne og opefter, når du hopper i et par Mos dunsko fra Nordisk.

Nordisk laver primært telte, soveposer og andet grej til outdoorfolket, men har brugt sin ekspertise i dun og slidstærke overflader til at udvikle Mos dunsko, en multifunktionel indesko, der holder fødderne behageligt varme i mange situationer. Mos dunsko kan bruges i soveposen på teltture om efteråret og foråret, foran pejsen efter en lang dag på ski, på et fodkoldt kontor eller bare som hjemmesko derhjemme.

Outdoorteknologi holder fødderne varme
Mos dunsko er stærkt inspireret af teknologien bag moderne soveposer og har flere af de samme egenskaber. Yderstoffet er samme slidstærke nylon som Nordisk bruger til soveposer. Fyldet er bløde og fyldige dun, som har en høj isoleringseffekt, samtidig med at de er utrolig lette og fleksible. Dunfyldet giver hurtig varme til fødderne og regulerer temperaturen, så skoene altid er behagelige at have på.

Ligesom soveposer kan hjemmeskoene komprimeres og pakkes sammen, så de fylder ganske lidt i tasken. Skoene har en tyk og solid sål med antislip, så man står godt fast. Da Nordisk er et mærke til outdoorfolk er Mos dunskoene meget robuste. Skoene er navngivet Mos, fordi de føles ligeså bløde som frisk mos i skoven.

Mos dunsko findes i samme friske farver som Nordisks soveposer: blå, rød, orange og grøn. Der er forskellige størrelser til børn, kvinder og mænd.


Læs mere her

tags: teknologi,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar