Løsningen rummer store muligheder for f.eks. rejsebranchen, detailkæder, restaurantkæder og andre med flere geografiske placeringer. Også B2B aktører, med behov for at binde forhandlere geografisk til deres modtagere, kan opnå store gevinster med Geo-IP løsningen fra danske MailPlatform.
Du tager en liste med flere hundrede danske byer, og kombinerer den med 53.000 sæt af danske IP-adresser. Det giver et komplet geografisk billede af alle danske Internetforbindelser. Løsningen rummer store muligheder for f.eks. rejsebranchen, detailkæder, restaurantkæder og andre med flere geografiske placeringer. Også B2B aktører, med behov for at binde forhandlere geografisk til deres modtagere, kan opnå store gevinster med Geo-IP løsningen fra danske MailPlatform.
På Internettet efterlader du digitale spor
Når du forbinder til internettet efterlader du bl.a. geografiske spor. Sporene er bundet til den IP-adresse din internetudbyder tildeler dig. I praksis betyder det, at hver gang du bruger nettet, vil din internetforbindelse fortælle hvor du nogenlunde befinder dig.
Disse spor anvender danske MailPlatform. Det er kun internetudbyderen, og naturligvis myndighederne, der kan binde et elektronisk fodaftryk direkte sammen med en bestemt person. Men kender man personen, er den modsatte anskuelse meget interessant i markedsføringmæssig sammenhæng. Som minimum kender et email marketing system modtagernes mailadresse.
"Ved at sammenligne grupper af IP-adresser med modtagerens unikke IP-adresse, når de f.eks klikker i et nyhedsbrev, kan vi rimeligt præcist fastslå deres geografiske placering", fortæller Kim Østergaard, der har grundlagt MailPlatform. Firmaet har identificeret mere end 53.000 sæt danske IP-adresser i deres løsning.
"I praksis kan en kampagne målrettes modtagere i en eller flere byer, og eller regioner ganske automatisk", fortsætter Jesper Munkholm der er partner i virksomheden.
Hvem kan bruge den geografiske viden
Butikskæder med forskellige geografiske placeringer, kan målrette deres tilbud til de enkelte butikker og områder. Dealsites, der ofte har tilbud målrettet de enkelte byer, har også et stort økonomisk incitament i den geografiske segmentering.
Adskillige undersøgelser viser, at segmenterede nyhedsbreve virker 4-10 gange bedre end "en til mange" udsendelser.
"Det er allerede muligt, med vores løsning, at lære af modtagerne aktive adfærd, opsamle viden på tværs af modtagerne, og naturligvis lade den enkelte modtager opdatere sine oplysninger. Nu tilføjer vi en passiv læring, hvor modtagernes stamkort automatisk opdateres med en geografisk profil", fortsætter Kim Østergaard.
Rejsebranchen ved der er stor forskel på, hvor kunder fra forskellige områder af Danmark vælger at holde ferie. Kunder på Amager har flere ting til fælles med personer fra Trekantsområdet, end de har med kunder i indre København. Med Geo-IP targeting kan denne oplysning anvendes i MailPlatform til simple segmenter, avancerede segmenter, Dynamic Content eller Relevant Content.
Perspektiverne med Big Data og Geo-IP
"Vi arbejder lige nu på at udbygge vores anvendelse af Big Data, så det virker sammen med Geo-IP. På den måde kan flokadfærden fra Big Data gøres afhængig af Geo-IP oplysninger", perspektiverer Kim Østergaard.
Et eksempel kunne være en isenkrammerkæde, der har butikker fordelt over hele Danmark. Ud fra Relevant Content kan de udskifte produkter i nyhedsbrevet, der baserer sig på den enkelte modtagers profil. Ved at tilsætte Big Data udvides datasættet til at gå på tværs af alle kædens modtagere i nyhedsbrevsløsningen.
Kombineres ovennævnte, med de geografiske informationer fra Geo-IP, kan Big Data lære af andre modtagere, fra samme område, og dermed øge relevansen af indholdet. Altså en naturlig overbygning på Relevant Content konkluderer holdet bag MailPlatform.
Fakta om MailPlatform
Firmaet er grundlagt i slutningen af 2011 af Kim Østergaard, der har arbejdet med email marketing og eCommerce i over 15 år. Han har bl.a. været online ansvarlig for opbygningen af tøjvirksomheden Bestseller's Multi-Channel aktiviteter, været medstifter af TrendyBaby og en af de første betydende online resellere af computer hardware tilbage i 1998.
MailPlatform beskæftiger 6 medarbejdere i Danmark, med base fra firmaets kontorer i Vejen, 4 udviklere på Balkan og landechefer i en række lande.
MailPlatform har mere end 1.000 danske kunder, der alle er startet med en 30 dages gratis prøveperiode. Blandt kunderne er Billetlugen, Blockbuster, SOS Dansk Autohjælp, BoConcept, CBS, Guldbageren, Kop & Kande, Sampenskon, Skoringen, Mr., Kvik, NEYE og Toyota.
Læs mere her
tags: markedsføring, Danmark, 2011, København, internet, restaurant, økonomi, Amager, computer, virksomhed, 1998, Toyota, Blockbuster, Toyota., Bestseller, Fakta, BoConcept, Kop & Kande,,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar